Ukraine morgenbrief 22. september: Putin mobiliserer, men vil det hjælpe ham?

22.09.2022

Det er blevet torsdag, og her kommer ugens anden brief med de vigtigste begivenheder og bedste analyser fra krigen mellem Ukraine og Rusland. I tirsdagens brief kiggede vi på, hvordan Putin vil reagere på den ukrainske, succesfulde offensiv, og med gårsdagens mobilisering har vi nu fået en stor del af svaret på det spørgsmål. 

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag og torsdag med et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Putin annoncerer en delvis mobilisering. Onsdag morgen holdt Putin en tale – efter den var blevet skubbet fra aftenen forinden –hvor han erklærede en delvis mobilisering, der gælder den del af reserven med tidligere soldater og relevant erfaring. Den russiske forsvarsminister Shoigu uddybede i en tale efter Putin, at mobiliseringen sigter efter 300.000 russere, der nu vil blive indkaldt til tjeneste over en periode på flere måneder. Udmeldingen kommer kort tid efter, at de russiskbesatte og kontrollerede områder i det østlige og sydlige Ukraine har erklæret, at de vil holde afstemninger om at blive en del af Rusland og dermed en de facto annektering. På den baggrund truer Putin også med at svare igen med alle tænkelige midler, hvis Ruslands territorium trues. Den bemærkning opfattes som en tydelig trussel om at bruge atomvåben af vestlige iagttagere, og ifølge Putin er både den delvise mobilisering og de atomare trusler et direkte svar på truslen fra „det kollektive Vesten‟, der bruger Ukraine som kanonføde. Ukrainske og vestlige ledere har hurtigt kritiseret de kommende afstemninger i besatte områder for at være illegitime og orkestreret af Kreml, og Zelenskyj siger, at det ikke ændre på Ukraines planer om at generobre dem. Det kan du læse mere om her.

En række protester i landet. Putins beslutning har foreløbigt ført til protester i en række russiske byer – de største siden krigens udbrud – og samtidig er der mange russere, der forsøger at forlade landet med udsigten til at kunne blive sendt i krig. Det kan du læse mere om her, og så kan du dykke yderligere ned i de politiske konsekvenser i et friskt interview med Katrine Stevnhøj her på siden.

 

Det er som sagt usikkert, hvor hurtigt russerne kan få nye tropper gjort klar, men Kofman vurderer, at det i løbet af de kommende måneder kan hjælpe russerne med at stabilisere deres fronter
_______

 

Den russiske beslutning om delvis mobilisering, annektering af besatte områder og atomare trusler, har selvfølgelig allerede affødt en del læseværdige analyser fra eksperter. Vi kigger nærmere på nogle af dem for at forstå baggrunden for beslutningen, og hvad den kan komme til at betyde for krigens gang.  

Amerikansk militæranalytiker: Mobiliseringen kan muligvis fastholde russerne i krigen. Hvilken effekt vil den russiske delvise mobilisering have på slagmarken? Det kommer Michael Kofman fra den amerikanske tænketank, National Security Analysis (CNA), med en længere analyse af. Han tager først og fremmest det forbehold, at meget afhænger af, hvor effektive russerne er til faktisk at mobilisere og træne deres nye soldater i de kommende måneder. Den russiske hær har haft rekrutteringsproblemer gennem hele krigen, og derfor tror Kofman godt, at den delvise mobilisering kan komme til at gøre en forskel, selvom den næppe vil ændre de russiske udfordringer afgørende. Først og fremmest betyder den, at de nuværende soldater på kortere kontrakter nu kan fastholdes i krigen, så længe mobiliseringen varer. Man kan heller ikke nægte at blive sendt til Ukraine for at kæmpe, og der indføres straffe for at undslippe reglerne. Rusland kan med andre ord holde på de soldater, der allerede i er krig. Det er som sagt usikkert, hvor hurtigt russerne kan få nye tropper gjort klar, men Kofman vurderer, at det i løbet af de kommende måneder kan hjælpe russerne med at stabilisere deres fronter. Putin løber en politisk risiko med mobiliseringen, men den kan samtidig forlænge Ruslands evne til at kæmpe videre. Derfor er de næste måneder vigtige for ukrainerne, da de udgør en stadig mulighed for at generobre tabte områder i det nuværende styrkeforhold. Når vinteren rammer, vil det i højere grad blive en krig defineret af nedslidning og evnen til at rekonstituere. Du kan læse hele den analyse her.

Den analyse bakkes op af Rob Lee, der er ph.d.-studerende på Kings College London. Han skriver, at mobiliseringen på kort sigt kan forhindre et kollaps i de russiske styrker. Men han bemærker også, at det betyder, at krigen nu i højere grad vil blive kæmpet af soldater, der ikke har lyst til at være der. Derfor kan forskellene i moral og sammenhængskraft mellem de russiske og ukrainske tropper blive endnu større. Det kan du læse her.

Putin kan i sin tale have udvidet doktrinen for brug af atomvåben. Andrey Baklitskiy, der arbejder for FN’s nedrustningsinstitut og som tidligere har forsket hos tænketanken CSIS, kigger nærmere på Putins trusler om at bruge alle midler. Han skriver, at Putin med sin udmelding udvider grænsen for, hvornår Rusland vil bruge atomvåben. Hidtil har doktrinen været at bruge atomvåben, hvis selve Ruslands eksistens er truet, men nu handler det om at beskytte den territoriale integritet og mere abstrakte begreber som beskyttelse af folket, uafhængighed og frihed. Det er især bekymrende, at atomvåben kan komme i spil alene, hvis Ruslands territoriale integritet er truet, fordi de samtidig annoncerer planerne om at annektere fire ukrainske områder, der er besat af Rusland. Hvad betyder det for den russiske reaktion, hvis Ukraine generobreder der områder, der så, ifølge Putin, vil være russiske? Baklitskiy understreger, at det slet ikke er ensbetydende med, at Putin nu vil bruge atomvåben, da det vil være en verdensforandrende begivenhed, der ikke nødvendigvis vil hjælpe Putin. Men truslen alene er et stort gamble, som han gerne ville have været foruden. Det kan du læse mere om her.

Ukrainerne æder sig mere og mere ind på Lyman i det østlige Ukraine. Samtidig fortsætter den ukrainske modoffensiv på slagmarken, hvor ukrainerne har gjort mindre fremskridt omkring byen Lyman i det nordlige Donetsk. Det er i forlængelse af områderne nær Kharkiv, som ukrainernes modoffensiv startede for to uger siden. Ukrainerne fortsætter også angrebene i det sydlige Ukraine ved Kherson, men foreløbigt uden bekræftede erobringer. Russerne fortsætter til gengæld deres angreb på byen Bakhmut i det østlige Ukraine, men også uden at have erobret nyt terræn. Det kan du læse mere om her.

Vi er snart tilbage med mere om den russiske reaktion og de fortsatte ukrainske angreb. 

 

Ifølge Baklitskiy har den russiske doktrin været at bruge atomvåben, hvis selve Ruslands eksistens er truet, men nu handler det om at beskytte den territoriale integritet og mere abstrakte begreber som beskyttelse af folket, uafhængighed og frihed
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland