Ukraine morgenbrief 20. september: Ukrainerne fortsætter presset. Så hvad gør Putin nu?

20.09.2022

Godmorgen. Det er blevet tirsdag, og her følger ugens første briefing med de vigtigste begivenheder og bedste analyser fra krigen mellem Ukraine og Rusland. Vi skal selvfølgelig omkring situationen på slagmarken, hvor den mest markante udvikling fortsat er den ukrainske offensiv. Derfor ser vi også på, hvordan vi kan forvente, at Putin vil reagere på den ukrainske succes.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag og torsdag med et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Ukrainerne konsoliderer sig på den russiske side af vigtig flod. På den nordlige del af den østlige front, fortsætter ukrainerne med at konsolidere deres nyvundne områder og deres fodfæste øst for floden Oskol. Den blev ellers i første omgang en naturlig grænse, der stoppede den hurtige ukrainske offensiv for to uger siden. Men ukrainerne opererer altså på den “russiske” side af floden og generobrer fortsat mindre områder på den østlige front i det hele taget. Det skriver Institute for the Study of War (ISW) i deres daglige vurdering.

Fra russisk side fortsætter angrebene på på den østlige front ved byen Bakhmut, men det er stadig uden de store gennembrud. I den sydlige del af landet ved Kherson, fortsætter ukrainerne med at angribe og lægge pres på den russiske logistik. Samtidig fortsætter de direkte kampe også, men det er svært for ISW at fastslå i hvor høj grad det har flyttet fronterne. Det kan du læse her.

ISW vurderer også, at russerne er i gang med at foretage en kontrolleret tilbagetrækning omkring Kherson, med det formål at opnå nogle positioner, der er nemmere at forsvare. Dermed håber de på, at sætte farten ned på de ukrainske generobringer, men de forsøger ikke at stoppe dem eller skubbe ukrainerne tilbage. Det kan du læse her. Phillips O’Brien, der er professor i strategiske studier, mener også, at russerne vil have nemmere ved at forsvare sig, hvis de trækker sig tilbage, og det kan du se på et kort her.

 

Russerne forsøger at sætte farten ned på de ukrainske generobringer, men de forsøger ikke at stoppe dem eller skubbe ukrainerne tilbage
_______

 

Så hvad gør Putin nu? Med den store ukrainske succesfulde modoffensiv for et par uger siden, og det fortsatte pres på de russiske linjer, er et af de store spørgsmål, hvordan den russiske præsident vil reagere på det. Det er der mange bud på, og et af dem kommer fra historiker og forfatter, Ulrich Speck, der analyserer, hvorvidt Putin vil reagere ved at eskalere konflikten eller acceptere sit nederlag. Speck forudsætter, at det afgørende for Putin er at holde fast i magten, og at det er vigtigere end ambitionerne om at genetablere et russisk imperium. Derfor konkluderer han af en række årsager, at Putin vil vælge at neddrosle krigen.

For det første peger Speck på, at en stor mobilisering er en af Putins muligheder for at eskalere krigen, men at den samtidig øger risikoen for ham samt kun har små chancer for at blive en succes. Hvis han mobiliserer og inddrager hele landet i krigen, og stadig taber, vil det nemlig med meget stor sikkerhed betyde, at han mister magten. Speck tror heller ikke på, at Putin vil vælge at bruge atomvåben, fordi de kun vil øge Vestens beslutsomhed og yderligere udstille Rusland som en paria. Samtidig ønsker lande som Kina og Indien ikke, at han eskalere krigen, men ser i stedet en afslutning, mens ustabiliteten mellem lande som Aserbajdsjan-Armenien og Kirgisistan-Tajikistan ved Ruslands sydlige grænser udstiller Putins manglende formåen. Derfor er den mest oplagte mulighed for Putin at acceptere en form for nederlag, der stadig kan sælges i Rusland, hvor store dele af befolkningen ikke føler sig involveret i krigen. Der ser Speck allerede tegn på i form af russisk propaganda, der maler et billede af en konflikt, der kæmpes mellem Rusland og NATO/USA. Et nederlag til så store modstandere kan nemlig forklares mere ærefuldt end et nederlag til Ukraine. Du kan læse hele den analyse her.

Russerne øger angreb på civil infrastruktur. Det britiske forsvarsministerium skriver i en af sine opdateringer, at Rusland har øget sine angreb på civil infrastruktur i løbet af den seneste uge. De fremhæver angreb på det ukrainske elnet, der ikke har nogen militær betydning, men som kan underminere moralen hos den ukrainske befolkning og regering. Det kan, ifølge briterne, være en russisk reaktion på, at de er pressede på de gængse, militære fronter. Det kan du læse her.

Torturerede lig med hænderne bundet på ryggen fundet i massegrave i den befriede by Izjum. I fredagens brief skrev vi om den nye viden, der kommer frem om russernes behandling af ukrainerne, efterhånden som de tidligere besatte områder bliver generobret. I byen Izjum er en massegrav dukket op, som den internationale presse har fået adgang til. Der fortæller de om omkring 450 døde, der tæller både soldater og civile, og de beretter om lig, der viser tegn på at de er blevet tortureret og slået ihjel med hænderne bundet på ryggen. Det kan du fx læse om hos BBC her.

Vi er tilbage igen senere på ugen, hvor vi selvfølgelig følger op på om ukrainerne fortsætter fremgangen, og om der kommer en reaktion fra Putin. ■

 

Speck forudsætter, at det afgørende for Putin er at holde fast i magten, og at det er vigtigere end ambitionerne om at genetablere et russisk imperium. Derfor konkluderer han af en række årsager, at Putin vil vælge at neddrosle krigen
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland