Ukraine morgenbrief 18. juli: Russerne vil i offensiven igen, men er de i stand til det?

18.07.2022

Godmorgen og velkommen til ugens første briefing med de vigtigste nyheder og analyser af krigen i Ukraine. Søndag byder som regel på dybtgående analyser af den strategiske situation på slagmarken, og dem dykker vi ned i.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Siden russernes erobring af området Luhansk har deres offensiv kørt på lavere blus, og Institute for the Study of War (ISW) har beskrevet det som en operationel pause, hvilket du kan læse om her. Men nu er pausen tilsyneladende slut. Den russiske forsvarsminister har beordret tropperne at øge de offensive operationer på alle akser. Det gjorde han den 16. juli, og det bliver derfor afgørende, hvad der sker i den kommende tid. Vil det lykkes russerne at fortsætte deres erobringer, eller kan ukrainerne bremse dem og måske endda starte et modangreb? De spørgsmål er der forskellige bud på.

 

O’Brien tvivler på, at den operationelle pause, som russerne har holdt, har været frivillig, men tror i stedet, at den er et resultat af, at ukrainerne har ramt russiske ammunitionslagre så effektivt
_______

 

Philips O’Brien mener, at det amerikanske raketsystem HIMARS har begrænset russernes muligheder for den intense beskydning med artilleri, som tidligere har hjulpet dem til vigtige erobringer. Han er professor i strategiske studier og ofte refereret her i briefen. Ukrainerne har integreret de nye langtrækkende og præcise raketter i deres hær og bruger dem til at ramme russiske lagre med våben og ammunition. Det lader til at have den effekt, at russernes angreb med artilleri er blevet færre og mindre effektive, og hvis den tendens fortsætter, kan det vise sig at blive afgørende for krigens udvikling i den kommende tid. O’Brien tvivler på, at den formodede operationelle pause, som russerne har holdt, har været frivillig, men tror i stedet, at den er et resultat af, at ukrainerne har ramt russiske ammunitionslagre så effektivt. Du kan læse hele den analyse her. Hvis O’Brien får ret i sine formodninger, skal vi altså ikke regne med at se en russisk offensiv i stil med den, der langsomt, men sikkert erobrede det sidste af området Luhansk. 

Militæranalytiker Mick Ryan forventer derimod, at kampene vil gå op i kadence i de kommende måneder, som han tror kan blive de mest blodige og voldelige, vi har set i krigen hidtil. Både russerne og ukrainerne vil forsøge at erobre land fra hinanden, inden vinteren rammer og lægger sine begrænsninger på operationer både til lands og til vands. Ryan ser en række udfordringer for russerne i de kommende måneder og fremhæver, at våbensystemet HIMARS lader til at betyde, at russerne må kæmpe med reduceret artilleri i de kommende måneder. Derudover peger han også på, at ukrainerne fortsat vinder langsomt frem i det sydlige Ukraine ved Kherson. Endelig pointerer han, at russerne står over for stigende modstand fra den ukrainske modstandsbevægelse i de besatte områder, der blandt andet angriber forsyningslinjer og ukrainere, der samarbejder med russerne. For ukrainerne kan det til gengæld blive en udfordring, om deres vestlige allierede fastholder den afgørende støtte, hvis de stadig står med høje energipriser, når vinteren rammer. Her fremhæver Ryan, at Tyskland har nølet i den militære støtte til Ukraine, og at det problem kan blive forstærket, hvis der er energikrise, når der igen skal skrues op for varmen. Du kan læse hele Ryans analyse her. 

I det seneste døgn har den russiske offensiv været af begrænset omfang. Der har ikke været mange nye angreb, og der har været få samtidige fronter. Sådan lyder vurderingen fra ISW. De russiske angreb er fortsat koncentreret om de ukrainske byer ved den østlige front i Donetsk. Det gælder især byerne Siversk, Bakhmut og Donetsk By. Derudover har russerne fortsat et defensivt fokus ved byen Kharkiv og i det sydlige Ukraine, hvor de ukrainske tropper har haft held med modangreb. Det seneste døgn har også været kendetegnet ved, at russerne fortsat har foretaget angreb mod både militær og civil infrastruktur i det østlige og sydlige Ukraine. Læs mere og se et kort over den strategiske situation her. 

I dag mødes EU’s udenrigsministre for at diskutere yderligere sanktioner mod Rusland, og det er blandt andet på dagsordenen at stoppe køb af russisk guld. Det kan vi fortælle mere om i næste briefing på onsdag, hvor den mest afgørende udvikling at følge bliver, om russerne kan genoptage deres offensiv med samme momentum som tidligere, eller deres evner til at rykke frem er blevet tilstrækkelig begrænset af ukrainerne. ■
 

For ukrainerne kan det blive en udfordring, om deres vestlige allierede fastholder den afgørende støtte, hvis de stadig står med høje energipriser, når vinteren rammer
_______

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Kan Europa overhovedet købe amerikanske våben længere?

Peter Lautrup-Larsen: Trump er fanget af sin egen retorik. Derfor er det op til Mette Frederiksen og landsstyrets nye formand at vise vejen frem for Grønland

Ulrik Pram Gad: Valget viser, at utilfredsheden i Grønland er skredet i to retninger

Alexander With: Selvstændighed, Rigsfællesskabet eller USA? Fremtiden byder på både muligheder og farer for Grønland

Jens Worning om våbenhvileaftalen med Ukraine: Kreml er tavs for nu, men spørgsmålet presser sig på: Hvem styrer USA’s udenrigspolitik?

Stephen Wertheim: Selvom europæerne tror, at USA har været Europas sikkerhedsgarant i otte årtier, er det ikke helt sandt