Ukraine morgenbrief 17. juni: Den tyske kansler er i Kyiv, men kun 35 pct. af de lovede tyske våben er kommet til Ukraine

17.06.2022

Godmorgen og velkommen til ugens sidste briefing fra krigen i Ukraine. I dag kommer det (som altid) til at handle om det seneste fra slagmarken, og den russiske udenrigsminister, der har talt med BBC, men vi starter med et fint besøg i Kyiv.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Scholz, Macron og Draghi ankom torsdag med toget til Kyiv. Den italienske premierminister, Mario Draghi, den franske præsident, Emmanuel Macron og den tyske kansler, Olaf Scholz ankom torsdag med tog til til den ukrainske hovedstad for at besøge Kyiv. Desuden deltog også Rumæniens præsident Klaus Johannis i mødet i Kyiv. Macron har fået kritik for, at tale for meget for en våbenhvile, der kunne tilgodese russerne, og Tyskland er blevet beskyldt for at være fodslæbende og alt for tilbageholdende i støtten til Ukraine, så mødet med Zelenskyj var imødeset med spænding. Macron adresserede noget af kritikken ved at understrege, at det kun er Ukraine, der kan forhandle med Rusland, og at hverken Frankrig eller Tyskland vil gøre det for dem. Scholz sagde, at de kom til Kyiv med det klare budskab, at Ukraine tilhører den europæiske familie, og alle tre europæiske ledere gav deres fulde opbakning til Ukraines hurtige optagelse i EU. Frankrig annoncerede også, at de vil sende mere tungt artilleri til Ukraine, og Zelenskyj understregede igen, at det ikke kan gå hurtigt nok med leverancerne, og at sagde at enhver forsinkelse er en mulighed for russerne til at slå ukrainerne ihjel. Du kan læse mere om besøget her.

 

Noget af det, der påvirker kanslerens linje overfor Rusland og Ukraine, er, at det anti-militaristiske bagland i Scholz’ parti SPD allerede synes, at Tyskland er gået langt i deres militære støtte til Ukraine
_______

 

Hvorfor var Scholz i Kyiv? Kim B. Olsen der er Ph.d., forsker i tysk udenrigspolitik og både har danske og tyske rødder, skriver på Twitter, at Scholz havde tre formål med sit besøg i Kyiv. Han skulle først og fremmest stoppe beskyldningerne om, at han ikke står bag Ukraine, og derudover skulle han vise, at Berlin ikke står alene med at levere hjælp, og at han og Macron ikke kun taler med Putin, men også med Zelenskyj. Noget af det, der påvirker kanslerens linje overfor Rusland og Ukraine, er, at det anti-militaristiske bagland i Scholz’ parti SPD allerede synes, at Tyskland er gået langt i deres militære støtte til Ukraine, og det kan du læse mere om her. Samtidig viser en meningsmåling, at 58 pct. af tyskerne bakker op om den nuværende politik mht. våbenleverancer, og at kun 14 pct. synes, det er forkert, at Scholz taler med Putin. Det kan du se her. En sidste væsentlig faktor, der forklarer en del af presset på Scholz er disse grafer, der viser, at Tyskland er et af de lande der har lovet mest militær hjælp til ukrainerne, men at kun 35 pct. af våbnene er kommet frem. Hvis du vil forstå mere af den tyske udenrigspolitik, kan du læse interviewet med Kim B. Olsen her på RÆSON.

Lavrov: NATO er grunden til Ruslands militære specialoperation i Ukraine. Den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov, har givet et interview til BBC, hvor han kommer med sin udlægning af krigen. Først og fremmest fastholder han, at Rusland ikke har invaderet Ukraine, men at de har igangsat en ‚militær specialoperation‛. Det gjorde de ifølge Lavrov, fordi det var den eneste måde at forklare Vesten, at det er en kriminel handling at trække Ukraine ind i NATO. I interviewet bliver Lavrov bedt om at forholde sig til en rapport fra FN, der beskriver hvordan ukrainere er blevet umenneskeligt behandlet af russiske soldater. Dertil svarer han, at det er en skam, at FN bliver presset af Vesten og ofte bliver brugt til at forstærke fake news. Han erkender dog, at Rusland ikke er “fuldstændig rene”, men at Rusland er, hvad det er, og at de ikke er bange for at vise det. Du kan se klip fra interviewet og læse flere citater fra det her.

Russerne forsøger at isolere ukrainske styrker i Severodonetsk. Russerne fortsætter deres angreb i og omkring byen Severesonetsk og gør stadig fremskridt i deres offensiv. Det skriver Institute for the Study of War (ISW). Den russiske hær forsøger at afskære og isolere de tilbageværende ukrainske tropper, men ifølge ukrainerne har de stadig kontrol over logistiske ruter ind og ud af Severedonetsk, selvom russerne nu har ødelagt fire broer, der leder over floden Siverskyi Donets. Det britiske forsvarsministerium skriver at ukrainerne formentlig har trukket en stor del af de styrker, der oprindeligt forsvarede byen, ud af den, og at det er en meget svær situation for de tilbageværende soldater og civile der stadig er tilbage. Ved Kherson i det sydlige Ukraine er det stadig ukrainerne der er i offensiven, og russerne der arbejder på at forsvare sig. Ifølge Ukraine gør de stadig fremskridt i området, men det har ISW ikke kunne bekræfte. Du kan læse mere og se kort over området her.

Militæranalytiker: Ukraine skal træffe svært valg i Severodonetsk. Den australske militæranalytiker, Mick Ryan, som vi tidligere har citeret her i briefingen, giver på Twitter sin udlægning af situationen ved Severedonetsk. Russerne gør langsomme men sikre fremskridt rundt om byen og er ved at skabe en lomme af ukrainske stillinger og soldater, der kan omringes og angribes. Men det er ikke en let operation for russerne at lukke lommen, og det vil kræve betydelige tab for dem. Samtidig står ukrainerne også overfor nogle svære valg om, hvor meget de vil investere i at forsvare området. De har mangel på våben og udstyr, og skal prioritere de nye leverancer de får fra Vesten nøje. Du kan læse hele Ryans analyse her.

VI er tilbage igen efter weekenden, og i mellemtiden holder vi øje med, om russerne får det afgørende gennembrud i det østlige Ukraine, og om den ukrainske modoffensiv fortsat generobrer tabt terræn sydpå. ■

 

Ifølge Lavrov igangsatte Rusland deres militære specialoperation, fordi det var den eneste måde at forklare Vesten, at det er en kriminel handling at trække Ukraine ind i NATOUkraine
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland