Ukraine morgenbrief 15. august: Ukrainerne har ikke brug for 500.000, men for 5 millioner soldater, hvis de skal modstå russerne

15.08.2022

Godmorgen og velkommen til en ny uge. Her er din første briefing med de vigtigste begivenheder og analyser fra krigen mellem Rusland og Ukraine. Søndag byder altid på mange gode vurderinger af den strategiske situation i krigen lige nu, og dem skal vi selvfølgelig omkring. Men vi starter med den seneste udvikling på slagmarken.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Russisk fremgang i øst og ukrainske modangreb i syd. Russerne fortsætter med at angribe i det østlige Ukraine ved byerne Slovjansk, Siversk og Bakhmut. De har i den seneste tid haft mindre fremgang ved byen Bahkmut, og den tendens er fortsat over de seneste døgn, hvor Institute for the Study of War (ISW) rapporterer om “uspecificerede erobringer”. I samme område er der forlydender om, at ukrainerne har ramt en base, hvor den russiske lejehær, “Wagner-gruppen”, holder til. I den sydlige del af landet fortsætter ukrainerne med, at ramme den russiske logistik, og de bombede igen Antonovsky-broen natten til søndag. Det betyder formentlig, at alle tre broer der forbinder Kherson med resten af de russisk besatte område, er ødelagte i en grad, hvor de ikke kan bruges til tungt udstyr. Alt det kan du læse mere om her. 

Tiden arbejder for ukrainerne. Den første analyse, vi dykker ned i, kommer fra Lawrence Freedman, der er professor emeritus i krigsstudier fra Kings College i London. Han konstaterer først og fremmest, at fronterne ikke har rykket sig meget i den seneste tid. Krigen har udviklet sig på en måde, hvor det er defensiven, der er blevet den dominerende faktor, sådan at begge parter har svært ved at tage land fra hinanden. Dermed er det blevet en nedslidningskrig, hvor det afgørende bliver, hvem der kan holde ud i længst tid. Det handler blandt andet om at være den part der mister færrest soldater og mindst udstyr, men det er også vigtigt, at være i stand til at erstatte det man mister. Ud fra de parametre har Freedman kigget på, hvem der har de bedste kort på hånden. For det første konstaterer han, at Rusland er klart det største land, og ikke kommer til at løbe tør for soldater lige foreløbig, selvom de har lidt store tab. Men de har problemer med motivation, kvalitet og lederskab. Ukrainerne har omvendt ingen problemer med motivation, mens de til gengæld har mistet nogle af deres bedste tropper, og er nødt til at træne nye, før de kan kastes ind i kampen.

 

Forholdene på slagmarken vil i stigende grad favorisere ukrainerne, da de får bedre og bedre våben, som de kan bruge stadig mere effektivt
_______

 

Med hensyn til våben, er det russerne der har flest, men til gengæld er de ved at have brugt det meste af deres moderne udstyr. Ukrainerne har omvendt meget moderne og effektive våben, men har ikke nok af dem. Freedman konkluderer også, at Ukraine er meget afhængig af støtten fra Vesten. Både fordi de skal bruge våben og udstyr, men også fordi det er helt centralt, at den ukrainske økonomi holdes i gang, mens omvendt den russiske svækkes gennem vestlige sanktioner. Rusland har forsøgt at undergrave den vestlige opbakning til Ukraine, men det er endnu ikke lykkes, og det er heller ikke lykkedes at gøre den ukrainske befolkning trætte af krigen, ved at ramme dem direkte. Freedman vurderer, at forholdene på slagmarken i stigende grad vil favorisere ukrainerne, da de får bedre og bedre våben, som de kan bruge stadig mere effektivt. Og samtidig bliver de nye russiske rekrutter stadig dårligere og dårligere. Samlet set har Ukraine de bedste kort på hånden, og det bliver ifølge Freedman interessant at se, hvor længe Putin kan lade som om, at Rusland har en farbar vej til at vinde. Du kan læse hele den længere analyse her. 

Tager vestlige analytikere fejl? En lidt anden udlægning finder vi hos Julian Röpcke, der er journalist og redaktør hos den tyske avis, Bild. Han skriver, at pro-ukrainske eksperter i månedsvis har påstået, at Rusland er ved at miste moralen, at deres tropper er udmattede, og at de snart vil tabe krigen. Men virkeligheden er ifølge Röpcke en anden. Han ser ikke, at den russiske offensiv er ved at løbe tør for energi, men mener derimod, at de langsomt og sikkert bevæger sig fremad. Putin har ikke travlt, han skal ikke bekymre sig om valg, og menneskeliv er billige i Rusland og i de besatte områder i Ukraine. Han mener på den baggrund, at Ukraine har brug for flere tunge våben fra Vesten, samt en større mobilisering af deres befolkning. De har brug for 5 millioner soldater snarere end 500.000. Det kan du læse mere om her. 

Artilleriangreb som centralt strategisk element. En af dem, Röpcke kritiserer, kunne godt være Philips O’Brien, der er professor i strategiske studier ved University of St Andrews. Han skriver i sin ugentlige vurdering også, at russerne vinder meget langsomt frem i det østlige Ukraine, men at de gør det i meget mindre skala nu end i maj og juni. Det skyldes først og fremmest, at ukrainerne har haft succes med at ramme den russiske logistik, der har ført til mindre beskydning med artilleri. Ukrainerne vinder heller ikke meget frem i det sydlige Ukraine, hvor de forsøger sig med en modoffensiv ved byen Kherson. Men det skyldes, at de også der går efter den russiske logistik og formentlig er i gang med at afskære de russiske tropper i Kherson, så de enten skal trækkes tilbage eller bliver efterladt. På den baggrund mener O’Brien, at fremtiden ser lysere ud for Ukraine. Russerne har svært ved at omstille sig og har problemer med komplekse operationer. Ukrainerne er omvendt gode til at tilpasse sig, og kan bruge forskellige, komplekse NATO-systemer som de ikke kendte før 24. februar. Du kan læse mere af den analyse her. 

Vi er tilbage igen på onsdag, hvor vi blandt andet kan fortælle, hvordan det er gået det første skib med korn fra Ukraine til Afrika, siden krigen brød ud. Det er klar til at sejle i dag og skal levere 23.000 ton hvede i nødhjælp til Etiopien. ■

 

Putin har ikke travlt, han skal ikke bekymre sig om valg, og menneskeliv er billige i Rusland og i de besatte områder i Ukraine
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland