Ukraine morgenbrief 13. maj: Hvordan vil Rusland svare igen på finsk NATO-medlemskab?

13.05.2022

Det er fredag, og her er ugens sidste briefing fra krigen i Ukraine. I dag kommer det igen til at handle om, hvordan det går med de ukrainske modangreb, men vi starter med en historisk udvikling i et nordisk land.

Den finske præsident og premierminister fortalte torsdag, at Finland nu vil søge optagelse i NATO, og at det ikke kan gå hurtigt nok med at blive medlem. Den russiske invasion af Ukraine har flyttet den politiske stemning i landet, så der nu er stor opbakning til at få den sikkerhed, der følger med et medlemskab af NATO. I Sverige er der lignende overvejelser om at søge medlemskab, men der har endnu ikke været en officiel melding om en ansøgning. Den kan dog komme på søndag. De øvrige NATO-lande skal godkende den finske ansøgning, og det er vurderingen fra Jens Stoltenberg, generalsekretær i forsvarsalliancen, at det vil ske hurtigt. Du kan læse mere hos DR her.

Den russiske talsmand for Kreml, Dmitry Peskov, sagde torsdag, at Rusland helt klart vil se det som en trussel, hvis Finland bliver optaget i NATO. Derfor vil de tage såkaldte “militærtekniske” skridt som reaktion på den finske ansøgning, og de vil ifølge Peskov være tvunget til at svare igen mod den sikkerhedstrussel, som et finsk medlemskab vil være i form af en ny flanke mellem Rusland og NATO. Der har i løbet af torsdagen været forlydender om, at et muligt russisk svar kunne være at lukke for gassen til Finland, men det er ikke blevet bekræftet. Du kan læse mere om de russiske trusler og reaktioner på den finske ansøgning her.

Og hvorfor er Sverige og Finland egentlig ikke allerede med i NATO? For begge lande gælder, at de har forsøgt ikke at provokere deres store russiske nabo, og derfor har fastholdt en form for neutralitet. Finland har en 1300 kilometer lang grænse med Rusland, og har derfor set gode grunde til at bevare et godt forhold til naboen. For Sverige har modstanden mod medlemskabet af NATO været mere ideologisk. Det har blandt andet været knyttet til ønsket om mere multilateral dialog og atomar nedrustning. Sådan lyder det i en analyse hos Guardian, som du kan læse her.

Det sidste du skal læse om Finland og NATO er et interview her på siden med den tidligere finske statsminister Alexander Stubb. Han er varm fortaler medlemskabet af NATO, og siger blandt andet, at det også bliver en stor styrke for forsvarsalliancen, der nu får en meget stærk militær tilstedeværelse i østersøområdet. Det vil give mere sikkerhed til de baltiske lande, de nordiske lande og Nordøsteuropa. Stubb siger også, at beslutningen om, at Finland skal tilslutte sig NATO reelt blev taget, da Putin invaderede Ukraine den 24. februar. Det er altså en konsekvens af Putins egne handlinger, selvom det næppe har stået på den russiske ønskeliste. Du kan læse hele interviewet her.

I Ukraine fortsætter krigen, og det er stadig de ukrainske styrker der er mest i offensiven, i kraft af deres modoffensiv nord for byen Kharkiv. De presser fortsat de russiske styrker tilbage, og tvinger dem til at sende forstærkninger til området for at forhindre ukrainerne i at nå helt frem til den russiske grænse. Samtidig betyder den ukrainske fremrykning, at det russiske artilleri i området nu er fokuseret på at beskyde de angribende ukrainske styrker i stedet for, som hidtil, at angribe byen Kharkiv.  Den russiske offensiv har fortsat ikke opnået store gennembrud, men er i færd med et forsøg på at omringe ukrainerne ved byerne Severodonetsk og Lysychansk. Den amerikanske tænketank, Institute of the Study of War, skriver at det er et mindre ambitiøst mål end tidligere for de russiske styrker i området, men at de formentlig fortsat vil få svært ved at opnå selv disse mål. Det kan formentlig fortsat skyldes udfordringerne med sammenhængskraften i hæren, der senest er kommet til udtryk gennem rapporter om, at russiske styrker nægter at kæmpe. I Mariupol fortsætter de russiske angreb på stålværket Azovstal, men stadig uden de store resultater. Du kan læse mere og se på kort over slagmarken her. Du kan også se en fotoserie inde fra stålværket, hvor sårede soldater endnu holder stand her.

FN’s Menneskerettighedsråd besluttede torsdag, med stort flertal, at igangsætte en undersøgelse af mulige russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Undersøgelsen skal fokusere på området omkring Kyiv og andre byer, der har været under midlertidig russisk besættelse. Rusland afviser stadig at have begået krigsforbrydelser og lod deres stol i rådet stå tom i protest. Det kan du læse mere om her. Samtidig har BBC offentliggjort videoovervågning, der viser russiske soldater dræbe ukrainske civile, mens kampene omkring Kyiv foregik. Det kan du læse om og se her, men det er voldsomme billeder. ■

Vi er tilbage igen på mandag, og indtil da vil vi især holde øje med de russiske reaktioner på den finske ansøgning om medlemskab af NATO, og om svenskerne følger trop.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland