10.08.2022

Det er onsdag, og her er din briefing med de vigtigste nyheder og analyser fra krigen mellem Rusland og Ukraine. De seneste uger har været uden de helt store militære begivenheder, men det blev der lavet om på i går, og der starter vi i dag.

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Onsdag eftermiddag blev en russisk luftbase, Saki, på halvøen Krim ramt af en række eksplosioner. Det er endnu uvist, hvordan angrebene er sket, og ukrainerne har ikke taget ansvaret for det, men der er meldinger om 12 eksplosioner. Russerne selv påstår foreløbigt, at årsagen skyldes et uheld med detoneret ammunition. Den ukrainske præsident, Zelenskyj, talte ikke specifikt om, hvem der står bag angrebet i sin faste natlige tale, men sagde at krigen „startede med annekteringen af Krim og må ende med befrielsen af Krim‟.

Angrebet på luftbasen er bemærkelsesværdigt, fordi russerne bliver ramt på Krim, som de annekterede i 2014, og som ligger over 200 km fra den front, hvor krigen hidtil er blevet udkæmpet. Der spekuleres derfor i, hvilke våben ukrainerne kan have brugt til at ramme luftbasen, da den befinder sig for langt væk fra fronten til at blive ramt af konventionelle raketter – fx anvendt i HIMARS-systemet. Derfor kan der være tale om nye langtrækkende våben, de har fået fra amerikanerne, eller et missil af en type, som ukrainerne selv har udviklet. Der spekuleres også i, om der kan være tale om en guerilla-operation, og det kan du læse mere om her. Angrebet er bemærkelsesværdigt, uanset hvordan det er foregået, og derfor kigger vi nærmere på nogle af de foreløbige analyser, konklusioner og reaktioner i kølvandet på eksplosionen.

„Et meget vigtigt angreb.‟ Philips O’Brien, der er professor i strategiske studier, skriver, at det er et meget vigtigt angreb, ukrainerne har foretaget. Ved at vise, at de kan ramme Krim-halvøen, udvider de det område, som russerne skal forsvare, og spreder på den måde de russiske tropper ud over et større område. Med andre ord: Når de kan ramme Krim, skal russerne gøre mere for at forsvare et stort område bag deres frontlinjer. For at illustrere den pointe linker O’Brien til et kort, der viser, at den ramte base ligger mere end 200 km. fra fronten. Det kan du se lige her.

 

Ved at vise, at de kan ramme Krim-halvøen, udvider ukrainerne det område, som russerne skal forsvare, og spreder på den måde de russiske tropper ud over et større område
_______

 

Billeder og videoer fra eksplosionen florerer på sociale medier. Og det gælder også disse optagelser, hvor du kan se strandgæster, der bliver afbrudt midt i deres badeferie af de meget store eksplosioner. Billederne siger noget om, hvor uventet angrebet har været, og hvor langt fra fronten, det er. Det viser også en krig, der rammer Rusland og russere på en anden og mere direkte, måde end den tidligere har gjort. Nogle af de billeder kan du se lige her. Journalist og forfatter, Sergej Sumlenny, bemærker i samme boldgade på Twitter, at Ukraine ved at ramme Krim, kan ramme hvad der svarer til russisk territorium på en måde amerikanerne accepterer, fordi de ikke anerkender Krim-halvøen som russisk, men anser den for stadig at være ukrainsk. Det kan du læse her.

Den russiske forklaring. Russerne påstår som sagt, at der ikke er tale om et ukrainsk angreb, men at eksplosionerne skyldes ammunitionslagre, der er sprunget i luften. Ifølge Rob Lee, der er Ph.d. studerende på Kings College i London, modbevises det dog af optagelser af eksplosionerne. Han skriver, at man kan se to samtidige eksplosioner i forskellige områder, hvilket indikerer, at det ikke forholder sig, som russerne siger. De billeder kan du selv se her. Shashank Joshi, der er redaktør hos The Economist, deler på Twitter billeder af et ødelagt russisk fly på basen, og skriver at det er meget uheldigt, at den påståede eksplosion skete så tæt på flyet. Dermed påpeger han også, at den russiske forklaring lyder tynd, og det kan du læse lige her.

ISW: Sabotage eller langtrækkende missiler. Tænketanken, Institute for the Study of War (ISW), vurderer også at der formentlig ikke kan være tale om et uheld, men at angrebet enten må være et resultat af sabotage eller langtrækkende missiler. ISW skriver også, at Rusland fortsætter angrebene i det østlige Ukraine, og at de har foretaget mange angreb ved byen Bakhmut, hvor russerne igen har haft mindre fremgang. Det kan du læse mere om her https://www.understandingwar.org/backgrounder/russian-offensive-campaign-assessment-august-9. Det britiske forsvarsministerium skriver, at angrebne ved Bakhmut har været de mest succesfulde for russerne i de seneste 30 dage, og men at det kun har resulteret fremrykninger på omkring 10 km. i den periode. Det kan du læse her https://twitter.com/DefenceHQ/status/1556876034443714563/photo/1

De vestlige sanktioner bidder sig fast i den russiske flyindustri. Oveni de ukrainske angreb på Krim begynder sanktionerne også at gøre ondt på Rusland. Det skriver Reuters, der beretter om, at den russiske flyindustri nu begynder at tage enkeltdele ud af velfungerende fly og bruge dem som reservedele for at holde andre fly i luften. Det er de tvunget til, fordi de ikke kan få de dele som de har brug for udefra, som en konsekvens af de vestlige sanktioner. Det kan du læse mere om her.

Vi er tilbage igen på fredag, hvor vi forhåbentligt kan fortælle mere om angrebet på Krim, og formentlig også vil kunne fortælle mere om reaktionerne på det og eventuelle gengældelser fra russerne.

 

Russerne påstår, at der ikke er tale om et ukrainsk angreb, men at eksplosionerne skyldes ammunitionslagre, der er sprunget i luften
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden