Ukraine morgenbrief 1. juni: Rusland lukker for gassen til Danmark – hvad nu?

01.06.2022

Det er onsdag den 1. juni, og den krig, der startede med invasionen af Ukraine den 24. februar, har nu bevæget sig ind i sommermånederne. I dag kigger vi naturligvis på det seneste nye fra de intense kampe i det østlige Ukraine, men starter med en nyhed, der også handler om Danmark. 

RÆSONs Ukraine morgenbrief udkommer hver mandag, onsdag og fredag med et overblik over de vigtigste begivenheder det seneste døgn under invasionen af Ukraine.

Rusland lukker for gassen i bl.a. Danmark. Rusland har meddelt, at de begrænser forsyningen af gas til både Danmark, Holland og Tyskland. For alle tre lande gør det sig gældende, at det russiske selskab Gazprom lukker for hanen til energiselskaber i de tre lande, der har nægtet at gå med på de russiske krav om at betale for gassen i rubler. Det samme er allerede sket for Bulgarien, Finland og Polen, der også har nægtet at acceptere Moskvas krav. Det giver ikke umiddelbart anledning til bekymring for forsyningssikkerheden i første omgang, men det skubber yderligere til den i forvejen høje pris på gas, der har været med til at skabe inflation i de europæiske økonomier. Det kan du læse mere om her.

Ørsted har forberedt sig. I Danmark får den russiske beslutning som sagt ikke umiddelbar betydning for forsyningen af gas, og det skyldes, at Ørsted, der har nægtet at betale for gassen med russiske rubler, fortsat frit kan købe gas på det europæiske marked. Det kan dog i sagens natur ændre sig, hvis Putin beslutter at lukke for gassen til hele Europa. Der er 380.000 husstande og dermed omkring 800.000 danskere, der i dag får deres varme fra et gasfyr, men der er altså ikke nogen af dem, der skal til at fryse. Dog kan de forvente at komme til at betale mere for varmen, og hvor meget det bliver er for tidligt at sige. Det kan du læse mere om her.

 

I Danmark får den russiske beslutning som sagt ikke umiddelbar betydning for forsyningen af gas, og det skyldes, at Ørsted fortsat frit kan købe gas på det europæiske marked
_______

 

EU’s sjette sanktionspakke er på plads. Samtidig med de nye russiske begrænsninger på gassen har EU efter lang tids forhandlinger vedtaget den sjette sanktionspakke mod Rusland. Det har været svært at blive enige om, hvor langt man skulle gå i forhold til at stoppe importen af russisk olie, og det skyldes især modstand fra Ungarn, der er meget afhængige af den. Men nu er EU-landene altså blevet enige om et kompromis, der fortsat giver Ungarn mulighed for at få sin olie, men betyder et stop for 90 pct. af alt den olie, EU hidtil har købt af Rusland ved udgangen af 2022 samt et stop for 2/3 af importen med øjeblikkelig virkning. Rusland står i dag får 27 pct. af den olie, der bliver brugt i EU, men den skal altså findes andre steder fremover, eller også skal den ikke bruges. Storbritannien, der jo som bekendt ikke er medlem af EU længere, har også lovet at udfase importen af russisk olie, inden året er omme. BBC skriver, at det er en vigtig aftale, men også et kompromis, og at Kreml vil gøre alt hvad de kan for at udnytte de uenigheder, der er blandt EU-landene. Det kan du læse mere om her. Du kan også blive klogere på de mulige konsekvenser for europæiske borgere, som fx højere benzinpriser, her. Hertil morgen koster en liter blyfri 95 over 18 kroner i Danmark.

Russerne kontrollerer nu størstedelen af Severodonetsk. Russerne fortsætter deres intense angreb på byen Severedonetsk, som de har forsøgt at omringe og erobre de seneste uger. De har nu fået et gennembrud i de angreb og kontrollerer ca. 70 pct. af byen, herunder områder i den centrale del af byen. Samtidig ser det ud til, at de ukrainske tropper trækker sig tilbage fra byen i stedet for at blive og forsvare den til den bitre ende. Det skriver Institute for The Study of War (ISW) i sin daglige vurdering af kampene i Ukraine. ISW vurderer, at det kan være et klogt træk af ukrainerne at trække sig fra kampene i Severedonetsk, hvor russerne har indsat et stort antal tropper, og i stedet gå til modangreb ved Kherson i det sydlige Ukraine, hvor russerne står svagere. Det har de ukrainske tropper foreløbigt gjort med succes i de seneste dage, hvor de har generobret områder. Det gælder fx byen Mykolaivka, som Ukraine fik kontrollen med den 30. maj. Du kan som altid læse hele vurderingen fra ISW og se på kort over kampene her.

USA sender nye raketsystemer til Ukraine. Den amerikanske præsident Biden annoncerer, at USA vil sende nye avancerede raketsystemer til Ukraine, der bl.a. kan hjælpe dem i det østlige Ukraine. Det er en type våben, som ukrainerne har bedt om længe, men amerikanerne har tøvet, fordi de er tilbageholdende med at levere våben, der effektivt kan bruges til at angribe mål inde i Rusland. Det er forventningen, at det vil blive et vigtigt våben i de hårde kampe, der foregår med artilleri i Ukraine, og du kan læse mere om det her.

Slaget i Donbas kræver tung artilleri. Det står efterhånden fuldstændig klart, at brugen af artilleri er en helt afgørende nøgle til at vinde krigen for både Rusland og Ukraine. Det har været afgørende i de slag, der er blevet udkæmpet og er det fortsat. Det kan du læse i en grundig analyse her, hvor det bl.a. fremgår, at det er landskabet og terrænet i regionen Donbas, der gør artilleri så effektivt overfor kampvogne. Området er fyldt med floder, bifloder og kløfter, der er meget svære for kampvogne at krydse, og samtidig giver landskabet rig mulighed for, at dem, der vil ramme dem, kan gemme sig. Endelig er landskabet fladt, og man kan derfor se kampvogne på lang afstand. Det samme gjorde sig gældende under Anden Verdenskrig i 1943, hvor Sovjetunionen tilbageerobrede Donbas fra Nazityskland, men ikke uden at lide meget store tab blandt deres kampvognsenheder. Noget kunne tyde på, at russerne er endt i en lignende situation 80 år senere.

Vi er tilbage igen på fredag, og indtil da holder vi øje med om energikrigen mellem EU og Rusland bliver optrappet yderligere, og om det er de russiske angreb eller ukrainske modangreb, der har størst succes. ■

 

Russerne har nu fået et gennembrud og kontrollerer ca. 70 pct. af Severodonetsk, herunder områder i den centrale del af byen
_______

Apropos denne artikel:

Helen Thompson: Vi kan ikke udelukke, at Donald Trump aktivt forsøger at skabe en recession

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne