24.02.2022

Russerne er formentligt påbegyndt invasionen ved at ”blødgøre” det ukrainske luftvåben. Meget få forudsagde dette totalangreb for at afsætte regeringen i Kiev, og jeg var ikke blandt dem. Nu ved vi i hvert fald, hvem og hvad vi har at gøre med i Moskva.

Kommentar af: Uffe Gardel

Formålet er meget mere end at advare Vesten eller Ukraine, eller at straffe Ukraine. Formålet er et regimeskifte: Rusland vil simpelthen fjerne det ukrainske styre og indsætte et marionetregime. I en ordrig krigserklæring ved angrebets begyndelse sagde Putin:

”Formålet med denne operation er at beskytte mennesker, som i nu otte år har lidt under ydmygelse og folkemord begået af regimet i Kiev. Med dette formål vil vi søge at demilitarisere og denazificere Ukraine, såvel som at stille dem for retten, som har begået talrige blodige forbrydelser mod civile, herunder russiske statsborgere.”

Selvom Ukraine holder frie valg, og den nuværende præsident er jøde, holder Rusland stadig liv i en forestilling om, at ”nynazister” har taget magten i Kiev.

Vi har ikke det fulde overblik over omfanget nu, og situationen kan også have ændret sig i den tid, der er gået, fra jeg skrev dette og til du læser det. Men i skrivende stund ser det ud til, at der først og fremmest er tale om missilangreb på ukrainske militære støttepunkter, især på det ukrainske luftvåben.

 

Men i skrivende stund ser det ud til, at der først og fremmest er tale om missilangreb på ukrainske militære støttepunkter, især på det ukrainske luftvåben
_______

Men da Putin jo har sagt, at målet er total ødelæggelse af det ukrainske forsvar (”demilitarisere”) og arrestation af regering og præsident (”denazificere” og ”stille for retten”), og det vil kræve en regulær invasion. Det vi oplever i disse timer, er formentlig det, som med satanisk militærjargon hedder, at man ”blødgør” målet: Man sætter det ukrainske luftvåben ud af spillet, så man fra luften kan forhindre den ellers ret stærke ukrainske hær i at manøvrere, og så rykker man selv ind og nedkæmper de isolerede dele af den ukrainske hær, én efter én.

Og den del går efter planen for russerne, for torsdag middag fremgik det af ukrainske militære bulletiner, at invasionen af landstyrker allerede var i gang. Der blev kæmpet ved kontaktlinjen i Donbas. Der var hårde kampe ved Kharkiv i nordøst, og fjenden skulle være blevet ”standset” ved Tjernikhiv, 150 kilometer nord for Kiev. Til gengæld var situationen ”vanskelig” omkring Kherson, nordvest for Krim. Ukraine var altså torsdag middag blevet invaderet både fra nord, fra øst og fra syd.

 

De kommende dage vil der blive gjort alle mulige forsøg fra vestlig side på ad diplomatisk vej at standse kamphandlingerne. Da Vesten ikke har noget at tilbyde Rusland, som Rusland er interesseret i, er der ingen grund til at tro, at forsøgene fører til noget
_______

 

Putin forsikrede i sin tale, at det ikke var planen at ”besætte det ukrainske territorium”. Den bestemte form er vigtig: Man udelukker ikke, at der er dele af det ukrainske territorium, man vil besætte permanent, men ikke det hele, i hvert fald ikke permanent. Rusland betragter ikke længere Donetsk og Lugansk oblaster som ukrainsk territorium, så de vil uden videre blive overdraget til røverrepublikkerne i Donbas, DNR og LNR. Resten af Ukraine håber man at kunne overlade til et marionetregime. Om man vil foretage andre grænseændringer, fx skaffe sig landadgang til Krim, vil blive et rent gætteri. Måske vil man oprette store militærbaser i Ukraine, men også det er gætteri.

For Danmark er der en lille advarsel, vi måske skal notere os. Til slut i talen sagde Putin:

”Samtidig har vi hørt et stigende antal erklæringer fra Vesten om, at der ikke længere er grund til at overholde de dokumenter, som fastlagde resultaterne af Anden Verdenskrig. Hvordan skal vi så reagere på det?”

Danmark har jo siden begyndelsen af 1950’erne haft en løbende disput med Sovjetunionen, og siden Rusland, om Bornholm. Det sovjetisk-russiske synspunkt er, at vi har lovet permanent ikke at placere fremmede tropper på øen, mens vi siger, at det er en fejllæsning af den noteudveksling, som gik forud for den sovjetiske rømning af Bornholm i april 1946. Den diskussion kan blive interessant at følge, når det dansk-amerikanske militærsamarbejde går i gang.

De kommende dage vil der blive gjort alle mulige forsøg fra vestlig side på ad diplomatisk vej at standse kamphandlingerne. Da Vesten ikke har noget at tilbyde Rusland, som Rusland er interesseret i, er der ingen grund til at tro, at forsøgene fører til noget.

 

I det hele taget lægger denne torsdag op til nøgtern selvkritik blandt de mange eksperter, medier verden over benytter sig af til at kommentere Rusland – herunder mig selv
_______

 
Der gættes også allerede på, at det vil blive svært for Rusland at opretholde kontrollen med Ukraine, og at der kommer guerillakrig, og så videre. Den britiske regering har flere gange lagt op til, at man vil hjælpe en sådan ukrainsk guerillabevægelse, og de vidtløftigste af kommentatorerne har endda torsdag morgen advaret om et russisk Afghanistan. Jeg tror det er vigtigt her at skelne mellem analyse og forhåbninger og i øvrigt gøre sig klart, at Ukraine er et moderne og tætbefolket land uden hverken en Helmand-ørken eller Hindukush-bjerge.

I det hele taget lægger denne torsdag op til nøgtern selvkritik blandt de mange eksperter, medier verden over benytter sig af til at kommentere Rusland – herunder mig selv. Så sent som for et par døgn siden mente en ekspert fra Forsvarsakademiet, at Putin nok var godt tilfreds med at have anerkendt DNR og LNR som selvstændige. Meget få forudsagde dette totalangreb for at afsætte regeringen i Kiev, og jeg var ikke blandt dem; jeg har ikke offentligt gættet på udviklingen, for det er gæt, men har på fåmandshånd forestillet mig, at man ville ødelægge det ukrainske forsvar med luftbombardementer som et spejl af NATO’s bombardementer af Serbien i 1999. Men det russiske styre går altså meget længere end det, og det må vi selvfølgelig alle tage bestik af; nu ved vi i hvert fald, hvem og hvad vi har at gøre med i Moskva. ■

 

…nu ved vi i hvert fald, hvem og hvad vi har at gøre med i Moskva
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland