Thomas Fogh: Nu ved Mette Frederiksen, at hun ikke kan regne med de Radikale. Men det behøver hun heller ikke

12.01.2022

For midtsøgende humanister er de Radikale ikke længere en mulighed. Nu er det venstrefløjen, der skal sikre medmenneskeligheden, trygheden og klimaet.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Thomas Fogh

I TORSDAGS (6/1) fastslog den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, at partiet ikke peger på en et-partiregering efter næste valg og dermed vil blokere for at den nuværende fortsætter. Efter den udmelding skrev en ven, jeg agter højt, på Twitter, at det nu måtte være endeligt slut for partiet. Han kunne ikke forestille sig, at der var vælgere tilbage, der kunne se sig selv i det projekt – altså: At De Radikale nu spiller magten over til blå.

Hvis det er sandt, er det jo rigtigt ærgerligt for de radikale vælgere, der ønsker mere klima og en human politik over for flygtninge og indvandrere. Men godt for nyt for de radikale vælgere, der fx ønsker at øge arbejdsudbuddet. Ønsker partiet at sætte folk, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, til at arbejde for deres overførselsindkomst og dermed langt under den overenskomstmæssige løn? I givet fald skaber man vilkår, der tilgodeser kapitalen. Det lyder jo som et tilbageblik på de samfundsvilkår, der i sin tid skabte partiet: Kapitalismens manglende evne til at tage sig af de svageste blev for meget og de Radikale forsøgte at opbløde den rå kapitalisme.

Måske derfor har jeg længe haft et positivt indtryk af partiet. Selvom jeg egentlig undrer mig over, at min goodwill har overlevet den forfejlede folkeskolereform og lockouten af lærerne, DONG-salget, offentlighedsloven (der reelt var en Mørklægningslov) og de benhårde arbejdsmarkedsreformer. Alt er jeg inderligt imod. Så hvorfor den goodwill? Måske så min Twitter-ven helt rigtig, da han sagde at nu er de altså gået for langt. Nu kan man ikke, som midtsøgende humanist, følge dem mere. Nu er det økonomi – og en blå økonomisk tilgang – der er blevet afgørende for partiet.

Jeg selv betegner mig som humanist og ikke socialist, trods det at jeg har været aktiv i Enhedslisten, hvad jeg blev det efter det overgreb på lærerstanden i 2013, som de Radikale stadig er lidt stolte af at have begået. Som folkeskolelærer og humanist burde jeg vel stemme radikalt og læse Politiken. Men det blev Information og en insisteren på at de stærkeste skal række ud til dem, der kæmper med samfundets udfordringer.

 

Jeg har efterhånden umådelig svært ved at se den radikale kernevælger for mig. Er det ikke bare fullblown blå økonomi og arbejdsmarkedsreformer derudaf? De ville selv kalde det ’ langsigtede løsninger’

_______

 

I København valgte de Radikale før KV-valget at pege på Socialdemokratiet og underkendte dermed også et muligt grønt flertal. Sikkert for at få en borgmesterpost eller to. Igen kom klimaet og ordentligheden bagerste i køen. Og igen var det magten, Lynetteholmen og byggeplanerne på Amager Fælled, der vandt.

Jeg har efterhånden umådelig svært ved at se den radikale kernevælger for mig. Er det ikke bare fullblown blå økonomi og arbejdsmarkedsreformer derudaf? De ville selv kalde det ’ langsigtede løsninger’. Men når De Radikale gerne vil nytænke og ikke bare fortsætte som hidtil undrer det mig voldsomt at de ikke kigger på økonomiske modeller, der gør det godt for klimaet og de mennesker, der faktisk skaber økonomien. De synes at være mest optaget af kravene fra store danske virksomheder, der har meget præcise ønsker den modsatte vej – om lavere skat og billig arbejdskraft. Og de Radikale leverer. For at undgå en omfordelingsdepression kan man dermed ikke mere kigge på de Radikale, men er overladt til Enhedslisten og SF’s evner til at få S til at gennemføre en grøn og medmenneskelig politik.

Regeringen accepterede de Radikale, da de underskrev forståelsespapiret i 2019. De håbede måske på mere fra den regering, men evnede altså ikke at få det på skrift.

Jeg håber ikke, partiet bliver tungen på vægtskålen efter næste valg. Er de parate til at pege på blå blok, også selv om DF og NB skulle være parlamentarisk grundlag? Partiet vil ikke svare klart.

Måske er det godt, at vi får det på det rene – så alle er klar over, hvad en stemme på De Radikale vil betyde. Og nu ved Socialdemokratiet i hvert fald så meget som, at de ikke kan regne med R og derfor må tænke i nye konstellationer for at bibeholde magten. Det skal nok lykkes dem – for jeg tror, de borgerlige får svært ved at høste stemmer på den kampagne, de pt. kører på Mette Frederiksen. Guderne skal vide, at hun ikke er jordens bedste statsminister, men stadig langt bedre end hvad man kan forvente fra blå side.

Hvordan får vi en regering, der vil arbejde for medmenneskelighed, tryghed og nå i mål med klimamålsætningerne? Efter den Radikale udmeldinger det nu alene er op til det yderste venstre.

 

Jeg håber ikke, partiet bliver tungen på vægtskålen efter næste valg. Er de parate til at pege på blå blok, også selv om DF og NB skulle være parlamentarisk grundlag? Partiet vil ikke svare klart
_______

 

Thomas Fogh (f.1966) er folkeskolelærer på 28’ende år; fritiden bruges bl.a. på frivilligt socialt arbejde i Krammerhuset Ballerup, der hjælper flygtninge, indvandrere og socialt udsatte. ILLUSTRATION: Politisk leder for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, ved partilederdebat med bl.a. statsminister Mette Frederiksen, d. 8 januar, 2022 [Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix].