Susanna Dyre-Greensite (Folkebevægelsen mod EU): EUs forfejlede mission i Mali viser, hvorfor forsvarsforbeholdet skal beholdes

30.05.2022

EU’s træning af malisiske regeringstropper, som mistænkes for massedrab på civile, er en overset skandale. Og en påmindelse om, hvorfor det danske EU-forsvarsforbehold er så vigtigt at bevare.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Susanna Dyre-Greensite

Et af de helt centrale spørgsmål, som vælgerne skal tage stilling til, når de skal stemme om forsvarsforbeholdet, er, om danske soldater skal deltage i EU’s militære missioner. Der er dog påfaldende lille interesse for, hvordan det går med EU’s missioner ude i verden.

Aktuelt er EU på militærmission i Somalia, Mozambique, Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Bosnien-Hercegovina, Mali og ud for Afrikas Horn.

Måske Mali snart bliver slettet fra listen. EU’s Udenrigschef Josep Borrell oplyste i hvert fald i midten af april, at man med øjeblikkelig virkning indstiller træningsprogrammerne for Malis militær. Det sker, efter internationale medier og menneskerettighedsobservatører kunne fortælle, at landets regeringstropper mistænkes for en massakre på 300 civile i byen Moura udført sammen med russiske lejesoldater.  

Det er skandalesager som denne, der gør mig tryg ved at have et EU-forsvarsforbehold.

 

Det erklærede formål er at stoppe migration og bekæmpe militant islamisme for at beskytte Europas grænser og sikkerhed. Men modsat FN’s træningsmissioner er der ikke monitorering af menneskerettigheder i EU’s træningsmissioner
_______

 

Der er ikke nok kontrol med EU’s militære operationer
Et tilbageblik viser, at hele 10 ud af i alt 14 EU-militæroperationer er foregået i Afrika. Og af EU’s nye Strategiske Kompas fremgår, at kontinentet er en høj prioritet for unionens fremtidige militærindsats.

Det erklærede formål er at stoppe migration og bekæmpe militant islamisme for at beskytte Europas grænser og sikkerhed. Men modsat FN’s træningsmissioner er der ikke monitorering af menneskerettigheder i EU’s træningsmissioner. I 2020 vedtog EU-Parlamentet en resolution om, at der burde være lignende kontrolmekanismer i EU, men da de folkevalgte politikeres resolutioner ikke er bindende i EU, er dette ikke implementeret.

Træningsmissioner i FN kræver endvidere, at der foretages risikovurderinger af de ikke-FN-styrker, som FN skal træne. Formålet er at undersøge, om styrkerne vil leve op til FN’s værdier, når de er færdigtrænede. I USA forbyder den såkaldte Leahy-lov, at der ydes støtte til militære enheder, som er kendt for ikke at respektere menneskerettighederne. Disse kontroller forhindrer ikke fuldstændig, at amerikanske eller FN-missioner træner menneskerettighedskrænkere, men det er et forsøg på at minimere det. En sådan kontrol findes ikke ved EU-træningsmissioner.

Eksemplet i Mali viser, hvorfor dette er problematisk.

Danske specialstyrker forlod landet i januar efter krav fra den militærjunta, som tog magten ved et kup i 2020. Imens fortsatte EU’s oprustning og militærtræning af regeringens soldater i området.

Det på trods af, at flere iagttagere, herunder Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), advarede om, at landets hær står bag tilbagevendende overgreb på civilbefolkningen. Tænketanken Investigate Europe har dokumenteret, hvordan EU-trænede tropper i Mali begår overgreb og henretter civile. Undersøgende journalister og menneskerettighedsgrupper taler ligefrem om, at EU’s ageren i Sahel-regionen, hvor Mali ligger, gør mere skade end gavn.

Konsekvensen – ud over store menneskelige lidelser – er, at EU-indsatsen af lokalbefolkningen opfattes som støtte til en brutal hær uden demokratisk legitimitet. Det skaber grobund for stor folkelig modvilje, lyder vurderingen fra blandt andet DIIS

Den danske offentlighed har krav på at kende til – og dermed få mulighed for at diskutere – de meget alvorlige konsekvenser det kan have, hvis danske soldater ender under EU-kommando.

Erfaringerne fra Mali bør vække til eftertanke og bekymring.

Kan det garanteres, at Danmark ikke kommer til at medvirke til menneskerettighedskrænkelser? Risikerer vi at forværre den humanitære situation ved at sende våben til og træne den ene part i en lokal konflikt? Er EU parat til at gå i militær aktion uden et klart FN-mandat? De uafklarede politiske, juridiske og moralske spørgsmål tårner sig op.

Det er naturligvis ikke kun EU-missioner, der har ledt til brud på menneskerettigheder. Men i FN er der en struktur for, hvordan man følger op på sådanne brud. Der har været forsøg på at indføre noget lignende i EU, men indtil videre for døve øren. Det er heller ikke noget, vi har hørt den danske regering nævne, at man ville prøve at få indført, hvis man afskaffede forbeholdet. Tværtimod har flere ja-partier talt positivt om EUTM Mali.

Vi skal have demokratisk kontrol med militæret
Dansk forsvarspolitik skal bestemmes af danske folkevalgte og varetages i samarbejde med vores allierede. Vi skal sige fra over for EU’s planer om at integrere medlemslandenes forsvar i EU’s centraliserede og offensive hærenheder.

Forbeholdet er vælgernes garanti for, at danske soldater ikke misbruges af EU-eliten i tvivlsomme projekter i tidligere franske, belgiske eller italienske kolonier. Det kan aldrig være i Danmarks interesse at stille med soldater og materiel til andre EU-landes historiske konflikter og indenrigspolitiske dagsordener. Det er i dansk interesse at bidrage til fredsbevarende missioner i FN. FN mangler altid bidrag, og det er i forvejen magert, hvad Danmark stiller med. Det er synd, hvis danske ressourcer bruges på EU i stedet.

Dertil kommer, at en eventuel deltagelse i EU’s militære ekspansion kommer til at koste danskerne dyrt økonomisk. Ja-partierne vil ikke fortælle, hvor stor regningen bliver, men hvis først vores forbehold fjernes, så er der slået hul på pengekassen, og udgifterne vil løbende stige i mange år frem. Det skal ingen være i tvivl om.

Allerede i dag ender danske skattekroner hos den tyske og franske våbenindustri, fordi Danmark trods vores forbehold deltager i EU’s forsvarsfond. EU’s forsvarsfond subsidierer blandt andet virksomheder, som eksporterer til diktaturstater, og som har korruptionsanklager imod sig. Snarere end afskaffes burde forsvarsforbeholdet styrkes, så det også omfatter forsvarsfonden.

Militære kapaciteter uden demokratisk kontrol vil ikke gøre noget godt for hverken demokrati eller sikkerheden i verden. Det er både en farlig og en forkert prioritering af vores ressourcer.

Derfor håber jeg, at danskerne vil holde hovedet koldt og hjertet varmt, når vi skal til folkeafstemning den 1. juni. Vores forsvarsforbehold er sund fornuft. ■

 

Militære kapaciteter uden demokratisk kontrol vil ikke gøre noget godt for hverken demokrati eller sikkerheden i verden. Det er både en farlig og en forkert prioritering af vores ressourcer
_______

 

Susanna Dyre-Greensite (f. 1994) er formand for Folkebevægelsen mod EU. ILLUSTRATION: Susanne Dyre-Greensite [FOTO: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix]