Stine Bosse: Statsministeren forspildte sit livs chance

22.08.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

_______

Havde hun reelt involveret de 5 største partier i Folketinget i alle corona-grebene, havde hun været urørlig i de næste minimum 10 år. Nu er hun – og S – på den.

Kommentar af Stine Bosse

Valgkampen er i gang, men i realiteten er den aldrig holdt op. Jo, måske nogle få måneder efter valget og igen i de første akutte måneder af corona-krisen. Det var vel egentlig det skønne ved coronaen – den fyldte alt, og vi gik i overlevelsesmode. Men intet var reelt forandret. Statsministeren forspildte sit livs chance. Havde hun reelt involveret de 5 største partier i Folketinget i alle coronagrebene, havde hun været urørlig i de næste minimum 10 år.

Men hun ville ikke dele ud af overfloden. Magten var for total og lækkert smagte den. Utrolig dårlig rådgivning. Men instinktet skulle have advaret hende. Og nu er hun på den. Eller rettere: Socialdemokratiet er på den.

Vi danskere bryder os – som det fornylig er blevet observeret – ikke om det synligt magtfuldkomne.

Tænk blot tilbage: Fogh slap afsted med præcis samme handlemåde, alene fordi det ikke kunne ses. Det så jo ud, som om han involverede flere, men sandheden er, at VK-regeringen blev styret med benhård hånd og langede godbidder til støttepartiet DF, så de blev så store, at de overhalede Venstre. Og det var dén realitet, der mødte Lars Løkke, da han afløste Fogh.

 

Vi danskere bryder os – som det fornylig er blevet observeret – ikke om det synligt magtfuldkomne. Fogh slap afsted med præcis samme handlemåde, alene fordi det ikke kunne ses.
_______

 

Nu er DF snart væk, men metoderne og fraværet af en almindelig humanistisk tilgang til mennesker af alle typer lever som en virus videre. Erstattet af DanmarksDemokraterne, Nye Borgerlige, og de Konservative. S ligner mere og mere en stor udgave af det klassiske DF: Med en ringe grad af økonomisk ansvar, en hysterisk udlændingepolitik og – jf. weekendens udspil – hårdtslående holdninger til kriminelle. Nu skal vi være bange igen – bare for hinanden i stedet for corona. Mette Frederiksens forslag om hårdere straffe – på baggrund af noget, Mette Frederiksen har hørt – er en tro kopi af Pia Kjærsgaard. Fakta, gennemarbejdede forslag og det lange sigte er forbi for længst.

Hvor finder vi dem, der vil tage kriserne alvorligt? Flygtningekrisen. Klimakrisen. Inflationsøkonomien. Krisen i vores grundlæggende velfærdssystemer. Arbejdskraftkrisen. Krigen i Europa. Hvor er budene på, hvordan disse kriser løses? I kan da ikke mene, at vi skal tale om pseudoproblemer, medens jorden – på mere end én måde – brænder under os?

Hvor skal vi gå hen og finde en politik, der BÅDE tilgodeser vores behov for et stærkt erhvervsliv og stærke private økonomier, men SAMTIDIG anerkender behovet for store ændringer i både sundhedssektoren og uddannelsessektoren i bredeste forstand? Hvor finder vi en sammentænkt politik, hvor klima, behovet for arbejdskraft og de omgivende kriser håndteres?

Vi accepterer tilsyneladende en ny præmis, hvor topstyring er vejen frem for alle partier. Der er ingen ideologi, kun fokusgrupper
_______

 

OG apropos: Hvorfor skal vi hele tiden forholde os til avisoverskrifter og Facebookopslag, hvor ”one-liners” og clickdrevet-politik dominerer?

Vi accepterer tilsyneladende en ny præmis, hvor topstyring er vejen frem for alle partier. Der er ingen ideologi, kun fokusgrupper. Hvor er arbejdet i baglandet? Hvorfor ikke involvere dem, der er med i maskinrummet? Borgmestre? Menige medlemmer? Nej – de seneste data fra Facebook og andre er vigtigere! Hvilke partier vil lægge frem, hvor store beløb de bruger på køb af data? Og hvem vil fortælle i detaljer, hvem der finansierer disse indkøb? Her tegner sig endnu en krise. Demokratiets krise. Vores tids helt uigennemsigtige politiske processer, der koblet fra medlemmer og organisation ender som en farce.

Hverken rød blok eller blå blok har noget at sige den anden på. Og slet ikke når det kommer til respekt for vores grundlov. Ja, den er netop vores. Borgernes. Dén – Grundloven – er vores beskyttelse imod totalitære tanker og magtkoncentration. Men kan Grundloven være det i en tid, hvor vores stillingtagen er til salg på nettet? Hvor den, der har bedst råd til at købe og bruge data vinder? Og hvor dem, der skal overholde Grundloven, ikke ser sig specielt kaldet hertil?

Det ser unægtelig noget sort ud. Man fristes til at lukke for al ”larmen”, for de fleste ord siges uden sigte på at finde politiske løsninger på de udfordringer, der synes større end nogensinde. Måske bliver det fra min side – for første gang – en blank stemme i protest. ■

 

Grundloven er vores beskyttelse imod totalitære tanker og magtkoncentration. Men kan Grundloven være det i en tid, hvor vores stillingtagen er til salg på nettet? Hvor den, der har bedst råd til at købe og bruge data vinder?
_______

 

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

ILLUSTRATION: Statsministeren under pressemøde, 11. august [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]