Stine Bosse: Fra Orbán til Støjberg er de demokratiske værdier under pres

31.07.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

I folketingsvalgkampen vil udfordringerne stå i kø, men man skal ikke overse, at vores allervigtigste principper er på spil.


Kommentar af Stine Bosse

Det er i dag den 31. juli 2022 – dagen, hvor Hitler for 90 år siden kom til magten med 37 pct. af vælgernes stemmer. Demokratisk valgt – men ingen demokrat. Tiltrædelsen skete først i 1933, for mange gjorde meget for at undgå det. Hvorfor bliver vi ved med at vende tilbage til denne mørke tid? Historien gentager sig ikke på samme måde – men den kommer igen i skygger, værdiskred, længsler, irritationer – for eksempel, som det vi ser i Ungarn. En af Orbáns nærmeste medarbejdere gennem mange år, Zsuzsa Hegedüs, kaldte en tale, Orbán holdt for nylig, direkte inspireret af Goebbels, og sagde sit job op.

Orbán sagde: “Det er derfor, vi altid har kæmpet: Vi er klar til at blandes med andre, men vi ønsker ikke at blive folk af blandede racer. Det var derfor, vi kæmpede ved Nándorfehérvár/Beograd, det var derfor, vi stoppede tyrkerne ved Wien, og det er derfor – hvis ikke jeg tager fejl – at franskmændene endnu tidligere i historien stoppede araberne ved Poitiers”.

Det er en tænkning, Goebbels og andre i 30’erne og starten af 40’erne drev til yderste konskvens. Det har da også påkaldt sig virkelig mange panderynker, for hvad betyder det? Hvad er implikationen? Formentlig ikke masseudryddelser, men tydeligvis en sortering i “de rette” ungarere og de forkerte men tålte. Og hvad er der for enden af den tankegang? Rigtige mennesker og forkerte. Dét er den historiske lektie. Vejen er blind. Risikabel og inhuman.

Orbán er også manden, der ikke rigtig mener, at klassiske demokratiske dyder som magtens tredeling, respekt for oppositionen og fri presse er noget at værne om. I familie med Trump, Putin og Erdogan – men midt i vores europæiske fællesskab. Og det er netop værd at mærke sig dagen i dag 90 år efter, Hitler blev bragt til magten – i et demokrati.

 

I valgkampen er udfordringen med dette tema jo desværre, at Mette Frederiksen ikke tog ansvar og udskrev valg på baggrund af minkkommissionens undersøgelse. Hun kunne dermed have fritaget alle de pressede embedsmænd og kvinder – have vist, at hun tog sit overordnede ansvar på sig
_______

 


Et demokratisk skred
Vores demokrati er måske ikke truet på samme niveau, men de fleste ser et skred. Fra Ninn Hansens lusken ud af baglokalet efter tamilsagen i 1993 til Støjbergs genkomst med “pomp og pragt” – selvom begge blev dømt for forseelser imod Grundloven. Støjberg efter dommen med erklæringen til de ventende journalister: ”Jeg håber, alle ville have gjort som mig”. Hvor efterlader det de vælgere, der stemmer på hende? Ja, præcis i selskab med dem, der stemmer på Trump og Orbán.

I valgkampen er udfordringen med dette tema jo desværre, at Mette Frederiksen ikke tog ansvar og udskrev valg på baggrund af minkkommissionens undersøgelse. Hun kunne dermed have fritaget alle de pressede embedsmænd og kvinder – have vist, at hun tog sit overordnede ansvar på sig, og overladt det til os at vurdere “fejlen”. Dét ville have været statsmandsskab i allerhøjeste potens – i stedet for at liste udenom takket være lidt godbidder til SF, Enhedslisten og De Radikale. Det er virkelig en spildt mulighed. Og konsekvensen bliver, at de vælgere, der virkelig vil værne om retsstaten, har få steder at gå hen.

 

Konsekvensen bliver, at de vælgere, der virkelig vil værne om retsstaten, har få steder at gå hen
_______

 

Hvor skal lægerne komme fra?
I valgkampen risikerer man at glemme det tema, hvis konsekvenser er enorme og uoverskuelige: Retningen for EU. Skal autokratier og deciderede diktaturer være forbilleder? Eller skal vi – selvom det koster os her og nu – stå helt tæt sammen og værne om mennskerettigheder, demokratiske spilleregler og retsstaten? Dét spørgsmål håber jeg, vælgerne vil tage med sig i stemmeboksen.

Og der er udfordringer nok for Danmark. Økonomisk handler det pt. ikke om, hvor meget større kagen bliver, men om at undgå en recession. Og det, der burde være det største og mest krævende tema ved et dansk folketingsvalg, er: Hvordan kommer vi i gang med at sikre de svajende grundpiller i vores velfærdssystem? Hvor skal medarbejderne komme fra?

Hvordan undgår vi, at stadig mange unge ender uden uddannelse? Hvordan tiltrækker vi mennesker til Danmark, der kan bidrage – både til private og offentlige virksomheder? Dét gør vi altså ikke ved at kopiere Orbán og sortere i rigtige og forkerte, men ved at fokusere på kompetencer – faglige såvel som personlige. Hvordan vil Støjberg sikre flere læger til hele landet uden at invitere flere allerede uddannede læger hertil? Allerede i dag hænger vores sundhedssystem kun sammen, fordi vi kan hente personale – bl.a. læger – i og udenfor EU.

”Udlændinge bidrog i 2021 med rekordhøje 211 mia. kroner til værdiskabelsen i Danmark” fortalte DI i foråret og tilføjede: ”Deres bidrag til værdiskabelsen i Danmark er mere end fordoblet siden 2010”. Dette tal kan med stor fordel øges gennem klog indvandring, som imidlertid hænger sammen med tolerance, inklusion og fordomfrihed. Naturligvis ledsaget af krav, muligheder og konsekvent handling. Det forekommer i stigende grad besynderligt, at vi har regler, der sender mennesker, der kan og vil, bort. Dette forsøg på sortering, som konventionerne helt naturligt forhindrer, er jo fuldstændigt irrelevant. Dét var lektien efter Anden Verdenskrig: Lad være med at sortere mennesker.

Temaerne vil stå i kø – og denne gang vil udfordringernes omfang ingen ende tage. Det er ikke kun på grund af den urolige omverden, men også takket være den førte politik siden starten af nullerne. Skiftende regeringer har med forskellig intensitet leflet for simple løsninger på oplevede store problemer. Kun få politikere har indrømmet sværhedsgraden af problemet – og behovet for at bringe ofre. Kun lommeuld er gratis. Det ved vælgerne godt. ■

 

Temaerne vil stå i kø – og denne gang vil udfordringernes omfang ingen ende tage. Det er ikke kun på grund af den urolige omverden – men også takket være den førte politik siden starten af nullerne. Skiftende regeringer har med forskellig intensitet leflet for simple løsninger på oplevede store problemer
_______

 

ILLUSTRATION: Portrætfoto af Tommy Frost for RÆSON