Stig Thøgersen: Mørke udsigter for Hong Kongs demokrati
14.05.2022
Ifølge Hong Kongs nye leder, John Lee Ka-chiu, skal folk nu ”sammen starte et nyt kapitel”. Der er dog intet i hans oplæg eller i hans historik, der tyder på, at han inkluderer frie medier, kritiske uddannelser, civilsamfundet eller demokratiske grupperinger i den fælles fremtid. Det varsler trange kår for Hong Kongs demokrati og status som international metropol.
Analyse af Stig Thøgersen
I starten af april erklærede Carrie Lam, der har været Hong Kongs regeringsleder siden 2017, at hun ikke stillede op til genvalg. Som årsag angav hun, at hun ønskede mere tid til familien. Hun har da også været under et gevaldigt pres i stort set hele sin periode på posten, hvor Hong Kong har været præget af demonstrationer, indædte kampe om byens fremtid og på det seneste også af Covid-19.
I søndags, den 8. maj, blev hendes næstkommanderende, John Lee Ka-chiu, så udpeget til at efterfølge hende. En valgkomité på over 1400 medlemmer gav ham mere end 99 pct. af stemmerne. Som den næsten totale opbakning antyder, var der ikke tale om noget reelt valg, men snarere om en formalitet, hvor udgifterne dog løb op i 300 millioner HK dollars. John Lee var eneste kandidat til posten, og valgkomitéen, der repræsenterer forskellige sektorer i Hong Kongs samfund, var omhyggeligt screenet, så den kun omfattede ’patrioter’, dvs. støtter af centralregeringen i Beijing.
Hvem er John Lee?
Med udpegningen af John Lee sender Kina et klart signal om, at første prioritet for regeringen i den kommende periode vil være at bekæmpe social og politisk uro og få lukket ned for de rester af opposition, der stadig kunne forestille sig at tage kampen op. Lee har med sin baggrund i politiet primært gjort sig bemærket i offentligheden som minister for sikkerhed under de voldsomme demonstrationer, der fra marts 2019 skyllede gennem Hong Kong. Hundredtusinder gik i løbet af den sommer på gaden i protest mod et forslag til en Udleveringslov, der ville muliggøre udlevering af Hong Kongs borgere til retsforfølgelse på fastlandet. Carrie Lam endte med at måtte trække lovforslaget tilbage, og politiet, som John Lee var øverste leder for, blev fra flere sider anklaget for unødig brutalitet over for demonstranterne. Det skadede dog ikke Lees karriere, tværtimod blev han i 2021 udnævnt til nr. to i Carrie Lams administration.
John Lee er tydeligvis ikke blevet valgt pga. sin karisma eller gennemslagskraft i offentligheden. Han fremtræder meget anonym og holder sin familie og sit privatliv omhyggeligt i baggrunden. Til gengæld taler han gerne om sin skoletid på et jesuitisk gymnasium, og for nyligt røbede han for første gang, at han, i øvrigt lige som Carrie Lam, er katolik. Det afspejler, hvordan den politiske splittelse går tværs ned gennem alle grupperinger i Hong Kongs samfund. De omkring fem pct. af Hong Kongs indbyggere, som er katolikker, er kendt for overvejende at støtte den demokratiske opposition, hvor mange af de mest fremtrædende medlemmer er katolikker.
I Beijings fortolkning betyder demokrati, at ledelsen udnævner personer, der på kvalificeret vis kan repræsentere forskellige interesser i samfundet, samtidig med at de er fuldt loyale over for Kinas Kommunistiske Parti
_______
Valgets legitimitet og demokratiets betydning
Lige så forudsigelig som John Lees tårnhøje stemmeprocent var den vestlige kritik af valghandlingen. EU’s udenrigschef Josep Borrell erklærede, at valget stred mod demokratiske principper og ideen om politisk pluralisme, og at det var et brud på den britisk-kinesisk aftale om, hvordan Hong Kong skulle regeres, når det i 1997 overgik til kinesisk styre under det såkaldte ”et land, to systemer”-princip. Udenrigsministrene i G7-gruppen af de vigtigste kapitalistiske økonomier kaldte valget et angreb på fundamentale frihedsrettigheder. Som svar bad Beijing og Hong Kong rutinemæssigt de vestlige lande om at blande sig uden om Kinas interne affærer og henviste i øvrigt til, at Storbritannien aldrig selv indførte demokrati i Hong Kong i løbet af de 150 år, de kontrollerede byen.
De modsatrettede synspunkter afspejler fundamentale forskelle i opfattelsen af, hvad ’demokrati’ betyder for de respektive parter. For de vestlige lande er begrebet uløseligt forbundet med princippet om, at befolkningen gennem frie og fair valg kan vælge sine egne ledere blandt kandidater, der repræsenterer forskellige synspunkter. I Beijings fortolkning betyder demokrati, at ledelsen udnævner personer, der på kvalificeret vis kan repræsentere forskellige interesser i samfundet, samtidig med at de er fuldt loyale over for Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Det er fx gennem den type af udnævnelser ovenfra snarere end gennem reelle valg, at de delegerede til de kinesiske folkekongresser findes, og det er denne demokratiopfattelse, der nu bliver implementeret i Hong Kong.
Den Basic Law, der udgør det retsmæssige fundamentet for, hvordan Hong Kong styres efter 1997, fastslår ganske vist, at både regeringslederen og medlemmerne af den lovgivende forsamling, LEGCO, efter en ikke nærmere specificeret overgangsperiode skal vælges gennem direkte og almindelige valg. Det har dog næppe nogensinde været Beijings intention, at det skulle komme dertil.
Hvis Kinas ledere nogensinde har været i tvivl om, at frie valg kun er til besvær for dem, må de være blevet helt sikre efter valgene til Hong Kongs distriktsråd i november 2019. Valgene blev afholdt på et tidspunkt, hvor demonstrationerne mod udleveringsloven havde vendt stemningen imod Carrie Lam og det siddende styre, og de endte i et markant nederlag til de Beijing-tro kræfter og en tilsvarende sejr til den demokratiske opposition, der for en gangs skyld var i stand til at lægge indbyrdes uenigheder til side. Valgdeltagelsen var rekordhøj, og oppositionen vandt kontrol med 17 ud af de 18 lokalråd.
For at forhindre en gentagelse af denne ydmygelse ved valgene til den lovgivende forsamling, LEGCO, ændrede Kina i 2021 valglovene, så andelen af direkte valgte (i modsætning til udpegede) delegerede blev kraftigt reduceret, samtidig med at alle kandidater nu skal screenes, så kun såkaldte patrioter, som er loyale over for Beijing, kan stille op. Resultatet er, at Beijing har sat sig solidt på Hong Kongs politiske liv. Beijing taler stadig om lokalt demokrati, men det er i det kinesiske styres fortolkning af ordet, og det virker helt usandsynligt, at Beijing igen vil udsætte sig selv for at blive ydmyget i en egentlig valghandling. En reel demokratisering af Hong Kong gøres endnu mere usandsynlig af, at man i resten af Kina er på vej i den stik modsatte retning, og at lederne i Beijing ved enhver lejlighed håner det ”vestlige” demokrati som en ineffektiv og ubrugelig styreform.
Den nationale sikkerhedslov har først og fremmest formået at lukke munden på en stor del af den demokratiske opposition, fordi dens gummiparagraffer gør deltagelse i politiske aktiviteter til et farligt spil
_______
En sikkerhedschef træder til
John Lee er blevet kritiseret for, at hans valggrundlag og politiske visioner er uklare. Det er dog tydeligt fra hans udtalelser, at han vil sørge for en streng implementering af den nationale sikkerhedslov, der blev indført i juni 2020, og som giver ham mange og yderst elastiske muligheder for at arrestere politiske modstandere. Herunder hvis de fx fremfører synspunkter, der kan tolkes som en støtte til Hong Kongs løsrivelse fra Kina, eller hvis de kan beskyldes for at ”rotte sig sammen med en fremmed magt” (collusion with a foreign country). Loven har ifølge officielle kilder allerede ført til 175 arrestationer og 110 sigtelser, men først og fremmest har den formået at lukke munden på en stor del af den demokratiske opposition, fordi dens gummiparagraffer gør deltagelse i politiske aktiviteter til et farligt spil. Et fingerpeg om, hvordan John Lee vil bruge loven, fik vi den 11. maj, hvor fire kendte Hongkongere blev anholdt for at have støttet den nu nedlagte 612 Humanitarian Relief Fund, der ydede juridisk, psykologisk og medicinsk bistand til deltagerne i demonstrationerne i 2019. En af de fire arresterede var den 90-årige katolske menneskerettighedsaktivist og tidligere kardinal, Joseph Zen, der dog senere ligesom de tre andre blev løsladt mod kaution, efter at Vatikanet havde udtrykt sin bekymring over sagen.
Der er dog også andre mærkesager på John Lees program. Et af de største problemer i Hong Kong er manglen på boliger, og især boliger til en pris, der er til at betale. Er man meget heldig, kan man finde en lejlighed i det offentligt ejede sociale boligbyggeri. Ellers må man ud på det private boligmarked, hvor priserne er skyhøje og kvaliteten ofte lav. Alle ved, at situationen er katastrofal, og Carrie Lam lovede, ligesom tidligere administrationer, at gøre noget ved problemet, uden at der kom meget ud af det. Nu lover John Lee det samme og nævner i sit program en række virkemidler, der skal sætte gang i boligbyggeriet. Hvis han kan fremvise reelle resultater på dette område, vil det uden tvivl styrke hans popularitet, men boligbyggeri tager lang tid, og er svært at implementere i en by, hvor der bor 7,4 millioner mennesker på et areal der er mindre end Lollands, og hvor en pæn del af det forsøges bevaret som natur og grønne områder.
Lee lover også at øge Hong Kongs konkurrenceevne. Her står byen over for nogle vanskelige valg og en mulig omdefinering af sin position. Den har længe set sig selv som – og levet godt af at være – en bro mellem Kina og Vesten, et mødested for flere kulturer og en attraktiv port til Kina. I lyset af den stigende kløft mellem Kina og Vesten kunne den rolle i teorien blive endnu vigtigere i fremtiden, men samtidig er Hong Kong tydeligvis ved at blive en ”almindelig” kinesisk by med alt, hvad dertil hører af politisk kontrol. Både medier og uddannelsesinstitutioner har stadig noget højere frihedsgrader end på fastlandet, men også her lægger Lee op til ideologiske stramninger, idet han giver manglen på undervisning i ’patriotisme’ i skolerne skylden for, at så mange studerende deltog i demonstrationerne i de sidste par år.
Resultatet af hele den transformation, som Hong Kong gennemgår, kan derfor meget vel blive, at byen bliver mindre attraktiv for internationale firmaer, og at dens rolle som globalt finanscentrum bliver svækket. Lee kan derfor forventes i stedet at orientere byen mere mod dens særdeles dynamiske nærområde, der omfatter de nærliggende metropoler Guangzhou og Shenzhen, og derved integrere Hong Kong endnu mere i fastlands-Kina. Politikken over for Covid-19 er et godt eksempel på, hvordan Hong Kongs tættere integration med fastlandet kan blive et problem for byens relation til det internationale samfund. Efter krav fra Beijing og for at beholde muligheden for samkvem med fastlandet har Hong Kong ført den samme nul-tolerance politik over for Covid-19 som Kina, selv efter at Omikron-varianten har gjort det ekstremt besværligt. Regeringen har talt om en ”dynamisk nul-tolerance”, men den har under alle omstændigheder betydet hårde nedlukninger og lange karantæner, som har fået titusinder af internationale indbyggere til at forlade byen og har holdt turister og forretningsrejsende væk. På dette sidste er der dog blevet indført lempelser, der kan tolkes som ganske små skridt væk fra nul-tolerance, tilsyneladende i en erkendelse af, at Hong Kong ikke kan afskære sig fuldstændig fra omverdenen.
Der er således nok at tage fat på for John Lees administration, hvis den vil bevare Hong Kongs status som international metropol og forene en befolkning, der både politisk, økonomisk og socialt er splittet som aldrig før. Ifølge John Lees manifest skal folk i Hong Kong nu ”sammen starte et nyt kapitel”. Der er dog intet i hans oplæg eller i hans forhistorie, der tyder på, at han inkluderer frie medier, kritiske uddannelser, civilsamfundet eller demokratiske grupperinger i den fælles fremtid. ■
Resultatet af hele den transformation, som Hong Kong gennemgår, kan derfor meget vel blive, at byen bliver mindre attraktiv for internationale firmaer, og at dens rolle som globalt finanscentrum bliver svækket
_______
Stig Thøgersen (f. 1952) er professor emeritus i Kinastudier, Aarhus Universitet. Han kom første til Kina i 1974 som sprogstuderende og har forsket i moderne kinesiske historie og samfundsforhold, primært uddannelse og politik på græsrodsniveau. ILLUSTRATION: Den nyvlagte leder John Lee Ka-chiu taler som den eneste reelle kandidat ved et vælgermøde i Hong Kong, 6. maj, 2022 [FOTO: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
