Steen Holm Iversen (K): Vi skal stemme os ind i det europæiske forsvarssamarbejde og sende et utvetydigt signal til Putin: Hertil og ikke længere

09.05.2022

Krigen i Ukraine kræver, at vi rykker tættere sammen i Europa. Nettet skal strammes, og hullerne skal gøres mindre, så Putin ikke kan nedbryde den europæiske sikkerhedsarkitektur indefra eller true medlemmer af EU, som ikke er med i NATO, som Finland og Sverige.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

 
Kommentar af Steen Holm Iversen

Meget vand er løbet i åen, siden Holger og konen sagde “Nej til unionen”, og Danmark efterfølgende forhandlede sine fire forbehold på plads i 1993.

Med Ruslands skammelige angreb på Ukraine blev verden en anden. Vi har ikke været vidne til en storskalakrig på europæisk jord siden starten af 1990erne. Vi står i den mest alvorlige krise siden 2. Verdenskrig uden at vide, hvor meget den vil eskalere.

På kort tid har Putins horder jaget over 13,5 mio. millioner sagesløse mennesker på flugt fra Ukraine og i Ukraine, alt imens den ukrainske præsident og det ukrainske forsvar heroisk kæmper for at forsvare Ukraine imod den ondskab, der vælter ind over grænserne.

Det er den scene, vi skal forholde os til.

Jeg tror, alle har været overrasket over EU’s hurtige og konsekvente reaktion på Ruslands overfald. De sanktioner, der i øjeblikket rammer Rusland, er så omfattende og alvorlige, at de placerer Rusland i gruppe med pariastater som Nordkorea og Iran, med hvem de da også fandt sammen, da FNs generalforsamling skulle stemme om en fordømmelse af overfaldet på Ukraine.

Det vil stadig være Folketinget, der fører dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og beslutter, om der skal stilles enheder til rådighed for en given EU-ledet operation
_______

 
Danmark afgiver ikke suverænitet ved at afskaffe forbeholdet
EU’s forsvarssamarbejde er et mellemstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark ikke kan tvinges til at deltage i en EU-hær eller i EU’s operationer. Denne frihed bruger modstandere af afskaffelse af forsvarsforbeholdet som et af de bærende argumenter.

Modstanderne har ret i, at særligt Frankrig og Tyskland har arbejdet for opstilling af en enhedsstruktur under EU-flag, men det har ingen accept hos de øvrige 25 medlemslande. Skulle vi komme dertil, kan Danmark altså vælge at sige nej. Det er derfor ikke rigtigt, at Danmark afgiver suverænitet ved at afskaffe forbeholdet.

Det vil stadig være Folketinget, der fører dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og beslutter, om der skal stilles enheder til rådighed for en given EU-ledet operation. EU gennemfører i dag en række mindre militære operationer og civile rådgivningsmissioner – bl.a. siden 2014 en rådgivningsmission i Ukraine – og har fælles grænsesamarbejde og cyberforsvar.

EU’s forsvarssamarbejde er i dag fokuseret på at styrke forsvarsforskningen. De europæiske forsvarsindustrielle samarbejder om bl.a. medlemslandenes kapacitetsudvikling, så teknologien bliver mere ens, hvorved mulighederne for at samarbejde på tværs af grænser forbedres. I modsætning til USA anvender vi i EU et stort antal militære systemer og kapaciteter, der har en ringe evne til at arbejde sammen, ligesom den samlede europæiske forsvarskapacitet har betydelige mangler og huller. Europa er altså stadig dybt afhængige af USA for at kunne forsvare deres egne territorier og forsvare Europa som helhed.

Helt lavpraktisk betyder det, at enheder har problemer med at kommunikere og koordinere luftrumsovervågning, og at noget så simpelt som logistik omkring brændstof og ammunition besværes. Der er også store problemer med at koordinere cyberforsvaret, som er en ny og kompliceret disciplin.

Endelig er en helt aktuel grund til, at vi skal ophæve forbeholdet, værdien af det signal, vi sender til Rusland om, at EU hænger sammen indadtil og således kan samarbejde effektivt med NATO udadtil.

Siden 2016 har der formelt været etableret et samarbejde imellem NATO og EU. Dette er gradvist blevet styrket i de senere år. Der er ikke noget modsætningsforhold imellem NATO og EU på det forsvarspolitiske område – faktisk tværtimod. Både NATO og USA har siden 2016 tilskyndet EU at styrke forsvarssamarbejdet og tage et større ansvar for Europas sikkerhed.
 
Et forenet EU afskrækker aggressorer
Krigen i Ukraine kræver, at vi rykker tættere sammen i Europa. Nettet skal strammes, og hullerne skal gøres mindre, så Putin ikke kan nedbryde den europæiske sikkerhedsarkitektur indefra eller true medlemmer af EU, som ikke er med i NATO, som Finland og Sverige.

Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvor krigen i Ukraine ender. Vil Putin nøjes med Ukraine? Eller vil han fortsætte og forsøge at tage Ungarn, Polen eller de baltiske lande? Truslen imod freden er både nærværende og alvorlig, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste – i modsætning til stort set alle andre efterretningstjenester, ikke mindst vores nordiske naboers – stadig vurderer, at der ikke er en militær trussel imod Danmark fra Rusland.

Vi skal stå sammen, fuldt og helt, og tage ansvar for vores egen sikkerhed både som nation og som kontinent. Vi skal forsvare freden, vores frihed og de værdier, som de europæiske befolkninger og  de europæiske demokratier er bygget på. Disse værdier har ikke været truet i årtier. Det er de nu. For første gang siden 1945 trues vi på vores eksistens og vores suverænitet.

Derfor skal vi stemme os ind i det europæiske forsvarssamarbejde, så vi kan fortsætte med at styrke det regionale, det europæiske og det transatlantiske samarbejde og sende et utvetydigt signal til Putin: Hertil og ikke længere. ■
 

Vi skal forsvare freden, vores frihed og de værdier, som de europæiske befolkninger og de europæiske demokratier er bygget på. Disse værdier har ikke været truet i årtier. Det er de nu
_______

 

Steen Holm Iversen er major i Forsvaret og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Pia Olsen Dyhr, Sofie Carsten Nielsen og Søren Pape Poulsen besøger militærbasen Tapa i Estland, 30. marts 2022. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]