Steen Holm Iversen (K): 20 år efter Folketinget nedlagde vores totalforsvar, er det på tide at vende skuden

10.02.2022

Forsvarschefen har været meget klar i mælet: Forsvaret kan ikke forsvare hverken Danmark eller Rigsfællesskabet. Og på trods af at alle alarmklokker burde bimle og bamle, fedtspiller regeringen stadigvæk.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) – klik her

Af Steen Holm Iversen, foketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

FORHENVÆRENDE forsvarsminister Trine Bramsen udtalte på sidste uges pressemøde, sammen med Statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke vil genåbne forsvarsforliget med henvisning til, at Forsvarskommandoen er travlt optaget af den aktuelle krise med Rusland.

Man kan jo undre sig over ministerens holdning. Her og nu er der brug for penge. Penge til at få forligsprojekter på ret kurs. Penge til at få fyldt reservedels- og ammunitionslagre op og penge til at få fyldt Forsvarets enheder op med soldater!

Det er over 20 år siden at Folketinget indledte afmonteringen af det totalforsvar, som havde udgjort fundamentet for vores forsvar imod en invasion fra Warszawa-pagten igennem Den Kolde Krig. I 2000 var det politiske udgangspunkt i år herhjemme i overensstemmelse med den daværende forsvarskommissions anbefalinger, at Danmarks sikkerhedspolitiske situation muliggjorde betydelige forandringer og ikke mindst reduktioner. Forliget i 2000 blev derved indledningen til en langvarig og betydelig omkalfatring og nedbrydning af dansk forsvar og det civile beredskab som en sammenhængende struktur. Det havde bl.a. den konsekvens, at Forsvaret fra den ene dag til den anden blev skåret ned med 15%.

 

Forsvaret er blevet splittet op i et utal af styrelser, alt imens civile er rykket ind på alle niveauer. Selv i Forsvarets militære efterretningstjeneste sidder der i dag en politimand som konstitueret chef
_______

 

En historisk nedskalering og nedrustning
I de efterfølgende forlig har vi fortsat nedskaleringen, specialiseringen og omorganiseringen og listen over strukturelle som organisatoriske forandringer, som er gennemført i Forsvaret, er nærmest uendelig. Mest betydende er, at forsvarschefen, eller den socialdemokratiske styrelseschef ikke længere har et helhedsansvar, og at Forsvaret er blevet splittet op i et utal af styrelser, alt imens civile er rykket ind på alle niveauer. Selv i Forsvarets militære efterretningstjeneste sidder der i dag en politimand som konstitueret chef.

Nedskaleringen af dansk forsvar er fuldstændig sammenlignelig med udviklingen i fx Tyskland og en række andre europæiske lande. Man har groft og ukritisk høstet fredsdividenden og siddet USA’s kritik overhørig, selvom USA stadig betaler det meste af gildet for europæernes sikkerhed.

Europæernes manglende forsvarsvilje er blevet afdækket i de centrale rapporter fra hhv. European Council on Foreign Relations og i en analyse fra det amerikanske PEW Reseach Center. Begge undersøgelser og analyser peger klart, entydigt og skræmmende på, at et flertal af europæerne ikke vil stille op for USA, og end ikke honorerer NATO’s musketereden, skulle Rusland vælge at angribe et NATO-medlemsland.

 

Begge undersøgelser og analyser peger klart, entydigt og skræmmende på, at et flertal af europæerne ikke vil stille op for USA, og end ikke honorerer NATO’s musketereden, skulle Rusland vælge at angribe et NATO-medlemsland
_______

 

Danmark har sovet over sig
Det er otte år siden Rusland annekterede Krimhalvøen og samtidig indledte en løsrivelseskrig i de to østligste ukrainske republikker Donbas og Lugansk. Trods et stærkt forværret forhold til Rusland og formel afbrydelse af samarbejdet imellem NATO og Rusland har det ikke medført en tilbagerulning af nogle af de nedskæringer, vi har gennemført i Forsvaret i Danmark.

Selvom det seneste forsvarsforlig øgede bevillingerne, tilførte man også Forsvaret nye opgaver i form af bl.a. en styrket suverænitetshævdelse i Arktis, og som det kom frem før jul og nytår har Forsvaret betydelige udfordringer med at levere på forligets målsætninger og end ikke evner at opstille 1. brigade på 180 dages beredskab.

For i Danmark er vores forsvar fortsat organiseret til at udsende kapaciteter til internationale missioner. Det er først ved seneste forlig, at vi reelt er begyndt at overveje vores muligheder for at forsvare vores eget territorium. Sovepuden er, som det altid har været, at NATO nok skal komme os til undsætning, nøjagtig som under Den Kolde Krig. Forskellen er blot i dag, at det vil tage uendelig lang tid at genopbygge en struktur og nogle kapaciteter, der kan tjene som en reel afskrækkelse over for Rusland. Og tid som vi ikke har.

Et udmarvet forsvar
Vi har hugget ubåde, minelæggere, motortorpedobådene og korvetter op. Vi har nedlagt vores landbaserede missilforsvar, nedlagt vores luftværn, reduceret vores artilleri til ukendelighed og nedlagt hele den infrastruktur – de deporter, kystbatterier, radarstationer m.m. der skulle sikre faciliteter til både regering og kongehus, men som også skulle sikre, at vi rådede over alt fra ammunition til Forsvaret og til tæpper, vand og beskyttelsesrum til civilbefolkningen.

Derfor er alle Forsvarets kapaciteter i dag udfordret på såvel drift som på enhedernes rådighedsgrad. Alt i Forsvaret i dag er bygget op over det koncept, at Forsvaret skal kunne stille enkelte kapaciteter til rådighed for større sammenhænge i internationale operationer, hvor andre skaber sammenhængene og fylder de manglende huller ud.  

Vi har afskaffet ethvert materielmæssigt som logistisk overskud hvorved konsekvensen bliver – skulle vi ende i en væbnet konflikt – nationalt eller internationalt – at mister vi fx en kampvogn, har vi intet at erstatte den med. 

Det er virkeligheden, men det gælder ikke alene Forsvarets materiel (skibe, fly, kampvogne eller kanoner), men er også et faktum på personelsiden, og hvor man tidligere i regi af totalforsvaret havde et personelerstatningssystem, findes der i dag intet tilsvarende system. Det røg ukritisk ud med badevandet sammen med mobiliseringsstrukturen, reserven og alt det andet herunder felthospitalet.

 

Vi har afskaffet ethvert materielmæssigt som logistisk overskud, hvorved konsekvensen bliver, at mister vi fx en kampvogn, har vi intet at erstatte den med

_______

 

En ny virkelighed banker på
Virkeligheden er, at man har fedtspillet i årtier og undladt at følge med udviklingen hos vores nordiske naboer, der faktisk siden 2016 har besluttet massive investeringer og genopbygning af deres forsvar. Danmark står nu uden de rigtige kapaciteter, uden den rigtige organisation og uden den nødvendige handlefrihed.

Forsvarschefen – eller i socialdemokratiske tænkning – vores styrelseschef for Forsvaret – var meget klar i mælet: Forsvaret kan ikke forsvare hverken Danmark eller Rigsfællesskabet. Og Forsvarets bedrøvelige tilstand har da også ved gentagne lejligheder udløst skarp kritik fra NATO, for hver gang at blive affejet af den til enhver tid siddende minister – blå som rød!

I lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation må det stå funklende klart, at vi ikke har udvist rettidig omhu. Vi bør derfor her og nu suspendere udbudsreglerne og fremskynde de helt nødvendige og helt afgørende anskaffelser af ammunition, reservedele og de kapaciteter vi mangler akut.

Vores udgangspunkt er ikke betryggende. Og slet ikke set i lyset af at Forsvarsministeriet har måttet melde ud, at man forventer et underskud på driften på mindst 500 mio. Som konsekvens af Forsvarets økonomiske situation er enhedernes uddannelsesmuligheder blevet reduceret, selvom situations alvor peger på nødvendigheden af det stik modsatte.

Det siger sig selv, at vi allerede er for sent ude. Vi er i færd med at gennemgå vores brandforsikring, selvom der allerede er ”ild i taget”. Skiftende regeringer har sovet i timen og bevidst ladet stå til, vel vidende at vores forsvar eller beredskab ikke på nogen måde hverken matchede truslen eller vores allieredes forventninger til os. På trods af at alle alarmklokker burde bimle og bamle, fedtspiller regeringen stadigvæk. ■

 

Virkeligheden er, at man har fedtspillet i årtier og undladt at følge med udviklingen hos vores nordiske naboer, der faktisk siden 2016 har besluttet massive investeringer og genopbygning af deres forsvar
_______

 

Steen Holm Iversen (f. 1964) er major og veteran samt medlem af Varde byråd, 2 viceborgmester, stedfortræder til folketinget og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. ILLUSTRATION: To danske F-16-fly flyver over præsidentpaladset i Vilnius, Litauen, d. 9. september, 2021 [Foto: Karolio Kavolelio Ija/Ritzau Scanpix]