Steen Hildebrandt i RÆSON SØNDAG: Bæredygtighed er ikke et problem, vi skal løse – det er en mulighed, vi skal gribe
28.08.2022
”Vi kan godt være stolte af Danmark, ikke så meget på grund af det, der sker i Folketinget, men på grund af alt det, der foregår uden for Folketinget. Her ser mange, at Danmarks muligheder i fremtiden, økonomisk, erhvervsmæssigt, uddannelses- og forskningsmæssigt, handler om bæredygtighed i begrebets bredeste betydning. Bæredygtighed er nemlig ikke et problem, vi skal have løst. Det er en kæmpe mulighed, som vi skal forstå at gribe.”
Af Steen Hildebrandt
Det politiske klima i Danmark er giftigt og på mange måder ukonstruktivt. Stærkt forurenet med bitterhed, tacklinger og benspænd. De politiske dagsordener er så kortsigtede, at man ikke kan se bare konturerne af visioner. Partierne slår revner. De gamle politiske ideologier og ismer er i frit fald. Tonen er skinger. Mistilliden dyb og manifest.
Vi taler fortsat i så simple og trivielle kategorier, at begreber som rød og blå blok bliver brugt uophørligt i debatten sammen med et lige så trivielt udtryk som ”hen over midten”. Det fyger med beskyldninger og anklager; der nedsættes kommissioner, gennemføres advokatundersøgelser og der tales om både almindelige retssager og om rigsretssager. På de sociale medier er tonen meget hård, ubarmhjertig og udannet. Er det det Danmark, vi kendte og holder af, eller er der noget helt nyt på vej? Jeg ved det ikke. Jeg er foruroliget, ja, bange.
Vi bliver nødt til at tale om, at de sidste par hundrede års økonomiske, industrielle og teknologiske udvikling har bragt de industrialiserede lande til et grænseområde
_______
Er du for eller imod?
I dette fattige politiske klima er det svært at vinde gehør for mere seriøse, påtrængende, langsigtede, vanskelige og nuancerede politiske spørgsmål. Det er svært at diskutere principper, og det er næsten umuligt at drøfte egentlige politiske og samfundsmæssige visioner. Er du rød eller blå? Er du for eller imod? Er du klimamodstander eller -tilhænger? Går du ind for eller er du imod frihed? Er du for eller imod fællesskabet? Hvor tosset, banalt og unuanceret kan det blive?
Heldigvis er der andre stemmer, der forsøger at hæve sig op over de såkaldt dagsaktuelle politiske temaer. Det er fx unge klimaaktivister, det er forskere, kunstnere og andre, der tør gå tæt på, hvad der er de egentlige problemer og muligheder. Disse stemmer peger bl.a. på problemstillinger, der i virkeligheden er endnu mere dagsaktuelle og påtrængende, end det meste af det, vi hører om i den aktuelle debat. Det er klimaet; det er biodiversiteten; det er ligestilling; det er sundhed, fx børnene og de psykisk syge; det er ulighed og fattigdom; det er vand, fødevarer og landbruget. Ikke som slagord; ikke som noget, vi bare lige får fixet illustreret ved en skinger busreklame. Nej, det er dybe og højst aktuelle udfordringer – og muligheder.
Verdensmålene i Folketinget
Selv ikke de ansvarlige politiske ledere taler gerne om disse helt dagsaktuelle og voldsomme udfordringer. Det varede skamfuldt længe, før politikerne begyndte at nævne verdens vigtigste og meget klart definerede mål for den globale og lokale udvikling, nemlig FN’s nu snart 8 år gamle bæredygtighedsmål, de såkaldte verdensmål. Disse mål nævnes fortsat meget sjældent. Hvor ofte har ordet ”verdensmål” været nævnt fra Folketingets talerstol siden 2015? Hvor hårdt skulle statsmisteren ikke presses, før hun tog ordet ”grøn” i sin mund? (Finansministeren er en undtagelse. Han har talt med meget klare ord om verdensmålene). Ganske vist har Folketinget etableret et tværpolitisk netværk for verdensmålene, som dernæst har nedsat det såkaldte 2030-Panel vedrørende verdensmålene. Men uanset dette, har vi til gode at opleve en moden, velforberedt og dybtgående drøftelse i Folketinget af verdensmålene.
Men vi bliver nødt til at tale om dem. Vi bliver nødt til at tale om, at de sidste par hundrede års økonomiske, industrielle og teknologiske udvikling har bragt de industrialiserede lande hen til et grænseområde, hvor disse samfund må se og forstå, at den hidtidige industrielle og økonomiske udvikling ikke kan fortsætte uændret, men at det er nødvendigt at tage hul på det store og afgørende spørgsmål: Hvordan ser et samfund ud, som planter, dyr og mennesker kan leve i de næste mange år? Hvordan ser et bæredygtigt samfund og en bæredygtig verden ud? Og konkret: Hvordan ser et bæredygtigt Danmark, et bæredygtigt dansk velfærdssamfund ud? Det er det, verdensmålene handler om. Og om det bør den politiske debat også handle.
Fremtidens Danmark
Vi skal tale om fremtidens Danmark, om Danmark og verdensmålene – ydmygt og søgende. Vi skal forstå, at disse spørgsmål ikke kan besvares ved at slå op i nogle af de eksisterende partiprogrammer. Partiprogrammerne hører en anden tid til. Alle partier skal forsøge at finde deres egne svar på disse spørgsmål, på hvilke der ikke gives universalsvar. Der er kendsgerninger, vi må respektere. Der er fx nogle ret klart definerede planetære grænser (Stockholm Resilience Center. Se fx Johan Rockströms bog Klodens Grænser fra Informations Forlag for videre læsning), som den fremtidige samfundsudvikling skal respektere og holdes inden for. Det skal vi tale om og forstå. Og i den forbindelse: Vi skal både tale om mål og midler; tale om både værdier og om naturvidenskabeligt, sociologisk og psykologisk definerede begrænsninger og sammenhænge. På nogle mål- og visionsområder kan vi allerede nu være ret præcise om, hvordan verden og Danmark skal og bør se ud om 10, 20 og 50 år. Det kunne handle om CO2, om biodiversitet, om jord og vand og meget andet. Derimod kan der selvfølgelig være højst forskellige veje til målene. Disse veje skal vi diskutere. Men forudsætningen for at tale om veje er, at vi har drøftet og taget stilling til mål og visioner.
Manipulation eller dumhed
En kommende regering må formulere sig klart på disse områder. Må formulere sig tydeligt om de kommende års politik på verdensmålenes områder. Ikke kun klima, men også de andre og mindst lige så vigtige områder. En kommende regering kan ikke lade, som om gymnasieområdet, Arne-pension, velfærdsuddannelser og en række andre vigtige dagsaktuelle politiske spørgsmål fortsat skal have lov til at blokere for og skjule langt vigtigere, kritiske og vidtrækkende problemstillinger og spørgsmål.
En kommende regering skal tage ansvaret for de sidste syv år af den periode, som verdensmålene er defineret for, perioden indtil 2030, og som stadig flere forskere og eksperter verden over erklærer er kritiske og afgørende for, om det kan lykkes for verden at undgå katastrofer. Danmark har et medansvar for dette. Det hjælper ikke, at vi spiller det usaglige, vulgære og uværdige kort, der hedder: ”Danmark er et lille land. Vi kan ikke løse alle verdens problemer”. Vi er et lille land. Vi kan ikke løse alle verdens problemer. Men det er der heller ingen, der nogensinde har sagt eller ment. Det er enten grov manipulation eller dumhed vedholdende at afspore en relevant og vigtig debat med disse påstande.
Det, jeg og mange andre har sagt, er, at Danmark har et medansvar for verdens udvikling. Alt, hvad der gøres i Danmark, har betydning for Danmark og for hele verden. Alt er forbundet. Danmark har som et af verdens rigeste og mest velstillede lande et ansvar for at være blandt de lande, der går forrest. Vi skal vise vej på de områder, hvor vi har noget at vise og give verden. Ikke på alle områder, for der er jo helt åbenbart områder, hvor Danmark er på en forkert kurs. Her skal vi lære af andre.
Nytænkning
Danmark står ved en skillevej. Går vi ad verdensmålenes og bæredygtighedens vej, går vi i den rigtige retning. Det er business as un-usual. Det er nytænkning. Det er nye og derfor vanskelige veje. Går vi videre ad den ensidige og kortsigtede vækstvej, som vi med hastige og målbevidste skridt har gået ad de sidste mange år, og ikke mindst siden 1960’erne, så går vi meget vanskelige og smertelige tider i møde. Det er business as usual. Det er veje, vi kender og er fortrolige med.
Vi ser heldigvis, at disse spørgsmål, der som nævnt næsten ikke drøftes i Folketinget, og som både den nuværende og tidligere regeringer har været meget tilbageholdende med – for ikke at sige råt afvisende over for og uvillige til at tale om – drøftes intenst i mange andre fora, ikke mindst i en række ungdomsorganisationer, civilsamfundsverdenen, forskerverdenen, erhvervslivet, kommuner og regioner, folkeskoler, på højskoler, efterskoler og gymnasier, folkeoplysningsforbund, folkeuniversiteter, folkebiblioteker etc. Vi skal påskønne og på alle tænkelige måder støtte disse miljøer og de politiske, værdi- og visionsmæssige spørgsmål, der her drøftes, og som er en uhyre vigtig og afgørende forudsætning for, at dansk demokrati lever, ånder, bevæger og udvikler sig.
Vi skal tage disse samfundsstemmer alvorligt. De er udtryk for et oprigtigt og dybt engagement, uden hvilket demokratiet ikke kan fungere. Disse stemmer skal inviteres inden for; i nogle tilfælde skal de have økonomisk og organisatorisk støtte fra samfundet for at de virkelig kan udfolde sig. Der skal etableres høringer, formidlingsmuligheder og sikres former, hvorunder disse stemmer kan komme i dialog med de folkevalgte politikere.
Stolte af Danmark
Vi kan godt være stolte af Danmark, ikke så meget på grund af det, der sker i Folketinget, men på grund af alt det, der foregår uden for Folketinget. Uden for Folketinget ser mange fx, at Danmarks muligheder i fremtiden, økonomisk, erhvervsmæssigt, uddannelses- og forskningsmæssigt, handler om bæredygtighed i begrebets bredeste betydning. Bæredygtighed er nemlig ikke et problem, vi skal have løst. Bæredygtighed er en kæmpe mulighed, som vi skal forstå at gribe. Man kunne stramme det og sige: Bæredygtighed er vor eneste mulighed.
Blokpolitikken øger afstanden mellem politikerne og befolkningen; befolkningen gennemskuer alle de politiske spil og ønsker substans og mere ærlighed ind i de politiske drøftelser. Ærlighed om, hvor vi er og hvilke fremtidsmuligheder og -begrænsninger, vi står over for. Verdensmålene er en vision for en anden og bæredygtig verden. Målene peger også på veje og ændrede prioriteringen, som vi bliver nødt til at lytte til. Det handler ikke om afsavn og tilbagegang; det handler om noget andet. Lektien, vi skal lære, er, at vi ikke kan fortsætte med den økonomiske og materielle vækst- og ressourcetænkning og -politik, som vi har forfulgt de sidste 75 år, og som på den ene side har givet os meget, men også påført os en uendelig lang række af problemer, som vi nu skal adressere.
Verdensmålene understreger, at business as usual ikke er en realistisk mulighed. Dermed bliver verdensmålene en mulighed for os alle for at diskutere en anden verden, et andet Danmark. Verdensmålene er en foræring til os, som vi alle kan bruge til konstruktive debatter og prioriteringer. Verdensmålene er ikke en samlet og færdig pakke, som vi bare skal acceptere og rette os efter. Tvært imod: Verdensmålene lægger op til og kræver, at vi drøfter, konkret og operationelt, hvordan fremtidens Danmark kan og skal se ud. Det vigtige er, at der er veje, der er områder, der er temaer, som vi ikke kan komme uden om. Der er ikke frit valg. Vi kan ikke fortsætte ad de vækst-, forurenings-, forbrugs- og affaldsveje, som vi betræder med stor intensitet lige nu. Vi skal vælge andre veje, og visioner, hvor naturen, dyrene og vi mennesker kan leve sunde, gode og bæredygtige liv, dvs. livsformer, der netop ikke truer naturen, dyr, mennesker og klodens ressourcer, men som tvært imod passer på alt dette, så der også er noget til de kommende generationer. ■
Der er ikke frit valg. Vi kan ikke fortsætte ad de vækst-, forurenings-, forbrugs- og affaldsveje, som vi betræder med stor intensitet lige nu
_______
Steen Hildebrandt (født 1944) er professor emeritus ved Århus Universitet og adjungeret professor ved Ålborg Universitet og CBS, Handelshøjskolen i København. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om organisatoriske, ledelsesmæssige og samfundsmæssige problemstillinger og temaer. Han har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling, senest i 2018 Statens Kunstfonds Faglitterære pris. Året efter nomineret til Rosenkjær Prisen. I årene efter 2015 har han overvejende arbejdet med bæredygtighed og verdensmål, herunder skrevet og redigeret flere bøger om og holdt ca. seks hundrede foredrag om verdensmålene. ILLUSTRATION: Skribentens eget foto.