Seniorøkonom Simon MacAdam: Inflationen i USA har toppet, men hvad med Europa og Kina?
28.05.2022
„Alt i alt lader det til, at USA har lagt toppunktet for inflationen bag sig. Problemerne med forsyningskæder er i bedring, og økonomien er genåbnet. I forhold til prisen på varer, har vi allerede set den massive stigning i energipriser, så der er en begrænsning på, hvor meget andre priser vil blive ved med at stige, fordi det bliver skadende for efterspørgslen.‟
Interview med Simon MacAdam, Senior Global Economist ved Capital Economics. Interview af Jakob Sloma Damsholt.
RÆSON: Vi kæmper lige nu med en fødevarekrise, en krig i Ukraine, vi har en post-covid-økonomi, og vi ser global inflation. Hvad er risikoen for, at nogle af verdens største økonomier kan blive ramt af recession i den nærmeste fremtid?
MACADAM: Lad os starte med Kina, som er en stor økonomi med en betydelig recessionsrisiko. De officielle statistikker i Kina kan man ikke stole på, så recessionen vil ikke blive officielt registreret. Deres BNP-tal er for jævne, og de relaterer ikke til variationer, vi ville forvente at se i den kinesiske økonomi. Den kinesiske regering rammer på mistænkelig vis altid deres mål.
En kinesiske recession vil skyldes flere forskellige faktorer. Den første, der kom ind i år, var ejendomsopbremsningen. Ejendomssektoren har været en motor for kinesisk vækst i et årti, og det har også været sektoren, der har gjort væksten meget gearet. Økonomien har en meget høj grad af gæld, og det er netop derfor, at de politiske beslutningstagere, centralregeringen og centralbanken er noget tøvende med at levere en stor økonomisk stimuluspakke for at støtte den kinesiske økonomi, nu hvor vi står over for afmatningen. Det er ligesom en plade der er gået i hak; man udsteder mere og mere gæld, men økonomien bliver ikke mere produktiv. Dertil har de fået alvorlig demografisk modvind, hvilket betyder, at de er i stigende finansielle stabilitetsrisici.
Kina har en ejendomsafmatning, der er forstærket af virussen og lockdowns, der har dæmpet efterspørgslen på boliger. Der er ikke en stimuluspakke på vej for at redde dem, i hvert fald ikke en stor en. Ved at holde fast i deres nul-COVID tilgang, vil de gøre de kinesiske forbrugere meget forsigtige med at være blandt hinanden og med at gå ud. På lang sigt er det ikke en holdbar strategi at bevare en mål om ingen COVID, og det ved alle. Men de får svært ved at lave en overgang til mere lempelige regler, for der er stadig en meget stor del af den ældre befolkning i Kina, der ikke er fuldt vaccineret. De har både et problem med mindre effektive vacciner og en lavere grad af vaccination. Men der er også den politiske begrænsning, at Xi Jinping vil være leder for livstid, og partikongressen er senere på året. Han vil have fuldstændig ro, stabilitet og orden til den tid.
Der er altså COVID-politikken med negativ konsekvens på økonomien, der er ejendomssektoren i problemer, og endelig er der ingen stimuluspakke på vej. Derudover har de også udsigt til en dårlig eksport. Årsagen til at Kina har klaret sig så godt er, at de har været hele verdens producent, der har givet os computere, møbler osv. Men efterhånden som forbrugsmønstre normaliseres og vestlige forbrugere ikke bare sidder derhjemme og køber varer fra Kina, giver det dårlige udsigter for den kinesiske eksport. Efterspørgslen vil ikke falde meget drastisk, men den vil blive mere moderat. På den negative baggrund vil det ikke kræve meget, at Kina bliver ramt af recession.
Hvordan er udsigterne for EU og Storbritannien?
Her har alt tydet på, at økonomien allerede var under opbremsning i starten af året. Tallene fra Storbritannien viser, at økonomien ikke voksede i februar, og at den blev en smule mindre i marts inden de store prisstigninger i april. Der er en ret stor risiko for en recession med udhuling af købekraften, hvor det bliver dyrere at være forbruger i andet kvartal og tredje kvartal. Det gælder både i eurozonen og i Storbritannien, for de har de samme problemer. I Storbritannien stiger lønnen mere end i eurozonen, men det gør priserne også, så det udligner hinanden og dermed falder realindkomsten.
Der er dog risiko for recession, men det er stadig meget usikkert, hvordan husholdningerne vil bruge deres opsparing for at kompensere for den høje inflation. Forbrugernes tillid til økonomien og deres egen finansielle situation er meget lav lige nu. I Storbritannien har forbrugernes tillid aldrig været lavere, end den er nu. På den baggrund og med stigende priser, er det oplagt at tro, at vi vil forbruge betydeligt mindre. Men samtidig ser vi tal, der viser, at det almindelige forbrug faktisk stiger. Det tyder på, at folk enten låner penge eller bruger af deres opsparing for at forbruge. Deri ligger usikkerheden i vurderingen af, om vi får recession eller ej. Det handler om, hvad der sker med forbrugernes opsparing. Der er blevet sparet godt op, og det betyder, at husholdningerne har mulighed for at tage af deres opsparing. Der er selvfølgelig også mange husholdninger, der har problemer med at få tingene til at hænge sammen, men samlet set vil der være mulighed for at bruge af de opsparinger, der blev opbygget under nedlukningerne, for at mindske de negative effekter. Det kan forhindre en decideret recession, og de foreløbige indikationer viser, at folk bruger penge på trods af den lave tillid til økonomien.
Hvad er den perfekte rente, som økonomien kan læne sig op ad? Ingen ved det. Så risikoen består i, at den amerikanske centralbank går for langt med deres rentestigninger
_______
Hvis de bare bruger deres opsparing fra nedlukningerne, er det vel en stakket frist?
Det er sandt. Men der er blevet sparet rigtig mange penge op under nedlukningerne. Så hvis forbrugerne bruger dem, vil det give en kæmpe stigning i efterspørgsel. Der er blevet brugt dele af opsparingerne allerede, men de er mest gået til at købe ejendom, og det er blandt andet derfor, at vi ser boligmarkedet boome. Derudover vil den nuværende inflation og udhulingen af forbrugernes købekraft ikke vare ved.
USA er derimod i en stærkere position. Her har du den samme lønstigning som i Storbritannien, men du har til gengæld en inflation, der allerede har toppet, og der er en mindre udhuling af forbrugernes købekraft i USA. Den seneste data har været mere optimistiske end i Europa. De seneste tal for detailhandel og industriel produktion ser stærke ud, hvilket tyder på, at økonomien klarer sig godt på alle parametre. Det er sandt, at BNP faldt i første kvartal, men det var fordi import-efterspørgslen var så stor, at betalingsbalancen haltede bagefter. Hvis du kigger på indenrigsefterspørgslen, så voksede den på et meget sundt niveau.
Risikoen for recession kommer mindre fra leveomkostninger og mere fra, at høje renter kvæler efterspørgslen. Eurozonen kommer ikke til at hæve renten lige så meget som USA’s centralbank; det er ret normalt, alle accepterer det, og det reflekterer finansmarkederne også. Derfor er obligationsrenter og dermed virksomheders låneomkostninger og realkreditlån i USA allerede steget – det er alt sammen meget dyrere. Der er typisk en forsinket effekt mellem en høj rente, der går ind og påvirker finansmarkederne, og som siden påvirker økonomiske beslutninger i husholdninger og firmaer. Det er jo det, pengepolitik skal gøre: gøre ting dyrere og sætte farten ned på økonomien og sænke inflationsbyrden.
Risikoen for recession består i, at de gør for meget, og økonomien ikke kan holde til det. Ingen ved, hvor grænsen går. Økonomer debatterer igen og igen idéen om en neutral rente. Hvad er den perfekte rente, som økonomien kan læne sig op ad? Ingen ved det. Så risikoen består i, at den amerikanske centralbank går for langt med deres rentestigninger.
Du mener, at inflationen allerede har toppet i USA. Kan du uddybe? Hvor ser du det henne, og hvad med Europa?
For at vurdere om inflation har toppet, må vi opsummere på, hvad der har resulteret i inflation i første omgang. Inflationen steg ikke, fordi indenrigsefterspørgslen betød, at amerikanske virksomheder kunne lave prisstigninger, eller fordi efterspørgslen på arbejdskraft var så voldsom, at lønstigninger eksploderede. Grunden til, at priserne på varer er så høje, hænger sammen med, at efterspørgslen vender tilbage globalt. Det skyldes også forsyningsproblemer, samt geopolitiske begivenheder vedrørende Rusland-Ukraine-krisen. Olie var nede på 75 dollars pr. tønde før krigen startede, og nu koster den 112. Intet af det er sket på grund af en overophedet amerikansk økonomi.
På samme måde er der mange landbrugspriser, der skubbes i vejret på grund af flere faktorer. Den ene var fraværet af migrationsstrømme – som følge af pandemiens restriktioner på rejser – som bidrog til at booste prisen på arbejdskraft i industrien. Efterfølgende har dårligt vejr påvirket afgrødeudbyttet overalt i verden negativt. Nogle lande har bevæget sig i retning af fødevareprotektionisme og implementeret eksportforbud – Indien er det seneste eksempel med deres forbud mod eksport af hvede. Det er alt sammen faktorer, der resulterer i højere fødevarepriser – igen er det ikke et produkt af amerikanske indenrigsforhold.
Vores team sporer indikatorer på, hvad der sker i forhold til globale mangler og forsyningskæder, og det tyder på, at tingene er blevet bedre siden årsskiftet
_______
Den anden store komponent i den store inflationsstigning, er højere inflation på gods, specielt i autosektoren. I USA bruger de rigtig mange penge på biler, så når priserne på biler stiger, har det en langt større effekt på amerikansk inflation, end det har andre steder. Jeg tror, at særligt de brugte biler er steget med mere end 50 pct. i pris. Det er klart, at når du har så store prisstigninger, vil forbrugere tilpasse sig og stoppe med at efterspørge visse goder. Og når du kombinerer det med, at nogle af de forsyningsproblemer, der skabte produktionsproblemer i autosektoren, så småt er begyndt at lindres, så forbedres balancen mellem udbud og efterspørgslen så småt. Så priserne på dette område er stoppet med at stige så hurtigt. Det gælder ikke kun biler, men med meget andet gods også.
Vores team sporer indikatorer på, hvad der sker i forhold til globale mangler og forsyningskæder, og det tyder på, at tingene er blevet bedre siden årsskiftet. Det betyder, at godsinflation har været et delvist globalt fænomen, og at tingene er begyndt at vende på den front.
Så hvorfor har inflationen toppet i USA? Problemerne med forsyningskæder er i bedring, og økonomien er genåbnet. I forhold til prisen på varer, har vi allerede set den massive stigning i energipriser, så der er en begrænsning på, hvor meget andre priser vil blive ved med at stige, fordi det bliver skadende for efterspørgslen – der er en selvkorrigerende mekanisme på spil. Du kan ikke have olie til over 150 dollars pr. tønde i en længere periode; det vil resultere i global recession. Så priserne vil falde igen, eller man begynder at pumpe mere olie ud, da der er profit i det. Der er altså en selvkorrigerende begrænsning for oliepriser.
Måden hvorpå, du udregner inflation er år til år, så det reflekterer lige så meget, hvad der sker med priserne i dag, som hvad der skete med priserne for et år siden. Hvis priserne steg hurtigere for et år siden, end de gør i dag, så påvirker det inflationen. Så at bilpriser, oliepriser og alt det her steg hurtigere sidste år, end de gør nu, betyder at det vil bremse inflationen.
En sidste faktor er i forhold til arbejdsmarkedet, hvor vi nærmer os en rekordlav arbejdsløshedsrate i USA. Undersøgelser indikerer, at der er færre, der forlader deres jobs i lige så høj grad, som de gjorde for et par måneder siden. Så nogle af de indikatorer, vi ser, indikerer at vi også har nået toppen i forhold til lønstigninger i USA. Alt i alt, lader det til, at USA har lagt toppunktet bag sig.
Hvorfor har vi ikke nået toppunktet for inflation i Europa? Energipriser er mere regulerede. Så det betyder, at der er en forsinkelse mellem, hvad der sker i forhold til engrospriser, og hvordan det påvirker priserne på elektricitet og gas, som forbrugerne skal betale. Det er særligt aktuelt i Storbritannien. Vi kan se frem til nye prisstigninger i oktober, men det kommer først til at vise sig på markedet i løbet af måneder.
Noget så normalt som prisen på smør eller brød, hvornår tror du, at vi kommer til at se det falde igen i Europa?
Der en forskel på, om engrospriserne falder, og hvorvidt forbrugspriserne også skulle falde. Jeg kan ikke forestille mig, at forbrugspriser på varer vil falde, og hvis de gjorde, ville det ikke være nær nok til at omvende de stigninger, vi har set. Centralbanker prøver at undgå deflation lige så meget, som de prøver at undgå høj inflation. Hvis der var tegn på, at deflation var på vej, ville de sandsynligvis prøve på at stimulere økonomien. I forhold til olie- og energipriser, så hænger det tæt sammen med krigen, og den er svær at spå om.
Én ting, man kan sige, er, at der er grænser for, hvor meget priserne kan stige på en vedvarende basis. Der bliver heller ikke et hurtigt skift i priser, så der bliver heller ikke et pludseligt fald i priser. For der er ikke et stort udvalg, der kommer og redder dagen ved at ‘compounde’ olie og gas. Teoretisk set har de kapaciteten til at pumpe mere olie i USA og lindre ubalancen mellem udbud og efterspørgsel, men det kan de ikke af to årsager: for det første gik de ind i krisen med udstrakte finanser, og investorer var meget bekymrede for den svage balance. Den anden ting, som er en længerevarende trend, er hele environmental, social and governance-agendaen i USA, og der er grundlæggende mange fossile brændstoffer, der er nedadgående.
Det betyder, at USA ikke kommer og redder dagen og OPEC – til trods for alle deres angivelige alliancer. De holder sig rigidt til deres plan om begrænset vækst hver måned, og de har ikke vist nogen tegn på at ville skifte fra den position. ■
Hvorfor har vi ikke nået toppunktet for inflation i Europa? Energipriser er mere regulerede. Så det betyder, at der er en forsinkelse mellem, hvad der sker i forhold til engrospriser, og hvordan det påvirker priserne på elektricitet og gas, som forbrugerne skal betale
_______
Simon MacAdam er Senior Global Economist ved Capital Economics. ILLUSTRATION: Marinesoldater fra United States Navy betragter facaden på New York Stock Exchange, NYC, 27. maj, 2022 [FOTO: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
