Sara Maria Glanowski om abortkampen i USA: Hvis din telefon kender din menstruationscyklus, kan den vidne imod dig
15.07.2022
Nogle frygter, at USA er på vej tilbage til tiden før Roe-dommen i 1973, hvor kvinder måtte opsøge illegale og livsfarlige aborter i skumle baggårde. Men teknologien kan betyde, at fremtiden tegner endnu mere dystopisk, skriver Sara Maria Glanowski for RÆSON fra New York.
Af Sara Maria Glanowski, New York
I det nye trykte nummer af RÆSON fortæller Glanowski de sidste 50 års historie om abortspørgsmålet i USA
Bevæbnet med metalbøjler og kampråb som “aldrig igen” forsøger USA’s abortaktivister i disse dage at illustrere, at nationen er på vej tilbage til primitive og farlige abortmetoder. Det er faste, men misvisende elementer af abortbevægelsens retorik. “Jeg har set en verden, hvor abort er ulovlig, og vi skal ikke tilbage dertil. Aldrig nogensinde!” råbte Elizabeth Warren, den tidligere præsidentkandidat og Demokratiske senator fra Massachusetts, dirrende af raseri, den dag netmediet Politico offentliggjorde lækket fra højesteret, der afslørede, at det konservative flertal ville omstøde Roe-dommen og med et pennestrøg gøre op med den fri abort, der i et halvt århundrede har været en forfatningssikret rettighed for amerikanske kvinder.
Men USA er ikke på vej tilbage til årtierne før Roe-dommen i 1973, hvor kvinder måtte opsøge livsfarlige og illegale aborter i skumle baggårde. Nationen har sat kurs mod en endnu fjernere fortid. Flere juridiske eksperter rækker tilbage til 1800-tallet for at finde en passende analogi til det kaos, der lige nu folder sig ud over USA – til et af de mørkeste kapitler i USA’s historie, slavetiden, og årene lige inden den amerikanske borgerkrig.
Texas som model
Antiabortbevægelsens mission er klar. Den helmer ikke, før abort er bandlyst i samtlige af nationens delstater – og derfor står det næste slag i abortkampen om statsgrænser.
Allerede få dage efter offentliggørelsen af det lækkede dokument fra højesteret, luftede den Republikanske minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, muligheden for, at Republikanerne vil forbyde abort i hele nationen, hvis de får flertal i Senatet efter midtvejsvalgene i november. Det vil dog kræve et massivt flertal på 60 pct. af stemmerne. Efter Roe-dommens fald halede McConnell da også i land. Han mente ikke, at Republikanerne kunne samle så stort et flertal i Senatet, og derfor fastslog han, at abortspørgsmålet må løses i delstaterne.
Få dage efter dokumenterede Washington Post så, hvordan det konservative advokatfirma Thomas More Society lige nu er i færd med at udforme en skabelon til lovgivning, der kan bruges i alle Republikanske forbudsstater. Skabelonen bygger videre på den kontroversielle abortlov i Texas, den såkaldte S. B. 8, der udlover klækkelige dusører til private borgere, som sagsøger enhver, der hjælper til med at facilitere en abort – fra taxachaufføren, der transporterer den gravide, til receptionisten, der booker tid på en abortklinik. Med S.B. 8 som blueprint mener Thomas More Society, at man kan gøre det muligt for private borgere i alle forbudsstater at sagsøge hvem som helst, der hjælper gravide med at få en abort uden for den pågældende stat.
Mere end halvdelen af alle aborter i USA udføres i dag medicinsk med piller inden for de første ti uger af graviditeten, oplyser Guttmacher Institute, der forsker i abort. Pillerne kan udskrives gennem en virtuel lægekonsultation og leveres direkte med posten, men ifølge organisationen Planned Parenthood, der arbejder for kvinders ret til abort, har knap halvdelen af de amerikanske delstater den seneste tid indført restriktioner for virtuelle lægekonsultationer, og flere stater forbyder nu abortpiller. Georgia har for eksempel vedtaget en lov, der forbyder at få abortpiller tilsendt med posten, og Louisiana har netop gjort det kriminelt at sende abortpiller til delstatens beboere. I Missouri vil et lovforslag forsøge at klassificere det at sende eller levere abortpiller som narkosmugling, der kan straffes med et halvt års fængsel.
Allerede i dag lader Texas private borgere sagsøge folk i andre delstater, der hjælper texanere med en abort. Og i Missouri fremsatte den Republikanske politiker, advokat og antiabortaktivist Mary Elizabeth Coleman tidligere på året et lovforslag, der ville gøre det ulovligt for folk i alle andre delstater at “hjælpe og fremme” abort på borgere fra Missouri – uanset om aborten foregik i Missouri, Illinois eller Californien. Colemans lovforslag blev nedstemt i Repræsentanternes Hus, men kan fremsættes igen, og som flere juridiske eksperter i disse dage understreger, så behøver ingen rent faktisk at blive sagsøgt, for at strategien virker. Alene frygten for en lov af den karakter er nok til at afholde læger i abortvenlige stater fra at hjælpe gravide patienter fra forbudsstaterne.
10-årig pige nægtet abort
De seneste uger er delstaten Ohio blevet symbol på de ekstreme og umenneskelige konsekvenser, højesterets omstødelse af Roe v. Wade har fået i de mest konservative delstater. Men også på det juridiske kaos, der har bredt sig efter Roe-dommens fald.
Få timer efter højesterets afgørelse forbød Ohio enhver abort efter seks uger – uden undtagelse for voldtægt og incest. En ti-årig pige, som forinden var blevet voldtaget flere gange af den samme mand, opsøgte sammen med sine forældre en læge med speciale i børnemishandling, men blev nægtet abort, fordi hun var seks uger og tre dage henne i sin graviditet. Pigen måtte derfor rejse til nabostaten Indiana, hvor abort – endnu – er lovligt.
Men Indiana er en af de ærkerepublikanske delstater, der inden for ganske få dage vil forbyde abort, og mens politiet i Ohio pågreb den 10-årige piges voldtægtsmand, truede Indianas statsadvokat med at retsforfølge den læge, der udførte aborten på den 10-årige pige fra Ohio. Selv om det er tvivlsomt, hvorvidt abortlægen overhovedet har brudt nogen regler, og om statsadvokaten vil gøre alvor af sine trusler, er det en effektiv intimideringstaktik, der vil skræmme abortlæger over hele nationen, fordi der lige nu folder sig et helt nyt juridisk landskab ud over USA, hvor mange frygter at blive sagsøgt.
Allerede i fjor advarede foreningen The National Association of Criminal Defense Lawyers om, at uden Roe-dommen ville aggressive abortlove som den i Texas “åbne døren til massekriminalisering på en hidtil uset skala”. Som Fabiola Carrión fra advokatselskabet National Health Law Program, der blandt andet kæmper for adgang til abort for fattige og marginaliserede amerikanere, siger til Politico, så er det endnu lovligt i Indiana at udføre en abort indtil 22. uge af graviditeten, og selv hvis det ikke var lovligt, så var der tale om en livstruende situation, fordi den gravide var en 10-årig pige med en krop, der stadig er ved at udvikle sig og slet ikke er i stand til at føde et barn. “Men den her sag kommer til at virke afskrækkende på abortlæger, som ikke tør risikere selv at skulle foretage den vurdering i fremtiden,” siger Carrión. “Læger og sygeplejersker er generelt ikke særligt risikovillige. De skal betale mange penge i ansvarsforsikring, og nu risikerer de at blive sagsøgt af folk, der ved langt mindre, end de selv gør, om komplekse sundhedsmæssige situationer.”
Abortklinikken Planned Parenthood i Montana er allerede holdt op med at tilbyde medicinske aborter til kvinder fra delstater, der har forbudt abort, netop fordi klinikken frygter både civile søgsmål og kriminelle retssager.
Din telefon kan vidne imod dig
De stater, der lige nu forsøger at gøre det ulovligt at hjælpe en kvinde med abort, har ikke stillet uret tilbage til tiden før 1973. Teknologien betyder, at abortlandskabet er fundamentalt forandret.
Som den anerkendte journalist og forfatter Jia Tolentino opsummerer det i tidsskriftet The New Yorker:
“Vi er trådt ind i en æra domineret ikke af farlige aborter men af udbredt statslig overvågning og kriminalisering – af gravide kvinder, selvfølgelig, men også af læger og farmaceuter og klinikmedarbejdere og frivillige og venner og familiemedlemmer til hvem som helst, der kommer i kontakt med en graviditet, der ikke ender i en sund fødsel.” Hvis du bliver gravid, ved din telefon det som regel før dine venner, skriver Tolentino. For internetøkonomien er baseret på minutiøs sporing af vores køb og og de ord, vi søger på. Applikationer og digitale platforme, som gravide bærer rundt på, er derfor effektive redskaber til overvågning. Og kvinders søgehistorik på Google, sms-beskeder, GPS-lokationer, kreditkortinformationer og apps, der tracker menstruation, kan bruges som bevismateriale i retssager mod dem. Den dag, højesteret omstødte Roe-dommen, forklarede juraprofessor Danielle Citron fra University of Virginia og forfatter til den kommende bog “The Fight for Privacy” situationen til CNN sådan her: “Lad os sige, du får din menstruation, din menstruation stopper, og så får du menstruation igen efter ganske kort tid. De data er potentielt materiale, der kan bevise, at du har begået noget kriminelt, eller at din læge har begået noget kriminelt.”
For nylig afslørede en journalist fra magasinet Vice, at han gennem en datamægler kunne købe en hel uges informationer om de folk, der besøgte abortklinikken Planned Parenthood. For blot 160 dollars kunne han finde ud af, hvor patienterne kom fra, og hvor de rejste hen bagefter.
Det er informationer, som dusørjægere eller lokale anklagemyndigheder kan bruge til at opspore, udskamme, intimidere eller retsforfølge gravide, der ønsker en abort. Og alle, der forsøger at hjælpe dem.
Et kaos, der ikke er set siden midten af 1800-tallet
Flere juridiske eksperter advarer om, at højesterets omstødelse af Roe v. Wade vil starte en bølge af juridiske og politiske stridigheder mellem staterne og den føderale regering på et niveau, USA ikke har oplevet siden årene lige inden den amerikanske borgerkrig. For abortspørgsmålet får delstaternes forskellige myndigheder til at bekrige hinanden.
Eksempelvis vil en læge i en abortvenlig stat kunne eftersøges af en forbudsstat for en forbrydelse mod en borger fra den pågældende forbudsstat, mens abortvenlige stater vil forsøge at beskytte lægen mod udlevering. Stater, hvor Demokraterne har magten – som New York, Washington, Connecticut, Oregon, Massachusetts og Californien – er lige nu i færd med at vedtage love, der kan gøre dem til trygge tilflugtssteder for både abortlæger og gravide patienter, der forlader Republikanske forbudsstater. Connecticut har vedtaget en række love, der forbyder politi og andre myndigheder at bidrage med informationer til efterforskning eller retssager i stater med strammere abortlovgivning. Og guvernøren i Californien har underskrevet en lov, der beskytter alle, som får en abort, udfører en abort eller faciliterer en abort, mod civile søgsmål.
Ifølge Ariela J. Gross, professor i jura og historie ved University of Southern California Gould School of Law, oplevede USA netop i tiden før den amerikanske borgerkrig, at delstaterne ikke længere respekterede hinandens love. Som hun siger til NBC News: “Det sker, når du har de her virkelig dybe uenigheder over et emne, der omhandler en fundamental rettighed, og det var lige præcis det, der skete i årene op til borgerkrigen”. Sara Rosenbaum, professor i sundhedspolitik og sundhedsjura ved George Washington University School of Public Health and Health Services uddyber parallellen til abort over for NBC News: “Du jagter bogstaveligt talt mennesker på tværs af statsgrænser, fordi de søger medicinsk behandling, som er lovlig i den pågældende stat. Det er et fuldstændig vildt og chokerende koncept.”
Et ekko fra slaveriets tid
Juridiske eksperter fremhæver i disse dage de såkaldte Fugitive Slave Acts fra henholdsvis 1793 og 1850 som de mest nærliggende analogier til de lovforslag, Republikanske jurister lige nu er i færd med at udforme. Lovgivning, der i årene før den amerikanske borgerkrig forbød slavegjorte sorte amerikanere at flygte fra deres ejere i Sydstaterne og straffede alle, der hjalp slaverne på deres flugt, mens Nordstaterne som modsvar udformede såkaldt frihedslove, der skulle forhindre, at sorte amerikanere blev kidnappet inden for deres statsgrænser af dusørjægere og ført tilbage til slaveriet i Sydstaterne.
Advokaten Matthew Blumenthal, der sidder i Repræsentanternes Hus i Connecticut for Demokraterne, har stået i spidsen for en lov, der er designet til at forpurre sagsanlæg, bekæmpe anmodninger om udlevering af abortsøgende gravide fra forbudsstaterne og alle, der hjælper dem, samt forhindre dusører udlovet af stater som Texas, Missouri og Idaho, der tilbyder penge til private borgere, der sagsøger abortlæger. “Omstødelsen af Roe vil resultere i en hidtil uset grad af usikkerhed og føre staterne ud i juridiske kampe med hinanden på en måde, der minder om de mørkeste dage i nationens historie,” sagde Blumenthal til den britiske avis Financial Times i dagene efter højesteretsafgørelsen: “Jeg forventede bestemt ikke, at vi som nation ville befinde os her lige nu. Tanken om, at vi underskriver disse love, er chokerende, men lovene er udelukkende en forsvarsmekanisme.”
Tidligere på måneden underskrev Joe Biden et præsidentielt dekret, der beder Sundhedsministeriet om at sikre adgangen til abortpiller og nødprævention, beskytte patienters data og sikre gratis advokathjælp til folk, der bliver retsforfulgt for enten at søge eller facilitere en abort. Men dekretet indeholder ingen detaljer om, hvordan Sundhedsministeriet konkret skal gøre det. Og flere juridiske eksperter har over for NBC News udtrykt tvivl om, hvorvidt den føderale regering kan tvinge delstaterne til for eksempel at tillade folk at modtage abortpiller fra andre stater med posten. For godt nok er det den føderale regering, der regulerer posten, men det er delstaterne, der regulerer både lægestanden og apotekerne.
Og uanset hvad Biden-administrationen beslutter på abortområdet, så kan det ændre sig dramatisk, hvis Republikanerne vinder Det Hvide Hus i 2024. Eller når højesteret fælder domme i de mange komplekse sager, de utvivlsomt kommer til at tage stilling til i det nye juridiske abortlandskab, der tegner sig den kommende tid. Som Wendy Parmet, juraprofessor ved Northeastern University School of Public Policy and Urban Affairs, siger til NBC News: “Ingen kan lige nu vide sig sikre på, hvad loven siger, for vi har en voksende konservativ juridisk bevægelse, der hele tiden skubber til grænserne”. ■
Uanset hvad Biden-administrationen beslutter på abortområdet, så kan det ændre sig dramatisk, hvis Republikanerne vinder Det Hvide Hus i 2024. Eller når højesteret fælder domme i de mange komplekse sager, de utvivlsomt kommer til at tage stilling til
_______
ILLUSTRATION: Foran St. Patricks Church i New York, 2. juli 2022: Politiet forsøger at adskille demonstranter for og imod abort [foto: Brian Branch Price/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
