Sara Maria Glanowski i RÆSONs nye trykte nummer: Er sejren vendt til et nederlag?

09.11.2022

Abortspørgsmålet, der i årtier opildnede vælgere på højrefløjen, truer nu Republikanerne ved midtvejsvalget i november og får dem til at flygte fra deres største triumf.

Denne artikel [skrevet 08.10.22] indgår i RÆSONs efterårsnummer, der har titlen: „Den nye globale magtkamp”. Ude nu.

Af Sara Maria Glanowski, New York

En af de største konservative sejre i nyere tid er blevet Republikanernes akilleshæl: Højesterets beslutning om at omstøde Roe-dommen, der i et halvt århundrede sikrede fri abort i USA.

Før den kontroversielle dom spåede meningsmålinger, bookmakere og politiske iagttagere, at en gigantisk rød bølge ville skylle ind over USA, og Republikanerne sejre så stort over Demokraterne ved midtvejsvalgene, at de ville generobre flertallet i begge Kongressens kamre og gøre det umuligt for Joe Biden at få gennemført noget som helst i de resterende to år af hans præsidentperiode. Dels er det reglen snarere end undtagelsen, at vælgerne straffer den siddende præsidents parti ved midtvejsvalgene – det skete for Bush i 2006, for Obama i 2010 og for Donald Trump i 2018 – man taler ligefrem om the midterm curse, fordi denne forbandelse siden Anden Verdenskrig har været reglen snarere end undtagelsen. Men Biden døjede også længe med usædvanligt dårlige approval ratings på grund af udviklingen i Afghanistan, coronapandemien og især inflationen.

Men nu spirer optimismen i Det Demokratiske Parti. Det, der før lignede en sikker republikansk sejr, er blevet et tæt løb, hvor Demokraterne lige nu ser ud til at beholde Senatet. Og der er flere grunde til, at venstrefløjen er fortrøstningsfuld. Benzinpriserne er faldet, Demokraterne har vedtaget en række markante lovpakker i Kongressen, Trump truer med at stille op til præsidentvalget i 2024, og en lang række af de Republikanske kandidater til kongresvalgene omfavner hans store løgn om valgfusk og er dermed ude af trit med flertallet af vælgerne. Men den største årsag til, at Republikanerne mister terræn, ser ud til at være den harme, der blev affødt af Højesterets beslutning i sagen Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization. For vrede vælgere tropper som regel op ved stemmeboksen. Og den røde republikanske bølge, kommentatorerne talte så sikkert om før dommen, bliver måske afløst af en pink bølge af kvindelige proteststemmer.

Boomerang

Selvom abortspørgsmålet ikke er det vigtigste emne for amerikanerne, når man ser på meningsmålingerne, så er det et spørgsmål, der i den grad motiverer vælgerne. Det så man allerede det første tegn på i begyndelsen af august, da delstaten Kansas – som siden 1968 har stemt for den Republikanske præsidentkandidat – skulle stemme om en ændring i statens grundlov, der kunne føre til indskrænkninger på abortområdet og potentielt fjerne retten til abort fuldstændigt. Vælgerne, især de kvindelige og demokratiske, mødte historisk talrigt op, stemte klart nej og viste, at abortrettigheder fik vælgerne til at flyve op af sofaen. Det var et voldsomt backlash, en modreaktion mod den konservative Højesteret og en blinkende advarselslampe for Republikanerne. Den Republikanske strateg Barrett Marson dissekerede valget i Kansas til The Guardian sådan her: ,,Ikke alene er de mest ekstreme abortrestriktioner en dødssejler hos vælgerne, hele abortspørgsmålet er vendt på hovedet og blevet en motivation for demokratiske vælgere til at storme afsted mod stemmeurnerne. I de senere år har det været okay at være fortaler for stramme abortrestriktioner i de Republikanske primærvalg, fordi den fri abort var beskyttet af Roe v. Wade. Men nu er abortrestriktioner ikke længere teoretiske. De mest restriktive tiltag har konsekvenser i det virkelige liv. Og kvinder i forstæderne tillægger derfor en kandidats holdning til abort større vægt, når de overvejer, hvem de vil stemme på”. Det store spørgsmål før midtvejsvalget er selvfølgelig, om den massive støtte til abort også vil resultere i massiv støtte til Demokratiske kandidater.

En pink bølge

Her i delstaten New York oplevede Demokraterne for nylig et valg, der giver dem blod på tanden. Ved et kongresvalg i statens nordlige del var den Republikanske kandidat, Marc Molinaro, før Dobbs-beslutningen valgets klare favorit. Alligevel løb Demokraten Pat Ryan med sejren – og hans valgkamp fokuserede ene og alene på kvinders ret til abort. Samme tendens tegner sig i svingstaten Pennsylvania, en såkaldt abortion battleground state, hvor kampen om guvernørposten kan afgøre abortspørgsmålet i delstaten. Den Republikanske kandidat Doug Mastriano er en ekstrem abortmodstander, der i 2019 forfattede et lovforslag, der også uden undtagelse ved incest og voldtægt ville forbyde abort allerede efter sjette uge, som er før, mange kvinder har opdaget, at de er gravide. Mastriano har endda talt om, at læger, der overtræder loven, skal retsforfølges, og at kvinder, der får en abort efter tiende uge, bør straffes som mordere. Udsigterne til de radikale stramninger under Mastriano får vælgerne i svingstaten til at flokkes om modkandidaten. Demokraten Josh Shapiro, der har lovet at beskytte og udvide retten til abort, fører med 11 procentpoint og vælter sig i kampagnepenge. Mens abortmodstanderen Mastriano blot har rejst 3,2 mio. dollars hen over sommermånederne juni, juli og august, har Shapiro i samme periode rejst 25,4 mio. – i alt har han dermed rejst 50 mio. dollars og således allerede sat ny indsamlingsrekord for en kandidat til guvernørposten i Pennsylvania.


Philadelphia, Pennsylvania, 23. september 2022: Den Demokratiske senatskandidat John Fetterman omfavner en vælger under et vælgermøde [FOTO: Joseph Kaczmarek/Shutterstock/Ritzau Scanpix]

Netop Pennsylvania er en af grundene til, at midtvejsvalget bliver kaldt ,abortvalget’. Og kampen om delstatens ledige sæde er et af de valg, der kommer til at afgøre magtfordelingen i Senatet. Valget står mellem Demokraten John Fetterman og Republikaneren Mehmet Oz, bedre kendt som den kontroversielle TV-læge Dr. Oz. Fetterman har solgt sig selv som en stemme, der først vil skrotte den såkaldte filibuster-regel, der kræver de fleste lovforslag i Senatet vedtaget med 60 pct. af stemmerne frem for simpelt flertal, og derefter genoptage det forliste lovforslag The Women’s Health Protection Act, der vil ophøje Roe v. Wade til føderal lovgivning og derved sikre retten til fri abort i hele USA.

Fetterman går målrettet efter de kvindelige vælgere, profilerer sig som forkæmper for kvinders rettigheder og har sat abortspørgsmålet øverst på sin agenda. Lige nu fører han med 4,5 procentpoint, viser websitet Real Clear Politics’ gennemsnit over en række målinger, og han nyder godt af, at vælgerne i Pennsylvania i stigende grad bakker op om retten til fri abort. Samtidig præsenterer Oz en række radikale udsagn – herunder at ,,abort er mord” i alle stadier af graviditeten. Fetterman, derimod, sælger lyserøde T-shirts på sin hjemmeside, og da han for nylig optrådte ved et vælgermøde i et af de allermest afgørende distrikter, Montgomery County uden for Philadelphia, erklærede han: ,,Mit navn er … John FetterWOman!”.

Det republikanske viskelæder

Siden højesteretsdommen i juni har markant flere kvinder end mænd registreret sig til at stemme ved midtvejsvalget, især i konservative stater som Kansas, Idaho og Louisiana, men også i afgørende svingstater som Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin. I ugerne efter dommen var 69 pct. af de nyregistrerede vælgere i Kansas kvinder. Den Demokratiske strateg Tom Bonier, der også er øverste chef for datainstituttet TargetSmart, skrev i The New York Times, at han aldrig før havde set kvinder så opildnede til at stemme. Statistikken fra Kansas var ,,mere slående end nogen anden enkeltstående valgstatistik, jeg kan huske fra min karriere”, vurderede han.

Kvindernes vælgerregistrering er højere i Kansas end i andre stater, men udtrykker en bredere tendens, viser en analyse, som The New York Times har foretaget. I de ti delstater, avisen har undersøgt, steg antallet af kvinder, der har registreret sig til at stemme, med hele 35 pct. efter højesteretsdommen, mens antallet af mænd, der registrerede sig, blot steg 9 pct. Stigningen er et sjældent konkret bevis for, at højesteretsbeslutningen har opildnet kvindelige vælgere, skriver avisen, selvom tallene ikke indikerer, hvorvidt stigningen er stor eller bred nok til at påvirke udfaldet af valgene i november.

Men efter valget i Kansas har stadig flere Republikanske kandidater haft travlt med at renskure deres hjemmesider for information om abortmodstand, slette eller trække tidligere udtalelser tilbage og generelt opbløde deres retorik. Den Republikanske kandidat til Senatet i den afgørende delstat Arizona, Blake Masters, var før afstemningen i Kansas fortaler for at indføre en ekstrem lovgivning, der på nationalt plan ville forbyde abort på noget som helst tidspunkt i graviditeten. Han forsøgte at udbrede ideen om fetal personhood, forestillingen om, at et foster, eller snarere et embryo, allerede fra undfangelsen burde have samme rettigheder som et voksent menneske, og at selv meget tidlige aborter derfor burde kategoriseres som mord. Fra den ene dag til den anden skiftede Masters imidlertid standpunkt. På hans hjemmeside forsvandt udtalelser som ,,Jeg er 100 procent pro-life”, og i sine nye kampagnevideoer udlægger han sine synspunkter, så det lyder, som om han kun er imod abort meget sent i graviditeten. I en reklame på Twitter siger han fx: ,,Hør engang, jeg støtter et forbud mod aborter, som ligger meget sent i graviditeten, og aborter, som delvist er fødsler … Og det er de fleste amerikanere enige med mig i”. Pludselig lyder han som en moderat abortstøtte, der forsøger at skildre sin Demokratiske modstander som ekstremisten på området.

I Washington State har den Republikanske kandidat til senatet, Tiffany Smiley, ligeledes sagt, at hun er ,,100 procent pro life”, men siden hendes Demokratiske modstander begyndte at angribe hendes abortmodstand, har Smiley svaret, at hun ganske vist er imod abort, men alligevel støtter en lov i delstaten, der garanterer retten til abort, indtil fosteret er levedygtigt uden for livmoderen, hvilket typisk regnes for omkring 24. uge. Præcis som kvinder havde ret til før omstødelsen af Roe v. Wade.

Politiske kommentatorer sammenligner i disse dage Det Republikanske Partis klodsede håndtering af abortspørgsmålet med den gode gamle historie om hunden, der jagter bilen, men ikke aner, hvad den skal stille op, hvis det lykkes. Abortmodstand var i 30 år effektiv som signalværdi for Republikanerne, men i praksis er omstødelsen af den forfatningssikrede ret til fri abort svær at håndtere. For vil Republikanerne virkelig smide læger i fængsel? Og tvinge en 13-årig pige, der er blevet voldtaget, til at føde barnet? Det er den slags spørgsmål, Republikanske kandidater skal svare på i stedet for at tale om økonomi og inflation.

Grahams forbudsfadæse

Lindsey Graham, den Konservative senator fra South Carolina, smed en bombe i valgkampen, da han i midten af september for rullende kameraer præsenterede et forslag til en national lov, der vil forbyde abort efter 15. uge i alle stater, med et løfte til de republikanske vælgere om, at ,,hvis vi får kontrol over Huset og Senatet, så kan jeg garantere jer, at vi kommer til at stemme om det forslag”. Som værten for The New York Times’ nyhedspodcast The Daily opsummerede Grahams forslag: ,,Efter at Republikanerne har skudt sig selv i den ene fod, virker det, som om Lindsey Graham nu beder partiet om at skyde sig selv i den anden fod”.

Graham håbede formentlig, at hans lovforslag både kunne fremstille Republikanerne som fornuftige på abortområdet og imødekomme aborttilhængere ved at foreslå en grænse på 15 uger, som de fleste amerikanere støtter op om, mens et abortforbud på 15 uger samtidig kunne appellere til abortmodstanderne, fordi den nationale grænse trods alt ville føre til væsentlige indskrænkninger i Demokratiske stater. Men Mitch McConnell, den Republikanske minoritetsleder i Senatet, lagde Graham på is og lukkede ham ned med en enkelt sætning: ,,Jeg tror, de fleste i vores fold foretrækker, at det her bliver behandlet ude i delstaterne”. McConnell forstod, at Grahams forslag var en gave til Demokraterne, og at enhver snak om abortstramninger ville mindske hans egne chancer for at blive majoritetsleder i Senatet igen.

Højesterets omstødelse af Roe v. Wade og de radikale abortlove, der siden er trådt i kraft i Republikanske delstater i Syden og Midtvesten, passer som hånd i handske til Demokraternes overordnede narrativ om, at Republikanerne er blevet et ekstremistisk og autoritært parti. For mange kvinder, som ellers har et ambivalent forhold til abortspørgsmålet, mener, at Dobbs-beslutningen åbner døren til et regime af voldsom statslig overvågning og indblanding i den allermest intime del af amerikanernes liv. En æra, hvor kvinders søgehistorik på Google, sms-beskeder, GPS-lokationer, kreditkortinformationer og apps, der tracker menstruation, kan bruges som bevismateriale i retssager mod dem [læs forfatterens artikel “Hvis din telefon kender din menstruationscyklus, kan den vidne imod dig” på raeson.dk, red.]. Og mens Republikanerne forsøger at vinde moderate og uafhængige stemmer, frygter politiske strateger, at abortspørgsmålet skubber Republikanerne op i et hjørne: ,,Selvom økonomi og inflation burde være det vigtigste emne i valgkampen, skal Republikanske kandidater nu forsvare, hvorfor de vil fjerne alle eller de fleste muligheder for abort”, som den Republikanske strateg Barrett Marson forklarer til The Guardian: ,,Hver gang Republikanerne ikke taler om økonomi og inflation, mister de muligheder”.

 

Højesterets omstødelse af Roe v. Wade og de radikale abortlove, der siden er trådt i kraft i Republikanske delstater i Syden og Midtvesten, passer som hånd i handske til Demokraternes overordnede narrativ om, at Republikanerne er blevet et ekstremistisk og autoritært parti
_______

 

Intense følelser serveret på et sølvfad

I den afgørende svingstat Michigan er abortspørgsmålet det centrale emne i kampen om guvernørposten. Den siddende Demokratiske guvernør, Gretchen Whitmer, bliver udfordret af en indædt abortmodstander, Republikaneren Tudor Dixon, der ikke mener, at et abortforbud bør gøre undtagelser ved incest og voldtægt. Og som CNN’s politiske chefkorrespondent den seneste tid har rapporteret fra den afgørende svingstat, så får Dixons radikale abortmodstand republikanske kvinder til at vakle. Men vil de ligefrem sætte deres kryds ved Whitmer i stedet?

Abortspørgsmålet er især afgørende for vælgere i stater som Michigan, Wisconsin og Arizona, hvor gamle forbudsregler fra tiden før den skelsættende Roe-dom, der i 1973 sikrede alle amerikanske kvinder fri abort, lige nu bliver udfordret ved de lokale domstole, og hvor valget af guvernør kommer til at afgøre abortspørgsmålet, når den lovgivende forsamling mødes igen næste år.

I slutningen af september besluttede domstolen i Arizona, at et gammelt abortforbud fra 1800-tallet kan træde i kraft, hvis de folkevalgte politikere beslutter sig for det. ,,Jeg sørger over dagens beslutning”, proklamerede Katie Hobbs, Demokraternes kandidat til Arizonas ledige senatssæde. ,,Nu må vi forvandle vores vrede til motivation for at vinde i november og genopbygge vores fundamentale rettigheder”.

Imens Republikanerne – med undtagelse af Graham – forsøger at stikke hovedet i busken, når talen falder på abort, pumper Demokraterne rekordmange penge i TV-reklamer for abortrettigheder. Allerede før valgkampen er trådt ind i sin mest intense periode, har Demokraterne brugt 124 mio. dollars på TV-reklamer om abort – mere end dobbelt så mange penge, som de har brugt på noget andet emne i år. Det viser en analyse foretaget af nyhedsbureauet Associated Press, der desuden konkluderer, at tallene afslører, i hvor høj grad Demokraterne satser på at opnå flertal ved valgene til både Kongressen og afgørende guvernørposter via ét eneste emne. Som man pludselig kunne læse fra politiske iagttagere i amerikanske medier: ,,It’s abortion, stupid!” – en slet skjult reference til Clintons kampagnestrateg James Carville, der i 1992 opsummerede det vigtigste valgtema med ordene: ,,It’s the economy, stupid!”,

Ikke alene har vreden over højesteretsdommen og de efterfølgende forbud i de mest konservative delstater i Syden og Midtvesten vækket Demokraternes progressive kernevælgere, forklarer seniorrådgivere i Det Hvide Hus og højtstående Demokratiske strateger til The New York Times, abortspørgsmålet giver også partiet mulighed for at tiltrække uafhængige vælgere og som nævnt republikanske kvinder, som mener, at abortmodstanderne er gået over gevind. ,,Sjældent er et så klokkeklart emne blevet serveret på et sølvfad for Demokraterne”, som meningsmåler Anna Greenberg, der arbejder på adskillige Demokratiske kampagner ved midtvejsvalget, siger til avisen. ,,Det fik et valg, der ellers mest skulle handle om inflation og immigration, til også at handle om abort”.

Men hvor vigtigt er abortspørgsmålet sammenlignet med emner som netop inflation, studielån, bekymringer for demokratiet og politisk ekstremisme, krigen i Ukraine, sundhed, våbenlovgivning, kriminalitet, immigration, Bidens alder, pandemien og alle de andre ting, der konkurrerer om vælgernes opmærksomhed?

En undersøgelse fra Washington Post/ABC News viser, at 62 pct. af vælgerne siger, at abortspørgsmålet er ,meget vigtigt’ for dem, når de sætter deres kryds i november. I marts, altså før omstødelsen af Roe-dommen, var tallet blot 43 pct. Økonomien er imidlertid stadig ubetinget det vigtigste spørgsmål for vælgerne, mens abortspørgsmålet indtager andenpladsen. Men som Washington Post skriver i sin analyse af meningsmålingen: ,,At spørge en vælger, hvorvidt økonomi er vigtig for deres stemme, er lidt som at spørge, om de kan lide hundehvalpe. Det er altid vigtigt. Og det er især vigtigt, når økonomien ikke er god. Men det betyder ikke, at folk, der vægter emnet højt, vil stemme imod det parti, der sidder på magten, af den grund”.

Ser man på, hvor mange demokrater der svarer, at abortspørgsmålet er ,ekstremt vigtigt’ for dem, så er tallet 46 pct., hvilket er samme procentdel blandt republikanerne, der svarer, at inflation er ,ekstremt vigtigt’ for dem. Man skal bestemt ikke underkende abortspørgsmålets mobiliserende styrke i midtvejsvalget, vurderer politolog Elaine Kamarck, der er professor ved Harvard University’s Institute of Politics og Senior Fellow ved tænketanken Brookings Institution. For intensitet betyder noget i politik.

,,I modsætning til alle de andre emner, som meningsmålingsinstitutterne spørger vælgerne om, så er abort og de større spørgsmål om graviditet og reproduktiv sundhed, det rejser, fuldstændig afgørende for 51,1 pct. af befolkningen på en måde, som intet andet emne i politik er eller nogensinde har været”, skriver hun i en artikel for Brookings Institution. ,,For det første er der flere kvinder end mænd i Amerika – 167.500.000 kvinder sammenlignet med 164.380.000 mænd. Men mere vigtigt er det, at kvinder stemmer oftere end mænd – ved præsidentvalget i 2020 udgjorde kvinder 52 pct. af vælgerskaren, mens mænd udgjorde 48 pct. Selv små ændringer i den kvindelige stemmeblok kan føre til store forandringer”. Hun peger som eksempel på svingstaten Pennsylvania: ,,Som mange andre delstater i 2020 oplevede den rekordhøj valgdeltagelse på 6.924.558 stemmer. Ifølge målingerne var 52 pct. eller 3.600.827 af stemmerne kvinder. En ændring på blot 3 pct. af kvindernes stemmer ville svare til 108.025 stemmer”.

Det er 27.470 flere stemmer, end Biden fik, da han besejrede Trump. ■

 

Man skal bestemt ikke underkende abortspørgsmålets mobiliserende styrke i midtvejsvalget
_______

 

Sara Maria Glanowski (f. 1980) er journalist og forfatter til den anmelderroste bog Skyggebokser om Amerika i kamp og forandring. Hun har vundet flere priser for sin journalistik og har base i New York, hvor hun i en årrække har dækket USA for både danske og internationale medier, bl.a. The Atlantic, Al Jazeera, Vice, Mic, Narratively, DR og Weekendavisen. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har en mastergrad i politisk journalistik og amerikansk politik fra Columbia Journalism School og School of International and Public Affairs på Columbia University. Tidligere har hun været ansat på Politiken, DR og TV 2, og du kan ofte høre hende analysere amerikansk politik og kultur på diverse radio- og TV-kanaler.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland