06.01.2022

.

Hvis vi skal nå vores 70 procent CO2-reduktion i 2030, og hvis vi i fremtiden vil kunne sende vores børn i børnehave og vores ældre på plejehjem med ro i maven, så kræver det markant mere arbejdskraft. Vi står derfor ved en skillevej, hvor vi skal spørge os selv, om vi tør række ud efter mere udenlandsk arbejdskraft eller ej.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Samira Nawa (MF), beskæftigelsesordfører for Det Radikale Venstre

DET VAR OPLØFTENDE at høre statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale sætte fokus på manglen på arbejdskraft. Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige. Men kommunikation og flotte ord gør ingen reel forskel i virkeligheden – nu skal der leveres konkret. Om Mette Frederiksen og regeringen har modet til dét, vil de kommende måneder vise. Men vores klima og velfærd er helt afhængigt af, at vi i Folketinget leverer på den manglende arbejdskraft.

Klimaet afhænger af mere arbejdskraft
Sidste år viste en rapport fra Boston Consulting Group, at Danmark i værste fald står til at mangle 100.000 ansatte i 2030 til at varetage grønne jobs. Det gælder både faglærte og akademikere. For eksempel kommer vi til at mangle ingeniører, smede, VVS’ere og elektrikere på vores virksomheder til at varetage de grønne opgaver.

Boston Consulting Group påpeger, at det kan blive ’den perfekte storm’, fordi der både er et stigende behov for kvalificeret, grøn arbejdskraft samtidig med, at vores nuværende arbejdsstyrke ikke har de rette kompetencer – samtidig med, at der bliver øget global konkurrence om de talenter, der kan levere grønne løsninger.

Dansk Energi forudser samme udfordring og konkluderer i en analyse, at de investeringer, der skal føre til en 70 procent CO2-reduktion, vil skabe 290.000 årsværk. De nye jobs er for eksempel indenfor opsætning af ladestandere til elbiler, installation af vindmøller og udskiftning af olie- og naturgasfyr til varmepumper. Alene den øgede etablering af havvind vil kræve 120.000 jobs.

Dansk Energi understreger ligeledes vigtigheden af, at vores arbejdsstyrke skal have de rette kompetencer til at kunne håndtere og udvikle den grønne omstilling. Det er ikke nok, at vi har teknologien og kapitalen – vi skal også have kvalifikationerne, hænderne og hovederne til at varetage de grønne opgaver. Den grønne tænketank Concito konkluderer det samme. Uden mere arbejdskraft bliver den grønne omstilling umådelig svær at komme i mål med.

 

Dansk Energi understreger ligeledes vigtigheden af, at vores arbejdsstyrke skal have de rette kompetencer til at kunne håndtere og udvikle den grønne omstilling. Det er ikke nok, at vi har teknologien og kapitalen – vi skal også have kvalifikationerne, hænderne og hovederne til at varetage de grønne opgaver
_______

 

Velfærden afhænger af mere arbejdskraft
Den manglende arbejdskraft kommer selvsagt også til at gå udover vores velfærd. Allerede i dag er vores medarbejdere i velfærdssamfundet virkelig pressede i deres hverdag. Det gælder for eksempel vores sosu-assistenter, vores sygeplejersker og vores pædagoger. Og i takt med at vi bliver flere og flere ældre – og vi gerne vil give dem en ordentlig pleje og omsorg – kræver det flere hænder. Vi hører jo på daglig basis, hvordan blandt andet vores sosu-assistenter og sygeplejersker er underbemandede og i den grad mangler kollegaer. For eksempel anslår FOA, at der vil mangle 40.000 sosu-ansatte i 2029, og Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der vil mangle 6.000 sygeplejersker i 2025.

Samtidig er det også en kendsgerning, at hvis vi helt generelt får flere mennesker i vores arbejdsstyrke, så er der flere mennesker, der betaler skat – og så har vi flere penge til at investere i vores velfærd som daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Når vi får flere folk i arbejdsstyrken, gør vi altså samfundskagen større, og vi har mere at dele ud af. Derfor er mere arbejdskraft en investering i – og en forudsætning for – velfærden.

Beløbsgrænsen er elefanten i rummet
Spørgsmålet er jo så, hvilke initiativer vi bør tage i brug for at sikre mere arbejdskraft. Der er ingen tvivl om, at det vil kræve mange forskellige løsninger. På den lidt længere bane kræver det for eksempel et øget fokus på opkvalificering, efteruddannelse og omskoling af vores nuværende arbejdsstyrke.

Men på den korte bane kræver det også, at vi tør kigge på mere udenlandsk arbejdskraft. Jeg mener, at det blandt andet er oplagt at kigge på den såkaldte beløbsgrænse, som giver udlændinge udenfor EU mulighed for at opholde sig og arbejde i Danmark. Hvis man kommer uden for EU, kan man i dag kun komme til Danmark og arbejde, hvis man kan skaffe sig en årsløn på mindst 445.000 kroner. Den grænse mener jeg skal sænkes betragteligt, så vi blandt andet også får mulighed for at tiltrække faglært arbejdskraft.

For tallene viser med al tydelighed, at faglærte bliver en mangelvare på arbejdsmarkedet. Dels fordi en stor gruppe faglærte forlader arbejdsmarkedet i den kommende tid, og dels fordi faglærtes kompetencer i stigende grad efterspørges på arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet sig frem til, at Danmark vil mangle 99.000 faglærte i 2030.

Derfor er der ingen vej uden om, at vi har brug for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark – og her er en sænkelse af beløbsgrænsen en oplagt løsning. Spørgsmålet er, om regeringen tør?

Uanset hvad er der brug for en massiv indsats for at sikre mere arbejdskraft. Ellers kan vi ikke levere på klimaindsatsen, og vores velfærdssamfund bliver forringet markant.

 

Derfor er der ingen vej uden om, at vi har brug for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark – og her er en sænkelse af beløbsgrænsen en oplagt løsning. Spørgsmålet er, om regeringen tør?
_______

 

Samira Nawa (f. 1988) er MF og beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Det Radikale Venstre. ILLUSTRSTRATION: Samira Nawa foran pressen, d. 14. december, 2021 [foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix]