15.09.2022

”Data fra juli tyder på, at det russiske budgetunderskud allerede svarer til 8 pct. af BNP – noget, der kun vil vokse med yderligere sanktioner på olie- og gasindtægter. Så Putin står med et svært valg foran sig. Hvem skal han undlade at betale? Soldater? Politimænd? Lærere? Læger? Pensionister?”

Interview med Sergei Guriev, russisk topøkonom og professor ved Sciences Po i Paris, af Marius Siersbæk

RÆSON: Hvad har været de kortsigtede effekter af de sanktioner, der er blevet pålagt den russiske økonomi?

GURIEV: Der er mange facetter. Det første chok kom i slutningen af februar og starten af marts, da de vestlige lande pålagde den russiske centralbank sanktioner og dermed også på deres valutareserver. Det var et makroøkonomisk chok, rublen (den russiske valuta red.) blev svækket, og den russiske centralbank reagerede ved at introducere restriktioner på valuta, kapital, børshandel osv. Det chok overkom de ret hurtigt med alle restriktionerne samt med introduktionen af repressive love, som forhindrede bankindskydere i at protestere mod indefrysningen af deres valutakonti. Den russiske økonomi vendte tilbage til normalen, fordi den anden runde af sanktionerne bidrog til en stærkere rubel.

Denne anden runde af sanktionerne var sanktioner på teknologieksporter til Rusland, kapitaleksporter til Rusland. Og så udvandringen af udenlandske virksomheder fra Rusland. Det resulterede i betragtelig formindskelse af russiske firmaers import. Så russiske firmaer kunne ikke købe dele: medierende inputs, kapital, teknologi. Det resulterede selvfølgelig i en væsentlig nedgang i produktionen.

På samme tid betød nedgangen i import kombineret med stigningen i oliepriser en hidtil uset stigning på betalingsbalancen. Nu eksporterer Rusland mere, end de importerer, med noget nær 250-300 milliarder af US dollars om året; det resulterer selvfølgelig i en stærkere rubel og lavere inflation. Nogle tror, at det er et sundhedstegn for den russiske økonomi, men i virkeligheden skal det ses som et biprodukt af svaghed, eftersom den stærkere rubel er skabt af et fald i eksport – som faldt med en faktor to – og eftersom nedgangen i import svækker den russiske vækst i BNP.

 

Hvis Putin skal forholde sig til budgetunderskud, så har han ikke nogen valutareserver at trække på – de er indefrosne – og han kan ikke låne penge på grund af finanssanktioner. Så han bliver nødt til at foretage nogle meget svære valg
_______

 

Men de reelle sanktioner mangler stadig at blive implementeret – de vigtigste af slagsen er olieembargoen og prisloftet på olie og gas. Vi ved endnu ikke, hvordan det kommer til at gå. Det er hidtil uset, men hvis alt går efter planen, vil de europæiske lande, USA og andre allierede introducere andre embargoer med start i december, januar og februar for olie og olieprodukter – og et prisloft på olie og gas, som vil sikre, at Rusland ikke kommer til at profitere på høje oliepriser.

Hvad er konsekvenserne af nedgang i indtægter fra olie? Det er ret simpelt: budgetunderskud. Det er faktisk allerede begyndt. Data fra juli tyder på, at det russiske budgetunderskud allerede svarer til 8 pct. af BNP – noget, der kun vil vokse med yderligere sanktioner på olie- og gasindtægter. Så Hr. Putin står med et svært valg foran sig. Hvem skal han undlade at betale? Soldater? Politimænd? Lærere? Læger? Pensionister?

Det er meget væsentligt, for diverse estimater, fx fra Institute for Study of War, antyder, at Putin bruger ca. en halv milliard US dollars om dagen på krigen. Det er ikke en triviel sum. Hvis Putin skal forholde sig til budgetunderskud, så har han ikke nogen valutareserver at trække på – de er indefrosne – og han kan ikke låne penge på grund af finanssanktioner. Så han bliver nødt til at foretage nogle meget svære valg. Derfor er det vigtigt.

Det er primært vestlige nationer, der har indført sanktionerne. Hvordan har Ruslands ikke-vestlige handelspartnere reageret? Kan Rusland for eksempel omdirigere sin eksport til Asien?

Ikke hvad angår gaseksporten, for langt størstedelen af den kommer til Europa fra en pipeline, og det er umuligt at sende den gas mod øst. Den pipeline, der bevæger sig derhen, er allerede fyldt op. Olie kan i teorien flyttes med tankskibe, men EU og Storbritannien ejer kollektivt 95 pct. af den maritime forsikring, så de vil kunne indføre forsikringsembargoer på olieeksport via tankskibe. Hvordan det vil virke, og om det vil virke, ved vi ikke.

Det er hidtil uset, men ved hjælp af forsikringssanktioner og sekundære sanktioner på købere af russisk olie i tredjelande, kan det teoretisk set lade sig gøre at håndhæve embargoer og prisloft på olie. Så Putin kommer muligvis til at stå over for store økonomiske problemer – måske allerede i begyndelsen af næste år.

Fortæl os om relationen mellem det chok, den russiske økonomi oplevede i 2015, og så den nuværende sanktionsinducerede krise. Kom Rusland nogensinde ovenpå efter 2015? Og er det ikke svært at skade en økonomi, der i forvejen har taget skade for nylig?

I 2015 oplevede Rusland mindre sanktioner, hvis vi sammenligner med nu. Og oliepriserne faldt. Så krisen var egentlig mest forårsaget af faldet i oliepriser i 2014, som forblev lav, indtil Rusland meldte sig ind i OPEC og underskrev OPEC+-aftalen i 2016. I dag er oliepriserne ekstremt høje, så hvis det ikke var for sanktionerne, ville Rusland faktisk vokse meget hurtigt. I stedet ser vi en nedadgående tendens. BNP falder, måske allerede 6 pct. – og den vil fortsætte med at falde. Ikke bare i 2022, men måske også i 2023.

Hvis den russiske krigsindustri ikke kan udproducere Vesten, har sanktionerne så virket i den forstand?

Det er meget vigtigt, som du siger, hvis Rusland ikke kan reproducere moderne tanks, moderne flyvevåben, eftersom det bidrager til, at Ukraine kan forsvare sig mod den russiske invasion. I sidste ende bliver krigen afgjort på slagmarken og det er vigtigt at forsyne Ukraine med våben, det er vigtigt at sørge for, at Rusland ikke kan reproducere moderne tanks, som de mister i hobetal i Ukraine. Det er meget vigtigt.

Har vi overvurderet, hvor hurtigt sanktionerne ville have en effekt? Hvor lang tid tror du, at det vil, tage før de reelt begynder at virke?

Den effekt, vi har set indtil nu, hænger sammen med den umiddelbare effekt af sanktionerne mod den russiske centralbank, som ikke var set før, og som havde stor effekt på den korte bane. Den reelle virkning, som jeg har nævnt, kommer nok først til at indtræffe, når de større sanktioner bliver implementeret, og det er sanktionerne på olie-indtægter. De er ikke trådt i kraft endnu, men når de gør, vil de have en effekt, og vi kan se, at Putin er bange for det, og at han prøver at afpresse Europa før denne vinter ved at lukke Nord-Stream 1 og sige, ”hør her, jeg vil ikke forsyne jer med gas, før I ophæver sanktionerne”.

Det viser, at han er meget utilfreds med situationen, og at han prøver at knække Europa i løbet af denne vinter, for han ved, at når vinteren endelig starter, og sanktionerne på olie og import fra Rusland til Europa samt prisloftet på olie og gas træder i kraft, så bliver det meget svært for ham. Så det her bliver en afgørende vinter – måske den hårdeste vinter for Europa – men det bliver også begyndelse på en meget svær økonomisk efterjustering for Rusland, som Putin måske ikke kommer til at overleve. ■

Sergei Guriev er professor i økonomi ved Sciences Po i Paris og tidligere Kreml-rådgiver.

 

Det her bliver en afgørende vinter – måske den hårdeste vinter for Europa – men det bliver også begyndelse på en meget svær økonomisk efterjustering for Rusland, som Putin måske ikke kommer til at overleve
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland