Rune Kristensen (K): Med Søren Pape får vi den første borgerlige statsminister siden Schlüter

20.09.2022


RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Venstre har i over to årtier bestræbt sig på at blive socialdemokrater. Og nu har Jakob Ellemann-Jensen valgt at gå sammen med den socialdemokratiske statsminister i kritikken af den konservative skatteplan. Dermed har han for alvor meldt sig ind i formandsklubben af Venstre-formænd, der hælder det liberale værdigrundlag ud med badevandet.

Kommentar af Rune Kristensen, folketingskandidat i Storkreds Sjælland og byrådsmedlem i Næstved Kommune, Det Konservative Folkeparti

Man skulle ellers tro, at et mere simpelt skattesystem, fuldt finansierede skattelettelser og en fremtidssikring af vores velfærdssystem, så der kommer mere fokus på ældre- og sundhedsområdet, var utvetydig borgerlig politik.

Det er det for Det Konservative Folkeparti, men åbenbart ikke for Venstre, der ellers kalder sig ”Danmarks liberale parti”. Jakob Ellemann-Jensen har valgt at gå sammen med den socialdemokratiske statsminister i kritikken af den konservative skatteplan, og har dermed for alvor meldt sig ind i formandsklubben af Venstre-formænd, der hælder det liberale værdigrundlag ud med badevandet.

 

Retrospektivt har de seneste Venstre-statsministres politiske succes ud fra et frihedsorienteret perspektiv været begrænset, og man havde i Venstre måske stået stærkere i dag, hvis man havde turdet stå ved egen politik og kæmpe for egne værdier
_______

 

Venstre har i over to årtier været velfærdspopulister

Vi så det med Anders Fogh Rasmussen, der sagde, at han skam ”godt kendte” argumenterne for at fjerne topskatten, men at han anså det for ”moralsk forkert”. Og vi så det i endnu højere grad med Lars Løkke Rasmussen, da han var Venstre-(for)mand og ikke fik fremtidssikret velfærdssamfundet i forhold til den demografiske udvikling Hvilket i øvrigt måske forklare, hvorfor han nu ikke længere vil støtte en borgerlig regering, men i stedet række over midten til socialdemokraterne. Så langt er Ellemann trods alt ikke gået.

Retrospektivt har de seneste Venstre-statsministres politiske succes ud fra et frihedsorienteret perspektiv været begrænset, og man havde i Venstre måske stået stærkere i dag, hvis man havde turdet stå ved egen politik og kæmpe for egne værdier.

Under både Fogh og Løkke stod den konservative politik i skarp kontrast til Venstres. Bendt Bendtsen, Lene Espersen og Lars Barfoed fik alle presset skattelettelser igennem, men det var ikke med hjælp fra Venstre. Nærmest tværtimod. De har været mere optagede af at få eller holde på ministerbilerne end på at skabe borgerlige resultater og forandringer. Venstre valgte magten over den frihedsorienterede politik, men det er mit håb, at denne opportunisme denne gang kommer til at koste Ellemann statsministerposten, så vi i stedet får en fuldtonet borgerlig statsminister, nemlig Søren Pape Poulsen.

Konservativt korrektiv til socialdemokratisk overforbrug

Det har vi brug for efter en periode med en magtfuldkommen Mette Frederiksen, et socialistisk flertal og en regering, der har hævet OECD’s højeste skattetryk med 10 milliarder kroner. Regeringen har faktisk hævet skatterne over 40 gange i denne valgperiode.

Man skal huske på, at en lavere skat skaber vækst, vækst skaber velstand, og velstand er forudsætningen for velfærd. En læresætning, der åbenbart er glemt i Venstres drejebøger. Det gør den konservative skatteplan, hvor en helt almindelig arbejderfamilie beholder 11.200 kroner mere om året, og en helt almindelig funktionærfamilie vil beholde 13.200 kroner mere om året. Pengene har det bedst i borgernes lommer, og alle vinder på en sund økonomi og vækst.

Dette bør være fundamentet for en borgerlig regering. Det borgerlige Danmark har længe spillet fallit i 00’erne og 10’erne – og vil gøre det igen, hvis ikke alle borgerlige partier tør bekende borgerlig kulør, og tør fremsætte en visionær vej. Folk må og skal kunne se forskellen mellem de røde og de borgerlige. Ellers bliver vi politikere blot bureaukrater, der administrerer på skift.

Det gør de ikke, når Venstre freder den dyre Arne-pension, går med til at sætte et uborgerligt loft for huslejestigninger eller støtter tvungen øremærket barsel til mænd. Venstre er blevet Socialdemokratiet version 2.0. Samtidigt er de øvrige højrefløjspartier blevet mere loyale overfor de borgerlige principper. Både LA, Nye Borgerlige og – på nogle områder – Danmarksdemokraterne har klare borgerlige træk, og Dansk Folkeparti er langt om længe rykket tilbage mod højrefløjen efter alt for tæt flirten med Socialdemokratiet.

Men nu må Venstre tro på det borgerlige projekt og lægge opportunismen bag sig. Kun sådan bliver en kommende borgerlig regering en succes – på varig vis. Og en borgerlig regering må være hovedformålet ved dette folketingsvalg. Og naturligvis skal Venstre med i regering – for er der en ting, der er værre end Venstre-folk, der fører socialdemokratisk politik, så er det socialdemokrater, der fører socialdemokratisk politik. ■

 

Nu må Venstre tro på det borgerlige projekt og lægge opportunismen bag sig. Kun sådan bliver en kommende borgerlig regering en succes – på varig vis. Og naturligvis skal Venstre med i regering – for er der en ting, der er værre end Venstre-folk, der fører socialdemokratisk politik, så er det socialdemokrater, der fører socialdemokratisk politik
_______

 

Rune Kristensen (f. 1982) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og ansat i Danske Bank. Han er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Næstved Byråd, og folketingskandidat i Sjællands Storkreds. Rune Kristensen har tidligere siddet i Det Konservative Folkepartis hovedbestyrelse og været landsformand for Konservativ Ungdom.



ILLUSTRATION: Søren Pape Poulsen under pressemøde om et nyt grønt udspil i Det Konservative Folkepartis gruppeværelse på Christiansborg, 1. september 2022 [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]