Rasmus Ejrnæs: Hvornår vil politikerne give naturen plads?

17.07.2022

Den udyrkede natur har blot ikke sit eget formål og sin egen zone i planloven. Den er underlagt regler og mål i landzonen om nyttiggørelse af naturresurserne og beskyttelse af privat ejendom
_______

 

Flodheste og løver er kraftfulde dyr, men de er desværre pladskrævende og farlige at leve sammen med. Det gælder også elefanter og næsehorn, og ikke engang værdien af deres horn og stødtænder har været nok til at redde dem fra at blive udraderet fra det meste af planetens overflade. De store savannedyr deler skæbnefællesskab med tusindvis af arter, der er opført som truede eller næsten truede på den danske rødliste. De er alle pladskrævende uden at kunne bruges til noget for alvor, og de har derfor mistet deres levesteder.

Brugbart og nyttigt er derimod landbrug og skovbrug, hvor vi dyrker fødevarer og tømmer. Nyttigt er også huse, byer, jernbaner og veje. De dækker til sammen omkring 80 pct. af landarealet i Danmark, og der er penge i lortet. Denne dominans genfindes i dansk lovgivning, som regulerer principperne for hvordan landarealet kan nyttiggøres. Faktisk er hele landterritoriet omfattet af en planlov med landzone – til produktion og byzone – og sommerhusområder til beboelse. Herunder har vi så love som regulerer aktiviteter knyttet til skovbrug, landbrug og byggeri.

Rundt om marker, veje og byer, ligger der små og større strækninger med udyrkede arealer i form af skov, krat, klit, hede, eng, mose, strandeng og græsland. Men den udyrkede natur har blot ikke sit eget formål og sin egen zone i planloven. Den er underlagt regler og mål i landzonen om nyttiggørelse af naturresurserne og beskyttelse af privat ejendom. Det betyder at selv levesteder for nationalt truede arter kan ødelægges af hugst, afvanding, tilgroning, overgræsning, kystsikring eller brakpudsning – alt sammen legitimeret af bestemmelserne i skov-, vandløbs-, landbrugs- og dyrevelfærdslovene samt de støtte- og kontrolordninger, der understøtter landbrug og skovbrug.

Man må heller ikke bare lade naturen folde sig ud i Danmark, selvom man beslutter sig for dette på ens egen jord. For eksempel er det ikke uden videre tilladt at lade skoven vokse frem af sig selv eller lade naturen forsumpe og vandløbene gå over deres bredder. Man kan heller ikke bare opgive kystsikringen og genskabe de naturlige strandenge. Naturligt opståede brande skal slukkes, og sandflugt skal bekæmpes. Store planteædende dyr må ikke bare leve og dø uden menneskers mellemværende.

Ude i det uhegnede landskab – også kendt som ”den frie vildtbane” – lever rådyr, krondyr, dådyr og ulve på vores nåde. Hjortene bliver reguleret af jægerne til et niveau som er blot 5-10 pct. af den naturlige bæreevne for at undgå skader på marker og plantager. Det er godt for formålet med landzonen, men det forhindrer en naturlig græsningsfunktion i den udyrkede natur. Vildsvin, som er en hjemmehørende og stærkt truet art i Danmark, udryddes per statsligt dekret. Hvis man forsøger at give dyrene fred til at udfolde et vildt liv bag i hegnede naturreservater med hjemmehørende arter (som bison, elg, okse og hest) skal de stadigvæk behandles som om de var husdyr. Ulve er godt nok fredet i Danmark, men bortskydes alligevel ulovligt i stort omfang.

 

Nationalparkloven fra 2007 kunne have været en begyndelse på vildere natur i Danmark, men det er desværre blevet et misfoster
_______

 

Greenwashing af værste skuffe

I 1999 evaluerede OECD den danske miljø- og naturpolitik. Et af de punkter, som fik mest kritik var manglen på dedikerede naturmål og på anvendelse af nationalparker til at beskytte naturen. Det eneste politiske mål, OECD kunne få øje på, var målet om at fordoble skovarealet på en trægeneration. Om dette mål skal siges, at det jo slet ikke er et naturmål, for nyrejste skove bliver omfattet af skovloven, og det er en produktionslov, som beskytter produktionen af tømmer mod andre samfundsinteresser og også mod den vilde natur.

Nationalparkloven fra 2007 kunne have været en begyndelse på vildere natur i Danmark, men det er desværre blevet et misfoster – og et eksempel på greenwashing af værste skuffe. Der følger nemlig overhovedet ingen supplerende naturbeskyttende lovgivning med udpegningen af en dansk nationalpark. Så i et land, hvor vild natur ingen plads har, er det altså lykkedes for politikerne, den lovgivende magt, at skamride verdens stærkeste naturbrand – nationalpark-begrebet – ved at tømme det helt for naturbeskyttende lovgivning. Den slags kaldes nedladende for ”paper parks” i vores internationale omverden.

 

Det er ikke troværdigt at kalde en planlov grøn, hvis den ignorerer biodiversitetskrisen
_______

 

Et hullet kludetæppe

Man har delvist erkendt fadæsen, og derfor er den nuværende socialdemokratiske regering i færd med at oprette såkaldte naturnationalparker – smag lige på ordet, og mærk fryden over en lovgivende magt, som dermed uforvarende indrømmer sine egne forsømmelser. Men ikke engang naturnationalparkerne får en helstøbt lovgivning som ramme for at lade naturen passe sig selv og med en streng beskyttelse mod menneskelig udnyttelse og ødelæggelse. I stedet for en dedikeret og målrettet lovgivning har man lavet et kludetæppe af bestemmelser, som giver ministeren lov til at dispensere på forskellige måder fra den eksisterende lovgivning, der er skrevet for at tilgodese landbrug, skovbrug, byer og infrastruktur.

Den globale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har kategoriseret beskyttede naturområder, og deres kategori II kalder de selv for ”nationalpark”. Kategori II er naturområder med nær-intakt flora og fauna, som er effektivt beskyttet, og hvor der er givet plads til de naturlige processer, som skal til for at naturen kan være selvforvaltende. Danmark har i dag ingen områder, som kvalificerer til IUCN’s kategori II.


Biodiversitet på fortsat nedtur

Hvis nu det gik godt med Danmarks biodiversitet, så kunne vi måske undvære rigtig vild natur, men rapport efter rapport tegner et entydigt billede af en dansk biodiversitet præget af stærkt ugunstig bevaringsstatus og fortsat tilbagegang for de fleste af de truede arter.

Er danskerne tilfredse med kornmarker og plantager med monokulturer af gran og bøg I givet fald kunne vi jo lukke øjnene og håbe på at de passer bedre på verdens biodiversitet i Andesbjergene, Østafrika og Indonesien. Men en undersøgelse fra 2022 gennemført af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening viser stor folkelig opbakning til regeringens planer om vildere natur i Danmark med 75-80 pct. tilslutning til naturnationalparker og udlæg af urørt skov.

EU har besluttet at 30 pct. af landarealet og havterritoriet skal reserveres til natur, heraf skal 10 pct. udlægges som strengt beskyttet natur. Det er muligt at Danmark kan slippe billigere end andre EU-lande, men i dag er realiteten vel at vi har 0 pct. strengt beskyttet natur, og selv i de kommende naturnationalparker kommer det til at knibe med vildheden, når de frisatte dyr skal øremærkes, kastreres og sendes til destruktion når de dør for at leve op til de gældende regler i landzonen.

Rapporter fra Aarhus Universitet dokumenterer at man godt kan finde plads til vild natur i Danmark – endda flere store områder på mange tusinder hektar. Og det kan blive til mere endnu for i de kommende år står samfundet over for store investeringer, når kulstofrige lavbundsjorder skal tages ud af dyrkning. Det kræver at vi griber chancen og får dem udlagt til vild natur, når vi alligevel betaler erstatning for ophørt dyrkning.

Det er åbenlyst at oplægget til forhandlingen om revision af planloven ikke forholder sig til fysisk planlægning for vild natur og biodiversitet. Det nærmeste man kommer under 1) Klima, grøn omstilling og natur er ormefarme, fiskeopdræt, grønne parkeringspladser, beplantningsplaner og byhaver. Det er altså nytteværdien i snæver forstand, som har fået plads i regeringens katalog over de kommende ændringer af planloven. Men så bør man kalde en spade for en spade. Det er ikke troværdigt at kalde en planlov grøn, hvis den ignorerer biodiversitetskrisen.

Det ser altså ud til at man helt har svedt sine egne løfter ud. I regeringens forståelsespapir fra 2019 lover man nemlig sort på hvidt: ”klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås”.

Men det blev altså heller ikke denne gang at Christiansborg i planloven sikrede en naturzone med plads til at den vilde natur plads til at udfolde sig på egne præmisser og uden andet formål end at bevare livets skønhed. ■

 

Det er ikke troværdigt at kalde en planlov grøn, hvis den ignorerer biodiversitetskrisen
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?