Professor Vincent F. Hendricks: Hvor langt går Musks visioner for ytringsfriheden?

05.05.2022

Ifølge Musk skal Twitter være et laissez-faire, likvidt meningsmarked, hvor der findes en naturlig ligevægtstilstand med ”mindre had og mere kærlighed”. Brugerne skal i et væk kunne give deres (politiske) mening til kende, omfavner det ene, mens det andet vendes ryggen. Det fordrer imidlertid lige konkurrencevilkår på idéernes frie markedsplads, hvilket ikke umiddelbart gør sig gældende.

Af Vincent F. Hendricks

Den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel er efterhånden velkendt. Brugere, platforme og diverse online-ydelser cirkulerer information, som atter andre brugere brænder deres begrænsede opmærksomhed af på. Ved at betale med opmærksomhed i bytte for information genereres engagement og trafik, der igen kaster brugerdata af sig, som techplatformene høster, kuraterer, analyserer, efterfølgende pakker og sælger som finmaskede og segmenterede reklamepakker til interesserede annoncører (figur 1).



Figur 1. Den opmærksomhedsøkonomiske forretningsmodel.

Foruden Meta/Facebook, Google/YouTube, Instagram, WhatApp, Amazon, TikTok benytter jævnt hen alle spillerne på informationsmarkedet sig af denne model – Twitter inklusiv, der for nyligt blev solgt for svimlende 44 milliarder dollars.

Ligevægt for ytringsfrihed
Elon Musk, Tesla og SpaceX grundlægger, er – ud over at være den rigeste person på planeten – en del af den oprindelige “PayPal Mafia” med bl.a. tech-baronen og ”modløberen” Peter Thiel. Og nu har Musk også erhvervet sig sin egen digitale platform –  det nye globale offentlige rum og digitale forsamlingshus Twitter er nu helt og aldeles på private hænder. I hvad The Wall Street Journal har beskrevet som en af tech-historiens største handler, har Twitter accepteret Musks bud på 44 milliarder dollars for at overtage kontrollen med de mere end 200 millioner brugere verden over. Hans overtagelse var efterfulgt af et tweet med løfter om signifikante og banebrydende forandringer (figur 2.).



Figur 2 Tweetet fra Elon Musk, der bekendtgør hans overtagelse af Twitter, 25. april, 2022.

Musk har betegnet sig selv som en “free speech absolutist” – en ytringsfrihedsforkæmper uden et ”men”. Hans vision er et ureguleret informationsmarked aldeles likvidt i mening og information, hvor alle har adgang og som før eller siden vil finde en passende ligevægtstilstand givet den klassiske model for udbud og efterspørgsel, hvor sandhed eller den pålidelig afledte information til sidst vil triumfere, efterhånden som meninger brydes og kun de robuste vil overleve. Eksempelvis strittede Musk massivt imod, da tidligere præsident Donald J. Trumps konto hos Twitter blev suspenderet for bestandigt i forbindelse med stormløbet på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Mange spekulerer derfor i disse dage over hvilke konti, der ville kunne blive reetableret under Musks nye regime.

De to løfter, der ifølge Musk vil ændre spillereglerne på Twitter, er:

1) “Free speech is the bedrock of a functioning democracy, and Twitter is the digital town square where matters vital to the future of humanity are debated”

2) “Making the algorithms open source to increase trust, defeating the spam bots and authenticating all humans.”

For at realisere disse centrale løfter om en demokratiseret og tillidsbåret platformsoplevelse på Twitter har Musk den seneste tid præciseret en række konkrete initiativer og tiltag, der skal effektueres efter hans overtagelse:

a) I et interview under en TED-konference d. 14. april, 2022 betegnes Twitter af Musk som de facto værende en offentlig plads, hvor “it’s very important for there to be an inclusive arena for free speech”. På sådan en plads skal Twitter blødgøre dets syn på indholdsmoderation, udvise særlig forsigtighed i sager om permanent suspendering og hellere gøre sig i timeouts, mens fuld gennemsigtighed tilstræbes, hvis man skruer ned for opmærksomhedslysets styrke på brugere eller sager.

b) Der skal introduceres en redigeringsknap, hvilket i øvrigt har været efterspurgt længe af brugerne.

c) Twitter skal tillade længere tweets og have installeret en funktion til krypterede beskeder.

d) Twitter skal omdannes til et privat foretagende og tages af den offentlige børsnotering, idet ”Twitter has extraordinary potential. I will unlock it”, som Musk noterede sig i forbindelse med en værdipapirsregistrering.

e) Twitters algoritmiske arkitektur skal være frit tilgængelig på GitHub.

f) Twitter skal gå til angreb på bot-hære og installere godkendelsesprocedurer for brugere.

g) Når det hidrører forretningsmodellen skal den globale, digitale offentlige plads basere sig mindre på reklamer og mere på abonnementer.

Det politiske landskab har taget imod Musks overtagelse, som man kunne forvente, når man betænker partiskæl, hvor ytringsfriheden understreges som hos Republikanerne:

“This is a great day to be conservative on Twitter.”, tweetede senator Marsha Blackburn, og medlem af Repræsentanternes Hus Yvette Herrell: “Congratulations, @elonmusk! Looking forward to a free-speech oriented Twitter.”

Og bekymringer vedrørende det offentlige rum på private hænder og den tilhørende magtafgivelse til privat foretagsomhed fylder især hos Demokraterne:

“This deal is dangerous for our democracy. Billionaires like Elon Musk play by a different set of rules than everyone else, accumulating power for their own gain. We need a wealth tax and strong rules to hold Big Tech accountable.”, skrev senator Elizabeth Warren på Twitter. Og lignende kritik kom fra senator Chris Murphy: “I think in general, it’s really bad for democracy to have a handful of rich people owning everything that matters to us.”

Begge Demokratiske tweets overgås af Demokraternes AOC –  Alexandria Ocasio-Cortez,  som i et spydigt tweet starter en ophedet debat med Musk, hvor sidstnævnte anvender en refleksiv show-it-don’t-tell-taktik (“Stop hitting on me, I’m really shy J”) mod Ocasio-Cortez. Ocasio-Cortez annullerer senere sit respondum til Musk ved at omdirigere kritikken til Mark Zuckerberg fra Meta/Facebook, selvom det oprindelig synes at være møntet på Elon Musk – figur 3.



Figur 3. Twitter-udvekslingen mellem Alexandria Ocasio-Cortez og Elon Musk d. 29. april, 2022.

Store problemer
Musks overtagelse af Twitter sker blot dage før Europa-Parlamentet og Kommissionen konvergerer på den nye lovpakke Digital Services Act (DSA), der igen daterer sig blot måneden efter vedtagelsen af EU’s anden lovpakke Digital Markets Act (DMA). Såvel DMA’en som DSA’en er lige dele interessante og bekymrende for Musk.

Mens DMA er vedtaget for at sikre lige forretningsvilkår for aktører, store som små, i informationsmarkedet styret af en opmærksomhedsøkonomi, skal DSA udgøre den juridiske ramme for et sikkert, bæredygtig og ansvarligt onlinemiljø for brugerne. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opsummerer den bærende idé i en pressemeddelelse d. 23. april, 2022:

”The DSA will upgrade the ground-rules for all online services in the EU. It will ensure that the online environment remains a safe space, safeguarding freedom of expression and opportunities for digital businesses. It gives practical effect to the principle that what is illegal offline, should be illegal online.”

I al væsentlighed kommer DSA’en med følgende forordninger og forpligtelser:
1) Al målrettet annoncering baseret på individets seksuelle orientering, religion eller etniske tilhørsforhold forbydes. Mindreårige må ikke udsættes for målrettet annoncering.

2) Hvad der omtales som ”dark patterns”, i.e. forvirrende, forstyrrende og vildledende brugerflader, der tilskynder brugerne til at foretage bestemte valg, forbydes.

3) BigTech skal fremlægge de fundamentale principper for deres anbefalingsbaserede algoritmearkitekturer og gøre dem gennemsigtige for platformsbrugerne.

4) I stedet for profilering skal brugere tilbydes andre anbefalingssystemer, der resulterer i generiske reklamer og kronologiske nyhedsfeeds.

5) Platforme af en vis størrelse skal give forskere, og det videnskabelige miljø i øvrigt, adgang til nøgledata for at kunne holde øje med, hvordan online-risici udvikler sig.

6) Enhver online markedsplads skal have registre og fortegnelser over deres sælgere, således, at handel med eventuelle illegale varer eller ydelser kan spores om det bliver nødvendigt.

7) Platforme skal holdes ansvarlige for deres beslutninger om at fjerne ulovligt indhold og skal kunne forklare deres interventionsbeslutninger samtidig med, at der installeres klageinstanser, som brugere kan appellere til ved sådanne interventioner. Den endelige definition af ulovligt indhold ligger hos de respektive medlemslande i EU.

8) En forordning, der på væsentlig vis er resultatet af invasionen i Ukraine tilsiger, at store platforme skal finde på tiltag, der kan forebygge spredningen af misinformation, fingerede nyheder og bullshit i krisetider.

 

Et offentligt rum på private hænder garanterer ikke lige, fri og fair adgang for alle brugere, lige så lidt som techplatformene er forpligtet til at værne om offentlige værdier som sandhed og demokrati
_______

 

Musks Twitter-visioner synes i nogen grad at flugte med DSA, når det kommer til (1) begrænsninger på den annoncebaserede forretningsmodel og målrettet reklamevirksomhed; (2) gøre den anbefalingsbaserede, algoritmiske arkitektur transparent og tilgængelig for brugerne; (3) fjerne ulovligt indhold, hvor sondringen mellem lovligt/ulovligt henlægges til retsplejen i de respektive lande og områder. Det beløber sig til, at DSA og Musk kan blive enige om omkring halvdelen af bestemmelserne. Dog skal det lige noteres, at Musk ikke eksplicit har udtalt sig om en række af de øvrige forordninger og forpligtelser, som DSA’en opregner.

Lad det være, hvad det være vil, men pindene 7-8 på DSA-dagsorden kan godt give anledning til uenighed mellem Musk og EU. Selvom de er enige om, at ulovligt indhold skal fjernes, kan de udstukne retningslinjer for udmøntningen af de regerende principper på idéernes frie markedsplads og best practice-principper, godt ende med at være ganske forskellige afhængig af, om man spørger Musk eller EU. Ifølge Musk er et laissez-faire, likvidt meningsmarked, der ideelt finder en naturlig ligevægtstilstand med ”mindre had og mere kærlighed”, vejen frem, mens brugerne i et væk giver deres (politiske) mening til kende, omfavner det ene, mens det andet vendes ryggen i en nær uendelig udbud-efterspørgsels kæde af standpunktstilkendegivelser. Det fordrer imidlertid lige konkurrencevilkår på idéernes frie markedsplads, hvilket ikke umiddelbart gør sig gældende. Hertil skal lægges, at et offentligt rum på private hænder ikke garanterer lige, fri og fair adgang for alle brugere, lige så lidt som techplatformene er forpligtet til at værne om offentlige værdier som sandhed og demokrati – som ifølge Mark Zuckerberg ligger over hans ”lønramme”. BigTech står udelukkende til ansvar over for deres egne fælleskabsstandarder, annoncører og investorer.

Det har selv Musk måtte sande og erfare – også før han købte Twitter. Musk har igennem årene rutinemæssigt forsøgt at blokere eller udelukke Twitter-profiler – i særdeleshed profiler han ikke bryder sig om. Ikke desto mindre synes han stadig at være af den overbevisning, at selv hans mest kritiske røster skal have deres stemme, også efter Musk har overtaget Twitter – figur 4.



Figur 4. Musk lover, at selv de overfor ham kritiske brugere, til stadighed skal have adgang til Twitter efter hans køb af det digitale forsamlingshus og offentlige rum

Musk er selvsagt i sin gode ret til at blokere brugere, som det passer ham på sin personlige profil – inklusiv de kritiske stemmer, ligegyldigt hvor ”svage” grunde Musk måtte have hertil.

Men der er en særegen Twitter-konto, der for sit vedkommende er en helt anden historie.

Siden juni 2020 har en 19-årig universitetsstuderende fra University of Central Florida i Orlando, Jack Sweeney, vedligeholdt en Twitter-konto, @ElonJet, der holder et vågent øje med en Gulfstream G650ER, der er blevet identificeret som Elon Musks private jet (Figur 5). D. 30. november 2021 modtager Jack Sweeney en besked fra Elon Musk, der beder ham om at lukke den pågældende konto af sikkerhedsmæssige årsager. Det har Sweeney efterfølgende konsistent nægtet og har siden d. 23. januar 2022 været blokeret i at sende beskeder til Musk på Twitter.



Figur 5. Et skærmbillede fra @ElonJet, den Twitterkonto, der holder regnskab med Musk-privatflyets bevægelser.

Grunden til, at @ElonJet skal lukkes er ifølge Musk:  “Can you take this down? It’s a security risk”. Om ikke andet så indrømmes det her, at “ytringsfrihedsabsolutisten” tænker i ganske specifikke fællesskabsstandarder, når det vedrører sikkerhed … i hvert fald for ham selv (og muligvis andre, der har et privatfly ikke mindst). ”Sikkerhed” er blot en del af pakken i en buket af temaer og spørgsmål, der hidrører tilladt indhold, ulovligt indhold og grænsesøgende indhold, hvor sidstnævnte kan være genstand for alskens fortolkninger, rammesætninger og andre underbestemte og særdeles svære karaktertræk i indholdsmoderation. Det offentlige rum er ikke kun på private hænder, det er i bogstaveligste forstand på Elon Musks to hænder. Det er ifølge Musk selv bedst, for han vil som bekendt sikre, at Twitters ”extraordinære potentiale” frisættes, og potentielt, @ElonJet-historien in mente, med Musks egne checks-and-balances holdt i hævd for alle brugere. Når det i øvrigt er sagt, har Musk i forbindelse med købet af Twitter underlagt sig en klausul, der forbyder ham at kritisere… Twitter. Så meget for det første løfte om ytringsfrihed som demokratiets grundfjeld.

Når vi nu alligevel er ved det: I Musks andet løfte tilkendegivet i det tweet, der figurerede umiddelbart efter opkøbet, lover Musk at gå i krig mod bot-hære, spambots og anden automatiseret vandalisme. Det løfte kan godt komme i gevaldig knibe, som tingene står. Forskning fra OSOME – Observatory on Social Media of Indiana University, Bloomington viser, at tweets, der stillede sig positivt overfor handlen lige efter Musks opkøbsbesked på Twitter var genstand for netop bot-forstærkning (Figur 6). Men det er jo netop det, Musk gerne vil til livs, om end det i det specifikke tilfælde af forstærkning synes at gavne ham. Så hvor skal grænsen gå – og ikke mindst, hvem skal sætte den? Musk?



Figure 6 Bot-forstærkning af tweets, der stiller sig positivt til Musks opkøb umiddelbart efter hans Twitter-udmelding.

Det kan meget vel være, at Musk vil foretage ændringer i BigTechs forretningsmodel givet sin store handel med Twitter og således gå fra en annoncebaseret model til en abonnementsbaseret. Men der er stadig store problemer i udsigt om alt fra ytringsfrihed og indholdsmoderation til bot-aktivitet og bæredygtige sanktionsmodeller for Musk, Zuckerberg, Bezos, Pichai og de andre tech-direktører, når det gælder deres egne visioner og idealer og de nye DMA-DSA-lovpakker.

Tidligere på ugen betegnede den eminent tech-kyndige Shoshana Zuboff, DSA’en som “the first comprehensive declaration of a digital future founded on the legitimate authority of democratic rights and the rule of law, and a signal that the principles of a self-governing demos might survive the digital century”. Samtidig betonede hun, at der stadig ligger meget arbejde forude:

“Much of what occurs in our information spaces today is profoundly illegitimate, but because it is unprecedented it is not yet illegal”.

Vi er stadig på begynderstadiet og mange af problemerne er uden præcedens – og et bæredygtigt onlinemiljø er en global udfordring, vi kommer til at kæmpe med længe endnu, for et informationsmarked styret af en opmærksomhedsøkonomi forenet med Zuboffs overvågningskapitalisme i global skala har vi som art ikke prøvet før. ■

 

I Musks andet løfte tilkendegivet i det tweet, der figurerede umiddelbart efter opkøbet, lover Musk at gå i krig mod bot-hære, spambots og anden automatiseret vandalisme. Det løfte kan godt komme i gevaldig knibe, som tingene står
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet og er en afholdt foredragsholder. ILLUSTRATION: Eget pressefoto.