21.01.2022

.

Nødigt skulle vi ende i et corpokrati, hvor et konglomerat af monumentale, multinationale virksomheder forvalter alt fra demokrati til finanser over mennesker og deres myndighed eller mangel på samme, sidder på hele spillepladen for den kritiske infrastruktur og rykker brikkerne rundt i overensstemmelse med årsregnskabets mest favorable bundlinjeresultat, aktionærernes maksimale udbytte og annoncørernes optimale reklamemuligheder.

Dette indlæg af professor Vincent F. Hendricks bringes udenfor RÆSONs betalingsmur. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Vincent F. Hendricks

Droner er blevet observeret i både Sverige og Ukraine i forbindelse med den verserende konflikt. De er ganske fordelagtige at anvende når alt fra et lands militærkapacitet til kritiske infrastruktur skal afdækkes. Kontrol med kritisk infrastruktur er potent magt både i fredstid, i krig og på internettet. Og techgiganterne er umærkeligt begyndt at sætte sig på det meste af den kritiske infrastruktur i noget, der kunne ligne et corpokrati (1).

I løbet af de sidste uger har verdenspressen kunnet berette om observationer af store droner over svenske atomkraftanlæg omkring Forsmark i øst og ved anlæggene i Ringhals samt Oskershamn mod syd. Spekulationerne går entydigt i retning af en russisk dronetilstedeværelse som resultat af den verserende konflikt i Ukraine mod syd og den svenske militærmobilisering mod nord i denne forbindelse. Hertil skal lægges droneobservationer ved forskellige svenske lufthavne og ved kongeslottet i Stockholm. Derudover er Ukraine kommet yderligere på kant med Rusland ved at anskaffe sig et antal tyrkisk-producerede droner til at holde øje med – og potentielt bekæmpe – russiske tropper og separatisterne langs den ukrainske grænse.

Droner kan afdække troppebevægelser, militærforlægninger, materieldepoter og give mere kvalificerede idéer om alt fra eventuelle invasionsstrategier til modstanderens militære infrastruktur. Er det russiske droner, der har propelleret rundt i Sverige, er det ikke overraskende, at de er observeret omkring atomkraftanlæg og lufthavne, der udgør kritisk, samfundsbærende infrastruktur, som hidrører energiforsyning og transport. Kontrol med kritisk infrastruktur er en afgørende magtfaktor – i krig, i fred og på internettet – og netop derfor betegnes den kritisk.

 

I demokratiet er en bærende del af den kritiske infrastruktur det offentlige rum og borgernes lige og frie adgang til dette rum. Der må ikke være specialinteresser eller specialadgang til dette rum for visse udvalgte
_______

 

Kritisk infrastruktur og corpokratiet
I demokratiet er en bærende del af den kritiske infrastruktur det offentlige rum og borgernes lige og frie adgang til dette rum. Der må ikke være specialinteresser eller specialadgang til dette rum for visse udvalgte, hvad enten, der er tale om personer eller virksomheder eller private hænder og det offentlige rum skal slet ikke privatiseres , hvis det skal tjene dét demokratiske formål, som det siden oplysningstiden har været tiltænkt. Ingen må skulle kunne kapitalisere på den demokratiske infrastruktur, hvis idéernes frie markedsplads med lige konkurrencevilkår reelt skal være fri og med lige adgang for alle samfundets borgere.

Der er en grund til, at det danske vejnet ejes af staten — alle skal kunne få adgang til det på lige vilkår. Den samme idé har traditionelt set gjort sig gældende for telekommunikation, der i Danmark igennem tiden har været mere eller mindre statsejet og -kontrolleret – ind til liberaliseringen og den gradvise privatisering af telekommunikation startende i 1990’erne. Der er imidlertid en ny aktør på kommunikationsmarkedet, der kommer til at vokse sig større og mere potent end nogen stat eller noget teleselskab nogensinde kunne drømme om at være, når det vedrører infrastruktur.

Techgiganterne er begyndt at gøre sig i branchen for udbredelse af fiberoptikkabler på tværs af kontinenter, som også Deadline DR2 kunne berette om i udsendelsen d. 19.01.2022. Fiberoptikken bærer op imod 95 pct. af den globale internettrafik i form af de omkring 1.3 millioner kilometer bundtede glastråde, der legemliggør det, vi forstår ved internettet. På mindre end 10 år er Microsoft, Google, Meta og Amazon blevet de dominerende forbrugere af den undersøiske fiberoptik med en andel på ca. 66 pct. af kapaciteten. I årene fremover forventes det, at disse fire techgiganter vil finansiere og således eje store dele af dette undersøiske og trans-oceane netværk, og frem mod 2024 er forventningen, at de fire store techvirksomheder i forskellige konglomeratkonstruktioner sammen vil eje og køre 30 langdistancekabler kloden rundt — sammenlignet med det blot ene kabel, de havde fingrene i 2010.

Som svar på disse fantastiske forventninger har såvel teleselskaber som uafhængige teleanalytikere ytret bekymring med hensyn til de samfundsmæssige, politiske og finansielle konsekvenser af, at techgiganterne også er ejere af selve den infrastruktur i hvilken, de udbyder deres produkter og ydelser. Blandt deres besiddelser vil ikke blot figurere bilerne på vejene, men vejene selv, samt kontrollen med trafiklys og ikke mindst reklamesøjlerne og de butikker, man måtte møde på sin vej. Det vil være at gøre krav på, eje og kontrollere virtuelt set hele internettet. Techgiganternes engagement i fiberkabellægningen har haft den fordel, at det har nedbragt prisen på datatransmission verden over – for både partnere som konkurrenter – og i øvrigt forøget datatransmissionskapaciteten med 40 pct. i 2020 alene. Det er godt for væksten, som for brugeroplevelsen.

At udbrede fiberkabler og køre datacentre til den verdensomspændende internettrafik kræver strøm – masser af strøm til servere og afkølingssystemer – så det er ikke svært at forestille sig, at techgiganterne inden længe vil formulere et ønske om, og sidenhen iværksætte deres egen energiforsyning, uafhængig af de nationale elektricitetsnet, som de for indeværende benytter sig af og betaler for. Men energiforsyning er en anden del af den kritiske infrastruktur – så hvad bliver det næste? Opgør man inventaret, synes det som om, techgiganterne allerede har fingrene godt i drejeskiven for den kritiske infrastruktur, som vi kender den fra data og cloud-løsninger, rummet, mad og fødevarer, uddannelse, forskning og innovation, kommunikation, transport, forsvar og national sikkerhed, bankvirksomhed og finaner, selv sundhed – og så er der faktisk alene vandforsyning tilbage, der endnu står for sig selv (se figur).



Figur: Skiven af kritisk infrastruktur.

Heraf følger ikke en påstand om, at techgiganterne notorisk har en aksiomatisk ambition om verdensdominans i enhver sektor af den kritiske infrastruktur. Ikke desto mindre har en ting det med at lede til en anden, eller i hvert fald forskyde sig. Techgiganterne besluttede sig kollektivt for at forstumme en folkevalgt og dermed intervenere kraftigt i demokratiet — selvom de notorisk har sagt, at de ikke vil stå vagt om demokratiet, der ifølge Meta/Facebook’s direktør Mark Zuckerberg ligger over deres lønramme. Under alle omstændigheder kalder det på kløgtig overvejelse, raffinerede reformer og reflekteret lovgivning.

Nødigt skulle vi ende i et corpokrati, hvor et konglomerat af monumentale, multinationale virksomheder forvalter alt fra demokrati til finanser over mennesker og deres myndighed eller mangel på samme – sidder på hele spillepladen for den kritiske infrastruktur og rykker brikkerne rundt i overensstemmelse med årsregnskabets mest favorable bundlinjeresultat, aktionærernes maksimale udbytte og annoncørernes optimale reklamemuligheder. For så vil der slet ikke være en fri markedsplads for ideer – end sige et offentlige rum i hvilket det liberale demokrati kan leve og ånde. ■

 

Heraf følger ikke en påstand om, at techgiganterne notorisk har en aksiomatisk ambition om verdensdominans i enhver sektor af den kritiske infrastruktur. Ikke desto mindre har en ting det med at lede til en anden, eller i hvert fald forskyde sig
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sig Meincke]¨

(1) Corpokratiet er et konglomerat af store (tech)-virksomheder, som forvalter alt fra den offentlige forvaltning til den demokratiske samtale og hele samfundsstrukturen, hvor statens arbejde er blevet udliciteret til privat foretagsomhed.