Professor: Kriserne hober sig op. Derfor er der brug for en revolution i dansk uddannelsestænkning
28.11.2022
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)
”Verden er ny, og vi kan ikke begribe den nye verden med gamle begreber, teorier og tilgange. Kriserne hober sig op, men i kriserne ligger muligheden for en ny og bedre verden. Derfor bliver vi nødt til at gentænke den måde, vi tænker og praktiserer undervisning på.”
Kommentar af Steen Hildebrandt, Ph.d., professor emeritus & adjungeret professor
EN KOMMENDE REGERING bør have uddannelse til bæredygtig udvikling højt på sin dagsorden. Ikke kun fordi det er et eksplicit krav i FN’s 17 verdensmål, hvor det hedder, at vi skal ”undervise i bæredygtig udvikling og verdensborgerskab og give alle mennesker viden og forståelse for at kunne leve bæredygtig”. Men også fordi uddannelse er et nøgleord, hvis vi generelt skal lykkes med den bæredygtige omstilling og verdenstransformation. Vigtigheden af dette kan ikke understreges nok.
Danmark har stolte traditioner for uddannelse. Frederik IV’s Rytterskoler fra 1721 hører til i den fantastiske danske uddannelseshistorie. En lang historie med frie private skoler og offentligt drevne folkeskoler, Københavns Universitet fra 1419, Folkehøjskoler og efterskoler sidst i 1800-tallet. Store skolereformer op gennem flere århundreder. Erhvervsskoler, daginstitutioner, professionshøjskoler, universiteter, mere end et hundrede organisationer og foreninger, der varetager en lang række forskellige og legitime interesser inden for uddannelsesverdenen. Et nøgleord i hele dette uddannelsesbillede er: folkelig. Folkeskole, folkeuniversitet, folkeoplysning, folkebibliotek, folkehøjskole etc.
Danmark er et uddannelsesland. Respekt for uddannelse er en del af den danske folkesjæl. Respekt for lærdom og viden, respekt for pædagoger, forskere, lærere og undervisere er en del af den danske kulturselvforståelse. Vi har udviklet et kæmpestort system af skoler, hierarkier, specialer og karriereveje med love, bekendtgørelser, forlig, reformer, regler, fagplaner, tests, evalueringer, to ministerier etc. Et system, som vi skal være stolte af, og hvis levedygtighed og fremtidsrelevans vi derfor hele tiden som ansvarlige borgere og politikere skal have opmærksomheden rettet imod. Vi må hele tiden være årvågne og spørge: Er det tid til nytænkning? Er der behov for nytænkning?
Man kan få en fornemmelse af, at systemet er ved at køre fast i sig selv og sine egne strukturelle, faglige og organisatoriske afgrænsninger, veje og vildveje
_______
Man kan få en fornemmelse af, at systemet er ved at køre fast i sig selv og sine egne strukturelle, faglige og organisatoriske afgrænsninger, veje og vildveje. Det vigtigste nøgleord nu og i fremtiden ser ud til at være: bæredygtighed.
Udviklingen mod en uddannelsessektor med bæredygtighed i fokus er allerede godt i gang i Danmark, men det går langsomt og er ofte båret af enkeltstående initiativer, der afhænger af nogle få ildsjæle eller lokale initiativer. Der er brug for, at der arbejdes systematisk med bæredygtighed i hele uddannelsessystemet. Vi skal have en national handleplan for uddannelse til bæredygtig udvikling, der skal hjælpe med at kvalificere, koordinere, udbrede, understøtte og videreudvikle indsatsen for en uddannelsessektor, hvor bæredygtighed er i centrum.
Uddannelse til bæredygtig udvikling skal have fokus på det brede bæredygtighedsbegreb og dermed forholdet mellem den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Og det skal bygge på systemisk tænkning og tværfaglighed, hvor elever, studerende og kursister udvikler kompetencer til at kunne reflektere, identificere og handle på deres viden om bæredygtige problemstillinger, dilemmaer og udviklingsmuligheder.
Danmark og verden er midt i et afgørende vendepunkt. Vi kan ganske enkelt ikke fortsætte den vækst-, produktions- og forbrugstænkning, der har været den dominerende i de seneste 75 år
_______
Handleplanens overordnede målsætning skal være at sikre rammerne for, at alle elever, studerende og kursister på alle uddannelsesniveauer og -områder modtager uddannelse til bæredygtig udvikling med udgangspunkt i en helhedstænkning af institutionen, og hvor bæredygtighed tænkes ind i både undervisning, drift, ledelse og samarbejde med det omgivende samfund.
Det handler om at bringe sig i en position, hvor man forsøger at åbne sig for fremtiden, åbne sig for tanker og forestillinger om, hvilken verden vi står over for. Eller skarpere formuleret: Hvilken fremtid er ved at blive til virkelighed? Hvilken fremtid er mulig? Hvis man identificerer sådanne udviklingstendenser eller billeder, er det dernæst muligt at placere sig i disse tendenser eller billeder og fra et fremtidigt punkt og perspektiv overveje og spørge, hvorledes samfundet bedst forbereder sig til disse fremtidige tilstande og muligheder.
Normalt fremhæves Danmark som et land, der er nået meget langt, når det handler om uddannelse. Danmark er et demokratisk land, et rigt land, et land, der i mange internationale sammenligninger ligger meget højt placeret. Danmark er et uddannelsesland. Men tiden er inde til betydelige ændringer i den måde, vi tænker og praktiserer uddannelse på. Nøgleordet er bæredygtighed i begrebets mange dimensioner – fx repræsenteret ved tænkningen i Brundtland-rapporten og i FN-resolutionen om de 17 verdensmål. FN’s 17 verdensmål og Brundtland-rapporten fra 1987 repræsenterer begyndelsen til nye verdens- og natursyn. Menneskehedens rolle og ansvar for klodens situation og udvikling revolutioneres. Det skal vi alle lære om, reflektere over og have muligheder for både som børn og voksne at arbejde konkret med, fx i de uddannelsesinstitutioner, hvor vi er børn, elever, lærlinge, kursister og studerende.
Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark, Skandinavien og verden står over for betydelige, måske dramatiske udfordringer, og samtidig enorme muligheder, når det kommer til bæredygtighed, biodiversitet, ressource-, virksomheds- og partnerskabsforståelse etc. Danmark og verden er midt i et afgørende vendepunkt. Vi kan ganske enkelt ikke fortsætte den vækst-, produktions- og forbrugstænkning, der har været den dominerende i de seneste 75 år. Kriserne står i kø – og vi kan se og mærke dem hver dag. Verden skal ikke sættes i stå – den skal ændres. Og her er Danmark et enestående land med imponerende og respekterede historiske præstationer og med potentialer til at vise vej ind i en ny bæredygtighedsepoke. Uddannelse er i den sammenhæng ikke bare af stor, men af afgørende betydning. Vi skal se muligheder og ikke forhindringer. Vi skal ikke acceptere den tænkning, at fordi Danmark er et lille land både geografisk, økonomisk, og på andre måder, så kan vi intet gøre i den store sammenhæng. Sandheden er, at det har vi allerede gjort, og det skal vi fortsat gøre.
Verden er ny, og vi kan ikke begribe den nye verden med gamle begreber, teorier og tilgange. Kriserne hober sig op, men i kriserne ligger der nye muligheder og en ny og bedre verden. Derfor bliver vi nødt til at gentænke den måde, vi tænker og praktiserer undervisning på. Det begynder i daginstitutionen og slutter med lærlingens praksis og den ph.d.-studerendes problemformulering og arbejdsresultat. Respekt for dyr og mennesker og respekt for naturen og planeten er den nye overskrift, som skal afløse den blinde og maniske stræben efter kortsigtet økonomisk vækst og kontrol over naturen. Vi bliver nødt til at indrette os anderledes på kloden.
Uddannelse til bæredygtig udvikling bør derfor indgå i et fremtidigt forståelsespapir og regeringsgrundlag, uanset hvordan den fremtidige danske regering kommer til at se ud. ■
Uddannelse til bæredygtig udvikling bør derfor indgå i et fremtidigt forståelsespapir og regeringsgrundlag, uanset hvordan den fremtidige danske regering kommer til at se ud
_______
Steen Hildebrandt (født 1944) er professor emeritus ved Århus Universitet og adjungeret professor ved Ålborg Universitet og CBS, Handelshøjskolen i København. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om organisatoriske, ledelsesmæssige og samfundsmæssige problemstillinger og temaer. Han har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling, senest i 2018 Statens Kunstfonds Faglitterære pris. Året efter nomineret til Rosenkjær Prisen. I årene efter 2015 har han overvejende arbejdet med bæredygtighed og verdensmål, herunder skrevet og redigeret flere bøger om og holdt ca. seks hundrede foredrag om verdensmålene.
ILLUSTRATION: Skribentens eget foto
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
