Postkort fra Amerika: Velkommen til det mest uforudsigelige midtvejsvalg i to årtier

14.09.2022

Længe lignede det forestående midtvejsvalg et sikkert nederlag for Biden og hans progressive agenda. Men de sidste tre måneder har situationen ændret sig grundlæggende. Fra New Hamsphire følger Vilhelm Juhler Kjær valgkampen i serien Postkort fra Amerika [dette er #1]

5. september fejrede amerikanerne Labor Day, der i politiske kredse betragtes som det uofficielle startskud på valgkampen før et midtvejsvalg. Der venter 10 hæsblæsende uger. Det historiske mønster fortæller, at det parti, der har Det Hvide Hus, som oftest går tilbage. I gennemsnit har præsidentens parti mistet 25 sæder i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalgene siden 1946. Undervejs har der været nogle undtagelser – Clinton i 1998 og Bush i 2002 (godt et år efter 11. september) – men oftest er spørgsmålet ikke om hvorvidt præsidenten vinder et midtvejsvalg, men rettere hvor stort de taber det.

Længe lignede det forestående midtvejsvalg et sikkert nederlag for Biden og hans progressive agenda: Men i løbet af de sidste tre måneder er det blevet noget andet – det mest åbne og uforudsigelige midtvejsvalg i to årtier.

Udsigten til nederlag
Demokraterne har kæmpet med et umedgørligt senat, en krig i Europa, inflation og prisstigninger. Men de er samtidig blevet hjulpet: Dels af flere pludselige lovgivningsmæssige gennembrud, dels af det, der på overfladen lignede et historisk nederlag for Demokraterne og den progressive agenda: Højesterets tilbagerulning af abortbeskyttelsen i Roe v. Wade.

I snart et år har de ellers kunnet se frem til et stort nederlag. Trods en god start – med store COVID-19 hjælpepakker i foråret 2021 – har Bidens popularitet hos vælgerne (opgjort i hans approval rating) ligget stabilt under 50 pct. Dét skete med den katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021, der kastede en lang skygge over hans agenda. De næste måneder ventede der nederlag efter nederlag: Tilbagefald i COVID-19-håndteringen med udbredt mangel på vacciner, et langsomt svar på inflation og stigende forbrugerpriser og (vigtigst af alt) en langsom nedsmeltning af Build Back Better-projektet; der var kronjuvelen i hans valgkamp i 2020.

 

Den nedadgående kurve blev knækket, Demokraterne skubbede Republikanerne på retræte, og selvom de fortsat står til at tabe Repræsentanternes Hus, ligner det mere og mere en sejr i Senatet
_______

 

BBB (ej her at forveksle med departementschefen i Statsministeriet!) skulle omfatte adskillige dele af Demokraternes vigtigste prioriteter. I sin oprindelige form ville planen ambitiøst tackle en treven økonomi og investere massivt i uddannelse og infrastruktur. Man ville gerne sende tankerne i retning af FDR’s legendariske New Deal fra 30’erne. Planen skulle gøre det muligt for Biden-administration at stemple USA selvsikkert tilbage ind i Paris-aftalen og gøre landet til en frontløber på den grønne omstilling. 3500 milliarder dollars skulle øremærkes til grøn omstilling, bedre vilkår for unge familier og en udvidelse af den offentlige sundhedsforsikring. De massive mængder af studiegæld, der har holdt mange amerikanere under 40 tilbage økonomisk, skulle i stort omfang slettes.

Men planen endte sine dage i Senatet, hvor den Demokratiske senator, Joe Manchin, egenhændigt nedstemte planen igen og igen. Netop Senatet, BBB og Joe Manchin udstiller Bidens store svaghed. Da Biden i 2020 vandt valget, var det med en overbevisende majoritet i Repræsentanternes Hus, men kun med det absolut snævrest mulige flertal i Senatet – her sad 50 Demokrater mod 50 Republikanere mens vicepræsidenten kan tilføje sin – altså afgørende – stemme. Hvis Biden ville have sin lovgivning igennem, skulle han have perfekt greb om eget bagland, hvilket gav partiets moderate og midtsøgende toppolitikere en hidtil uset magt over præsidentens relativt progressive planer.

Udadtil tog Demokraterne sig længe vingeskudte ud blot halvandet år inde i Bidens periode. Men kun langsomt gik det op for Demokraternes inderkreds, at de levede på lånt tid, snart ville tabe et midtvejsvalg og dermed miste deres allerede knappe politiske kapital i resten af Bidens præsidentperiode. De stod til at tabe både Repræsentanternes Hus og Senatet, og en præsident, der har begge Kongressens kamre imod sig, får ikke indført sin egen politik. Republikanerne lå stærkt i meningsmålingerne – mange kandidater nød godt af opbakning fra Donald Trump, der offentligt bakkede dem op i TV-reklamer og på sine store rallies.

I juni lagde Manchin tilsyneladende definitivt det sidste forsøg på en version af BBB i graven. Men blot få dage efter endte han med at ombestemme sig og tage imod den aftale, der trods alt var kommet til at tilgodese mange af hans særinteresser, stemme for og give Biden en enorm lovgivningsmæssig sejr. Momentummet skiftede og det lykkedes Biden at indføre den omdøbte Inflation Reduction Act, samt gældsslettelse af op til $20.000 studiegæld hos millioner af unge amerikanere.

Den nedadgående kurve blev knækket, Demokraterne skubbede Republikanerne på retræte, og selvom de fortsat står til at tabe Repræsentanternes Hus, ligner det mere og mere en sejr i Senatet. Endda en sejr, der kan give dem et bredere flertal end 50 mod 50 og dermed også et større politisk råderum. En af de store årsager bag dette er reaktionen på højesterettens dom om tilbagerulning af forfatningens abortrettighedsbeskyttelser under Roe v. Wade.



USAs højesteret som den var sammensat oktober 2010-februar 2016: første række: Clarence Thomas, Antonin Scalia, John Roberts (formand), Anthony Kennedy, Ruth Bader Ginsburg. Bagerste række: Sonia Sotomayor, Stephen Breyer, Samuel Alito, Elena Kagan [foto: Steve Petteway, Collection of the Supreme Court of the United States/The Oyez Project]

Hvem vinder på abortdebatten?

Højesterets beslutning tilskrives i høj grad det evangelisk-konservative USA, der har brugt generationer på at forberede det endelige opgør med abortrettigheder under paraplybegrebet, Pro Life. Man kan placere starttidspunktet for denne konservative sejr mange steder, men man kan ikke komme udenom, at et af de helt centrale momenter var tilbage i 2016.

I begyndelsen af valgåret, der skulle ende med Donald Trumps store sejr, døde højesteretsdommer, Antonin Scalia, der i årtier havde været med til at definere det konservative Amerikas justitsideologi om såkaldt originalisme. Den amerikanske højsterets modus er at fortolke landets forfatning og her fordeler jurister og dommere sig hovedsageligt i to lejre; originalisterne og tilhængere af den levende forfatning. Modsat troen på, at forfatningen er et levende dokument, der udvikler sig i takt med skift i værdier, moralfilosofi og tidsånd, mente Scalia, at man må fortolke fortfatningen, sådan som landets stiftere mente den skulle fortolkes – altså: Den ikke skal ændre betydning eller mening med tiden.

Efter Scalias død nominerer præsident Obama hurtigt den moderate jurist og dommer, Merrick Garland, som hans afløser, men Republikanernes majoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, blokerer for Garlands høring i Senatet. Garland kommer ikke til afstemning og bliver ikke højesteretsdommer. Da valget afholdes går sejren til Trump, der straks indsætter den konservative Neil Gorsuch på Scalias plads. I løbet af sin valgperiode får Trump mulighed for også at indsætte Brett Kavanaugh i stedet for Anthony Kennedy, da Kennedy trækker sig frivilligt og – til Demokraternes enorme raseri – også den konservative Amy Coney Barrett, da det progressive og venstreorienterede ikon, Ruth Bader Ginsberg, dør kun få måneder før valget i 2020. Under ledelse af McConnell indsætter senatet Barrett den 26. Oktober, blot otte dage før valget, hvor Trump som bekendt taber til Biden.

McConnells blokering af Garland, Trumps sejr i 2016, indsættelsen af Gorsuch i 2017 og Kavanaugh i 2018, Ginsbergs død og Republikanernes feberedning med Barrett i 2020 bidrog til at Højesteret, der i årtier havde svinget mellem centrum og centrum-venstre positioner, pludselig havde en stærk og overbevisende konservativ ideologi.

Men først i foråret 2022 viste det nye flertal af dommere for første gang viste sin styrke, da man 22. juni fjernede beslutningen om at forfatningen beskytter retten til abort. Dette førte i første omgang til en steppebrand af forbud og andre indgreb mod abort i en række Republikanske stater – og det konservative USA jublede over en sejr, der i deres øjne omstødte årtiers fejlpraksis. Flere stater i syden ulovliggør nu alle aborter – uden undtagelser for hverken incest eller voldtægt, uanset offerets alder.

Men så forandrede situationen sig. I stigende grad ser det ud til at mange, inklusiv ledende Republikanere, fejlagtigt har troet at absolutte abortforbud har opbakning hos den almindelige konservative vælger.

Kansas er en massivt Republikansk stat, hvor Trump i 2016 slog Biden 56/41. Kort tid efter højesterets afgørelsen blev indbyggerne sendt til stemmeurnerne for at afgøre, om abort skulle kunne forbydes eller ej. Til stor forbløffelse for mange endte den afstemning med et nej – for cirka 60 pct. stemte for at bevare abortrettighederne. Og ser man på statistikken er det et bredt udsnit af den amerikanske befolkning, der på den ene side betragter sig selv som værende Pro Life, men som samtidig gerne vil tillade både undtagelser for voldtægt og incest, samt fx tillade brugen af fortrydelsespiller eller meget tidlige aborter.

I stigende grad ser det ud til at mange, inklusiv ledende Republikanere, fejlagtigt har troet at absolutte abortforbud har opbakning hos den almindelige konservative vælger
_______

 

Har Republikanerne taget fejl af abortspørgsmålet?

Resultatet fra Kansas sendte – og sender – chokbølger helt op til Washington D.C., hvor Demokraterne nu er begyndt at indrykke annonce efter annonce på TV, sociale medier og på skilte langs motorvejene, der skal minde vælgerne om, at Det Republikanske Parti er modstandere af al abort. For få måneder siden udbasunerede Republikanske politikere selv deres vidtgående abortskepsis, men landskabet er nu pludselig vendt på hovedet og den selvsamme abortmodstand gemmes væk fra flere Republikaneres programmer og hjemmesider. „Over the last couple of months, [Democrats] have set about to out-culture war the Republicans, using a different set of issues‟ bemærkede chefredaktøren for National Review Rich Lowry forleden til Politico: „As Republicans around the country desperately try to keep the focus on the ultimate kitchen-table concern, inflation, Democrats insist on talking about one of the most contentious issues in American politics, abortion — and for good reason”.

Det amerikanske medie 538, der benytter sig af data og statistiske metoder, har siden juni genereret sofistikerede forudsigelser for det kommende senatsvalg. Selvom Demokraterne stadigvæk er udfordrede i Repræsentanternes Hus, er forudsigelsen for Senatet skiftet fra 60/40 i Republikansk favør til Demokratisk favør på 69/31. Sammen med Bidens politiske sejre har abortspørgsmålet simpelthen genåbnet situationen på det politiske spillebræt. ■
 

Sammen med Bidens politiske sejre har abortspørgsmålet simpelthen genåbnet situationen på det politiske spillebræt
_______

 

Læs mere her:

Journalisterne fra websitet 538 diskuterer resultatet fra Kansas-afstemningen og hvordan man bedre kan forstå abortspørgsmålet på tværs af vælgergrupper. Why Kansas Voted To Keep Its Right To Abortion

Kansasvalget blev afgjort på et såkaldt ballot measure, hvor folkeafstemningsspørgsmål bliver sat på i bunden af en stemmeseddel til et andet valg. Det virkede i Kansas, så nu håber Demokraterne, at det vil virke andre steder. First Kansas, Next Michigan and Beyond as Abortion Ballot Measures Spread

Læs The New Yorkers forrygende portræt af manden, der er blevet ansigtet på højesterettens abortmodstand, Justice Samuel Alito. Justice Alito’s Crusade Against a Secular America Isn’t Over

I næste uge ser vi nærmere på nogle konkrete valgkampe, hvor bl.a. abortspørgsmålet ændrer på magtbalancerne. Tyvstart her med historien om Beto O’Rourke i Texas. The Supreme Court’s Abortion Decision Has Given Beto O’Rourke a Fighting Chance

Opinion: Demokraterne har været frustrerede i årtier over, at Republikanerne hellere ville tale kulturkampe end hård politik. Lige indtil det gik op for dem, at de kunne gøre det samme med abort, skriver Rich Lowry: Republicans Aren’t the Only Ones Who Can Play Culture Warrior

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt