Postkort fra Amerika #8: Rød bølge eller blot et skvulp? Republikanerne står til sejr

06.11.2022

Tirsdag kommer afgørelsen i det midtvejsvalg, der også ligner startskuddet til præsidentvalget 2024. Yderfløjene hader hinanden. USA står på kanten af afgrundens dyb.

Fra New Hamsphire følger Vilhelm Juhler Kjær valgkampen i serien Postkort fra Amerika [dette er #8].

Vælgerne skal ikke ikke alene fælde dom over Bidens hidtidige præsidentperiode men reelt også sætte kursen for USA på verdensscenen. For Kongressens opbygning kommer til at være afgørende for krigen i Ukraine, klimakrisen – herunder Paris-målenes sidste krampetrækninger – rivaliseringen med Kina og USA’s egen indre splittelse om demokratiets indretning. Velkommen til valgkampens afgørelse. Spurten er sat ind.

Det delte USA

En nyhed, vi ikke kan komme udenom fra den forgangne uge, er overfaldet på Paul Pelosi, der er gift med den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Gerningsmanden brød ind i parrets hjem i Californien, angiveligt med hensigten om at bortføre Nancy Pelosi. Da hun ikke var hjemme, konfronterede gerningsmanden Paul Pelosi og overfaldt ham bevæbnet med en hammer.

Skulle man være i tvivl om splittelsen i USA, skal man blot se på reaktionerne. Selvom den Republikanske magtelite lagde partifarven til side og både ærligt og oprigtigt bakkede op om både Paul og Nancy, så har partiets højrefløj brugt angrebet politisk, gjort grin med det og spredt konspirationsteorier om gerningsmandens hensigter. Virginias guvernør, Glenn Youngkin (R), opfordrede til tilskuernes store begejstring at stemme Nancy ud af Kongressen, så hun kunne komme hjem til sin mand:

“Speaker Pelosi’s husband, they had a break-in last night in their house, and he was assaulted. There’s no room for violence anywhere (…) we’re going to send her back to be with him in California.” – HuffPost, 28.10.22

Flere profiler skrev løgnagtigt og i strid med politiets forklaringer, at Paul Pelosi og angrebsmanden skulle have været elskere og at angrebet skulle være sket i affekt. Donald Trump Jr. delte et billede et par underbukser og en hammer på sin Instagram med teksten “Got my Paul Pelosi Halloween costume ready.” Billedet er siden blevet taget ned. Kongresmedlemmet Clay Higgins (R-Louisiana) delte i samme ombæring et billede af Nancy Pelosi med den tilhørende tekst:

“That moment you realize the nudist hippie male prostitute LSD guy was the reason your husband didn’t make it to your fund-raiser.” – NYTimes, 01.11.22

Billedet er siden taget ned fra Higgins’ Twitter-profil. Paul Pelosi er i bedring og forventes at komme sig uden mén.

Da midtvejsvalget på tirsdag er det første valg siden angrebet på Kongressen, er netop trusler mod og pres på det amerikanske demokrati et vigtigt emne for særligt mange Demokratiske vælgere. Samtidig er der 18 guvernørkandidater og 17 senatskandidater landet over, der har erklæret at de ikke står bag valgresultatet i 2020. Lige nu er det mest vedholdende angreb mod det amerikansk demokrati hverken Donald Trump’s mistænkeliggørelse af Bidens valgsejr eller høringerne om stormen på Kongressen 6. januar 2021. Derimod er det den tvivl om de demokratiske spilleregler, der dagligt sås på nettet, på TV og i medierne. En tvivl, der afspejler sig i tilliden til systemet og til Washington, der fortsat ligger historisk lavt.

 

For første gang i den måneder lange valgkamp er stemningen hos Republikanerne præget af en uforbeholden optimisme. Flere og flere tror nu oprigtigt på, at det kommer til at lykkes dem at vinde begge Kongressens kamre
_______

 

Kampen om dagsordenen

Under Folketingsvalget i Danmark blev det igen og igen slået fast, at der ikke var et enkelt ”hovedtema” – at tematikkerne var flygtige og afhang af, hvem man spurgte. Dét er derimod ingen nyhed i USA, hvor kampen om dagsordenen er helt afgørende for både valgkamp og valgresultat. Som jeg tidligere har beskrevet i Postkort #6, så kæmper partierne indædt om at få lov til at definere, hvad vælgerne skal tage stilling til og have i baghovedet, når de stemmer.

Demokraterne forsøger forgæves at få valget til at handle om abort og demokratiets fremtid. Imens har Republikanerne fået momentum med at tale om truslerne fra de stigende priser og den stigende kriminalitet.

Alt – herunder meningsmålingerne – ser ud til, at emnernes vinde er skiftet til Republikanernes fordel, og for første gang i den måneder lange valgkamp er stemningen hos Republikanerne præget af en uforbeholden optimisme. Flere og flere tror nu oprigtigt på, at det kommer til at lykkes dem at vinde begge Kongressens kamre. Analysiemediet 538 har nu Republikanerne som favoritter til begge kamre i Kongressen med probabilitet på hhv. 55/45 i Senatet og 84/16 i Repræsentanternes Hus.

I kulissen spøger Donald Trump for Republikanerne, hvor de fortsat balancerer på en tynd line mellem at omfavne den tidligere præsident og hans entusiastiske støtter, samt ikke at skræmme moderate vælgere væk og i retning af Demokraterne. Alligevel ser det nu ud til, at man satser mere på at mobilisere i egen lejr end på at overvinde midten. Vi ser i øjeblikket, at Trump besøger flere af de tætteste opgør og bruges som en såkaldt parti-surrogat. Trump førte lørdag kampagne for den Republikanske kandidat til Senatet fra Pennsylvania, Mehmet Oz, der ellers hidtil har forsøgt at lægge afstand til den tidligere præsident

Lykkes det for Republikanerne at genvinde Kongressens kamre, får Bidens administration svært ved at få et eneste stykke lovgivning igennem i resten af sin periode – og afstanden mellem regeringen og Kongressen kan gøre det umuligt at finde løsninger på tidens store kriser. 

Det næste slag i Højesteret: ‘Affirmative Action’

Den amerikanske folkepsyke er vædet i slaveriets efterdønninger. Uligheden mellem sorte og hvide amerikanere er ikke forsvundet, som både højre- og venstreorienterede politikere håbede på i slutningen af det tyvende århundrede.

Et sted, hvor forskellen er tydeligst, er i velstand – herunder arv. Ser man på medianerne arvede den gennemsnitlige hvide amerikaner i 2021 omtrent 116.000 DKK, hvor den gennemsnitlige sorte amerikaner til sammenligning blot arvede 21.800 DKK. I de enkeltes husstandes formuer er forskellen endnu større, da hvide amerikanere gennemsnitligt råder over 789.500 DKK sammenlignet med sorte husstandes gennemsnit på 38.000 DKK.

Målrettede forsøg på at udjævne ulighederne har været mere vidtgående end i eksempelvis Europa. I USA har man ikke fokuseret på at fjerne barrierer for minoritetsborgere, men også på at give dem specifikke fordele. Et af det mest centrale – og et af de mest kontroversielle – tiltag har været Affirmative Action-

For at læse hele artiklen kan du købe adgang her.

Login