Postkort fra Amerika #6: Demokraternes stærkeste kort smuldrer mellem fingrene på dem

20.10.2022

Det er lykkedes for den Republikanske kandidat til Senatet i Georgia, Herschel Walker, at slippe billigt fra sin abort-skandale. Blot 5 pct. af vælgerne siger i dag, at abort er det vigtigste emne for dem i valgkampen, og det betyder, at Demokraternes foretrukne kampagnevinkel er smuldret mellem fingrene på dem. 

Fra New Hamsphire følger Vilhelm Juhler Kjær valgkampen i serien Postkort fra Amerika [dette er #6].

Stemningen i Demokraternes lejr er ikke i top. Som Matt Bennett fra centrum-venstre-tænketanken, Third Way, i mandags sagde til Politico:

“I’m wishing the election were in August (…) think we peaked a little early.” POLITICO

Som Bennett understreger i citatet, er det ikke lykkedes for venstrefløjen at konsolidere meningsmålingernes gunst, efter man har haft en sensommer med politiske sejre og en presset opposition. Flere og flere målinger går nu i de konservatives retning. Demokraterne har simpelthen mistet valgets momentum.

Bestemte Biden selv, skulle amerikanerne til et værdi-valg om adgang til abort og skydevåben, men stigende priser på benzin og basisvarer, frygt for økonomiens tilstand og den stigende inflation har stjålet scenen og sendt præsidentpartiet på retræte. Bidens stigende popularitet blandt befolkningen er også fladet ud, og hele venstrefløjen plages nu af hans generelle mangel på folkelig opbakning og karisma.

I politik er det ikke altid en fordel at være på hjemmebane.

Valget er dog stadigvæk et kampvalg, og selvom de færreste Demokrater fortsat tror på en sejr i Repræsentanternes Hus, håber de endnu på at udvide deres flertal i Senatet. Eller i det mindste bare at bevare det. Analysemediet 538 vurderer Demokraternes chancer for at bevare flertallet i Senatet til lige under to tredjedele. Deres chancer for at beholde Huset giver de derimod ikke meget mere end en fjerdedel.

Udover nogle få mindre tætte opgør i New Hampshire og Arizona, kommer Senatet i høj grad til at blive afgjort i fire stater: Wisconsin, Nevada, Pennsylvania og Georgia. Allerede nu kan vi se, at valgene i de fire centrale stater begynder at blive taget meget seriøst af den Demokratiske kampagnemaskine. Deres såkaldte Super-PACS–som er politiske organisationer, der køber reklamer og valgdækning til sine kandidater – har skruet budgetterne op fra 9 til 22 millioner dollars i Pennsylvania og fra 7 til 10 millioner dollars i Wisconsin ifølge AdImpact.

Samtidig forbliver Republikanernes annoncebudgetter i de pågældende stater uændret. Man håber på, at de skiftende dagsordener er til egen fordel, og fremfor at brænde læssevis af kampagnekroner af foretrækker man at gemme sine ressourcer til kommende kampe. Derfor er det at bruge flere penge ikke nødvendigvis en sejr for Demokraterne, da disse stigende budgetter samtidig trækker flere midler og ressourcer væk fra den valgkamp, der venter i 2024. I amerikansk politik er et midtvejsvalg en sølvmedalje, og derfor vil begge partier gøre alt hvad de kan for at vinde valget så billigt som muligt. Resten skal de gemme til præsidentvalget.

 

Bidens stigende popularitet blandt befolkningen er også fladet ud, og hele venstrefløjen plages nu af hans generelle mangel på folkelig opbakning og karisma
_______

 

Samtidig hænger de dårlige sager ikke fast ved de Republikanske kandidater. Det er lykkedes for den Republikanske kandidat til Senatet i Georgia, Herschel Walker, at slippe billigt fra sin abort-skandale – som vi omtalte i det seneste Postkort – hvor det kom frem, at den abortfjendske kandidat selv havde opfordret til og betalt for en tidligere partners abort. De fleste vælgere er ligeglade, og det er et godt eksempel på, at Demokraternes foretrukne kampagnevinkel er smuldret mellem fingrene på dem. Blot 5 pct. af vælgerne siger i dag, at abort er det vigtigste emne for dem i valgkampen, og det betyder, at Demokraterne ikke kan regne med lige så mange moderate stemmer, som de havde håbet på, på baggrund af abortspørgsmålet.

Kampen om det amerikanske Senat er altså centreret omkring fire staters valg. Og forskellen på et udmærket, et godt og et glimrende valg for Demokraterne er meget stor. I dag har Demokraterne som bekendt blot det snævrest mulige flertal, hvor Senatets ligelige fordeling på 50/50 afgøres af vicepræsidenten. Hele venstrefløjen havde op til valget håbet på at tilegne sig en mere komfortabel majoritet.

Eksempelvis så vi i de forgange år, at Demokraterne måtte bruge mange ressourcer og meget politisk kapital på at få overtalt deres egen moderate midterfløj, før de kunne få deres store lovgivningsmæssige sejre indført. Det betød, at den moderate senator fra West Virginia, Joe Manchin, alene kunne diktere Bidens centrale klima- og økonomiaftale, da den afhang af Manchins afgørende stemme – den selvsamme stemme, der inden da havde modtaget absolut flest kampagnedonationer fra den amerikanske olie- og gasindustri.

Af samme grund frygter mange højtstående demokrater nu, at mange måneders fremgang i meningsmålingerne og store annoncebudgetter fra deres donorer skal ende med, at de i bedste fald får samme resultat, som de gik til valg på. Af den grund er Demokraternes majoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, i gang med at sandbagge partiet op til valget – et amerikansk politisk udtryk for at sænke befolkningens forventninger til politikerne i håb om, at man kan imponere og overraske positivt med sin middelmådige indsats. Derfor minder Schumer befolkningen om, at:

“This 50/50 Senate was one of the most productive the Senate has ever seen, so if that’s the case again next Congress we’ll aspire for the same.” POLITICO

Men tag ikke fejl. Skuffelsen ved at bevare en 50/50-fordeling i Senatet vil være store for Demokraterne, hvorfor Schumer selv beskriver sin oplevelse af valgkampen som en Sisyfos-kamp, hvor man altid får et dårligt resultat i hovedet, trods sin bedste indsats.

I et ligeligt delt Senat vil Demokraterne fortsætte med at have en meget snæver fejlmargin, der betyder, at de kan få nogle centrale udfordringer på deres kommende lovgivningsmæssige agenda. Et snævert flertal kan betyde, at Biden ikke kan få sin regering på plads, da både ministre og deres løjtnanter officielt skal godkendes af Kongressen.

Derudover vil Demokraterne få svært ved at kodificere landets abortrettigheder, da de bliver ramt af det parlamentariske værktøj, Fillibusteren. Med dette greb kan oppositionen lukke ned for et lovændringsforslag og påkræve en to-tredjedelemajoritet. Dette greb har været historisk kontroversielt og særligt Demokraterne har set mange af deres agendaer smuldre gennem årene, hvorfor de har håbet på at kunne fjerne Fillibusteren helt, hvis de fik en mere komfortabel majoritet i Senatet.

Demokraterne har ikke blot satset sin indflydelse i de næste to år på dette midtvejsvalg, men de har samtidig fokuseret meget af deres kommende valgkampagne til præsidentvalget på at forsvare blandt andet abortrettigheder og borgerrettighedsafgørelserne fra 70’erne. Derfor kan et nederlag til november få langvarige konsekvenser i USA. Ikke blot for kvinder eller minoriteter, men for hele det Demokratiske Parti. ■

 

Højtstående demokrater frygter nu, at mange måneders fremgang i meningsmålingerne og store annoncebudgetter fra deres donorer skal ende med, at de i bedste fald får samme resultat, som de gik til valg på
_______

 

Hvis du fandt dette nyhedsbrev spændende, kan jeg varmt anbefale dig at læse videre i min læseliste her:

538: Want To Know Who Will Win The House? Watch These 4 Districts

POLITICO: Democrats’ midterm hopes fade: ‘We peaked a little early’

New Yorker: Can Organized Labor Win Back Wisconsin?

POLITICO: Dems‛ dreaded deja vu: Another 50-50 Senate

NYTimes: Democrats’ Feared Red October Has Arrived

Vilhelm Juhler Kjær er studerende og skriver for RÆSON.

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt