19.09.2022

Skal Republikanerne gøre sig forhåbninger om et godt midtvejsvalg til november, skal de rykke på flere ting. Først og fremmest har de brug for en stillingtagen til spørgsmålet om Donald Trump og et eventuelt genvalg. Fra New Hamsphire følger Vilhelm Juhler Kjær valgkampen i serien Postkort fra Amerika [dette er #2].

Med de sidste primærvalg afrundet er der nu kun en valgkamp imellem amerikanerne og novembers midtvejsvalg. I de forløbne måneder har begge partier haft interne kampe om, hvem der stiller op til de enkelte valg til Kongressen og staternes egne guvernørembeder. Landskabet ligger stadigvæk åbent efter en række uventede lovgivningsmæssige sejre for Demokraterne, samt fejltrin fra Republikanerne, som vi beskrev i sidste nyhedsbrev, der har rykket på meningsmålingerne i Demokraternes favør.

I denne uges udgave af Postkort fra Amerika ser vi nærmere på nogle af de interne stridigheder i Det Republikanske Parti, og hvordan partiledelse og bagland er uenige om både partiets overordnede retning og dets strategi for det kommende valg.

Ron DeSantis – den nye Trump

I disse netop afsluttede primærvalg har vi især set to tendenser, der gærer i det Republikanske Parti. Først og fremmest skal partiet afgøre, om det fortsat vil forsøge at konsolidere den fremgang, som oppositionspartiet ofte erhverver sig ved et midtvejsvalg, eller om de i stedet skal opildne tilhængere af Donald Trump, der gav dem de uventede sejre i arbejdsklassetunge demokratiske valgkredse i 2016.

Men før vi kommer til midtvejsvalget, skal vi tale om Floridas guvernør, Ron DeSantis, der af flere politiske kommentatorer og den republikanske partiledelse anses som Republikanernes bedste bud på en kandidat til valget i 2024 – samt det eneste levedygtige alternativ til Donald Trump. Den Yale- og Harvard-uddannede jurist og Irak-veteran, der snævert sikrede sig guvernørembedet i 2018, har i denne og sidste uge været omdrejningspunkt for både amerikanske medier og politikeres udelte opmærksomhed.

Som en respons på vicepræsident Kamala Harris’ optræden i Meet The Press sidste søndag, hvor hun gentagne gange insisterede på, at den amerikanske grænse til Mexico var både sikker og lukket for fri indgang, har DeSantis stået for en større kampagne, der via chartrede busser og fly transporterer asylansøgere og immigranter væk fra Texas og til en række venstreorienterede stater og byer. Kampagnen har blandt andet sendt fly til den progressive ferieø, Martha’s Vineyard, på østkysten, samt busser til Number One Observatory Circle, der er vicepræsidentens officielle residens. Flere medier beskriver, at asylansøgerne og immigranterne ikke var bevidste om, hvor de ville blive fløjet hen og i stedet troede, at de ville blive sendt videre i deres juridiske behandlingsproces og fløjet til steder – heriblandt Boston – hvor de kunne få arbejde og husly. Det var ikke tilfældet.

 

Om det bliver Trump eller DeSantis, der i 2024 skal udfordre Demokraterne, ved vi ikke endnu, men det er tydeligt, at der er en splittelse mellem partitop og bagland hos Republikanerne
_______

 

Symbolikken er tyk, og selvom der har været en udbredt begejstring blandt højrefløjen hos Republikanerne, har kritikken fra moderate republikanere og demokratiske vælgere været massiv. DeSantis forklarer selv, at alt for mange venstreorienterede byer og politikere ignorerer, at grænserne er for bløde, da de ikke selv skal stå med udfordringerne fra de mange ankomne. Han uddyber, at mange af disse asylansøgere og immigranter ellers ville være kommet til Florida, hvorfor han er villig til at bruge sin egen stats skattekroner på at betale for deres transport til andre dele af landet.

I første omgang anklager Det Hvide Hus og Demokraterne ham for at udnytte mennesker i et politisk spil rettet mod hans eget genvalg og præsidentielle ambitioner før 2024. Samtidig er der flere sagsanlæg på vej, der anklager kampagnen og DeSantis for menneskesmugling. Derudover er flere moderate republikanere bekymrede over, at forløbet fremmedgør moderate vælgere, samt den store gruppe af republikanske vælgere med mellem- og sydamerikansk baggrund i Florida, der gennem de sidste år har givet dem vigtige sejre i staten.

Uanset om projektet bliver en politisk succes for DeSantis, er det lykkes ham at tiltrække enormt meget opmærksomhed til sig selv, sin kampagne og til immigration, der stadigvæk er det vigtigste politiske spørgsmål for republikanske vælgere.

Løgnen om valget splitter partiet

Om det bliver Trump eller DeSantis, der i 2024 skal udfordre Demokraterne, ved vi ikke endnu, men det er tydeligt, at der er en splittelse mellem partitop og bagland hos Republikanerne. Til trods for, at et besøg og et rally fra Trump tidligere resulterede i stigende meningsmålinger for den tidligere præsidents foretrukne kandidater er det nu langt fra alle, der er lige begejstrede for hans gunst.

Et godt eksempel på denne balancegang er Mehmet Oz, der kæmper tæt om en af Pennsylvanias pladser i Senatet. I starten af september stod han på scenen med Trump, mens den tidligere præsident fejlagtigt gentog overfor publikum, at valget i 2020 var blevet stjålet af demokraterne. Blot få dage efter garanterede Oz dog, at han ikke ville have modsat sig indsættelsen af Joe Biden i 2020:

“I would not have objected to it (…) By the time the delegates and those reports are sent to the U.S. Senate, our job was to approve it. That’s what I would have done.” – CBS News

I New Hampshire brugte den republikanske partitop i august mange millioner dollars på den moderate kandidat, Chuck Morse og hans kampagne, i håbet om, at han ville vinde primærvalget og dermed have gode chancer for at vælte den demokratiske senator af posten. I stedet vandt den meget højreorienterede Trump-tilhænger Don Bolduc, der har væsentligt dårligere fat i moderate vælgere, og blandt andet har kaldt den populære republikanske guvernør i New Hampshire for en ”Chinese communist sympathiser”. Gennem sin valgkamp har Bolduc fastholdt, at Trump var den retmæssige vinder af valget i 2020, og til en valgdebat så sent som i august udtalte han:

“I signed a letter with 120 other generals and admirals saying that Trump won the election, and, damn it, I stand by my letter (…) I’m not switching horses, baby. This is it.” – NYTimes

Der skulle dog ikke gå mere end et par dage efter sidste tirsdags valg i New Hampshire, før han trak i land:

“I’ve done a lot of research on this, and I’ve spent the past couple weeks talking to Granite Staters all over the state from every party, and I have come to the conclusion — and I want to be definitive on this — the election was not stolen (…) Elections have consequences, and, unfortunately, President Biden is the legitimate president of this country” – Fox News

 

Til trods for, at Biden fortsat er en upopulær præsident, så er han stadigvæk mere populær end Trump
_______

 

Er Trumps tid som kongemager forbi?

Det begynder samtidig at vise sig, at Trump måske ikke har helt det samme greb om partiet, som han tidligere har haft. Op til valget i oktober 2020 sagde 54 pct. af de republikanske vælgere, at de identificerede sig mest med Donald Trump, mod 38 pct. der identificerede sig mest med det republikanske parti. I dag er dette vendt på hovedet, så 58 pct. af de republikanske vælgere identificerer sig med partiet fremfor Trump, der kun scorer 33 pct.

Denne tvivl ser vi blandt mindre profilerede republikanske kandidater, når de skal tage stilling til Donald Trump. Bo Hines, kandidat til Repræsentanternes Hus i North Carolina, tog en støttetilkendegivelse fra Trump ned fra sin hjemmeside, efter han havde vundet sit primærvalg i maj. Tim Michels, kandidat til guvernørposten i Wisonsin, gjorde det samme, men lagde det dog tilbage på sin hjemmeside, da det blev dækket i medierne. Den republikanske topstrateg, Liam Donnovan, beskrev forholdet mellem Trump og kandidaterne sådan her til New York Times:

“The optimal scenario for Republicans is for Trump to remain at arm’s length — supportive, but not in ways that overshadow the candidate or the contrast,”

Der er også kandidater, der decideret forsøger at lægge stor afstand til Trump. Chris Sununu, den førnævnte populære republikanske guvernør i New Hampshire, har eksempelvis sagt, at Trump var tosset og ikke ville komme ud af en lukket afdeling, hvis han først var kommet derind.

I Colorado har den moderate republikanske kandidat til Senatet, Joe O’Dea, valgt at føre en konsensussøgende kampagne, hvori han gentagende gange har taget afstand fra Trump og hans greb om partiet. O’Dea er en af de få republikanere, der allerede nu offentligt opfordrer Trump til ikke at stille op igen i 2024.

Skal Republikanerne gøre sig forhåbninger om et godt midtvejsvalg til november, skal de rykke på flere ting. Først og fremmest har de brug for en realistisk udsigt til 2024 – og ikke mindst en stillingtagen til spørgsmålet om Donald Trump og et eventuelt genvalg. Usikkerheden fastholder lige nu midtvejsvalget til et valg mellem Bidens Demokrater og Trumps Republikanere, og til trods for, at Biden fortsat er en upopulær præsident, så er han stadigvæk mere populær end Trump.

Samtidig gør abortspørgsmålet ondt på Republikanerne, og det er blandt andet en af de faktorer, der rammer dem hårdest i mange af de tætteste og dermed vigtigste valgkredse. Som vi også beskrev i sidste udgave af Postkort fra Amerika, så risikerer de at have gået for langt med hensyn til abortspørgsmålet og at have overvurderet deres opbakning i befolkningen. Abortspørgsmålet er blevet et vinderemne for Demokraterne, og hvis Republikanerne håbede, at det ville gå væk af sig selv, så har deres senator fra South Carolina, Lindsey Graham, lige gjort det besværligt med sit forslag om et nationalt forbud mod abort efter den femtende uge i graviditeten.

Dog kan Republikanerne modsat håbe på, at Demokraterne ikke kan holde ro på baglandet. Det største mål for Demokraterne op til valget bliver derfor, at der ikke må ske fejltrin, og de må sørge for at begrænse interne kampe og stridigheder. Et mål der, hvis man bare er lidt bekendt med den umage og ofte stridige alliance, der udgør Det Demokratiske Parti, garanterer en uforudsigelig valgkamp helt frem til den 8. november. ■

 

Abortspørgsmålet er blevet et vinderemne for Demokraterne, og hvis Republikanerne håbede, at det ville gå væk af sig selv, så har deres senator fra South Carolina, Lindsey Graham, lige gjort det besværligt
_______

 

Læs mere:

New Yorker: DeSantis’ migrantstunt i Texas er blot det seneste eksempel på en republikaner, der for alt i verden vil vinde en mediedagsorden over Demokraterne. Er det en forsmag på 2024? DeSantis’s Heartless Migrant Stunt Provides a Preview of 2024.

NYTimes: Republikanerne bag DeSantis’ migrantkampagne risikerer nu at få adskillige sagsanlæg på nakken. NYTimes forsøger at finde ud af, om guvernøren brød loven: Is That Legal? How Scores of Migrants Came to Be Shipped North.

Washington Post: Hvis det republikanske USA havde gjort sig forhåbninger om, at de ville vinde et midtvejsvalg på abortspørgsmålet, må de være skuffede. Den almindelige amerikaner er nemlig langt mindre abortkritisk, end de havde antaget: Overturning Roe remains as unpopular as ever — despite GOP hopes.

Politico: Demokraterne ser ikke ud til at være dem, der har vundet sig en fremgang i meningsmålingerne. Nærmere har Republikanerne tabt sig til en tilbagegang: Democrats‛ No. 1 fall goal: Try not to ‚poke the bear‛.

538: Mange republikanske kandidater stilles nu til ansvar for at have benægtet valgresultaterne fra 2020. Flere benægter endda, at de skulle have sagt det: This Candidate Thinks The 2020 Election Was Illegitimate. But He’d Rather You Didn’t Know That.

Axios: Få et overblik over hvilke republikanske kandidater, der forsøger at slippe væk fra deres tætte forhold til Donald Trump: The big scrub.

Apropos denne artikel:

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt

Kirsten Biering: Kan Marine Le Pens martyrium holde til næste præsidentvalg?

Svend Roed Nielsen: Trumps toldhammer er det største tilbageslag for verdensøkonomien siden starten af 30’erne

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister