Pia Olsen Dyhr: SF siger fra på den økonomiske politik, hvis man går tilbage til traditionelle arbejdsmarkedsreformer
15.09.2022
“For mig handler det om den politik, en midterregering har tænkt sig at føre. Nu har vi jo ikke haft valg endnu, så vi ved ikke, hvordan mandaterne falder ud. Jeg tror godt, vi kan se ind i noget, som bliver ret interessant, hvis man skal bruge et positivt ord. Det kan blive meget mudret efter et valg, og derfor er det svært at afgøre, hvordan en regering kommer til at se ud. Vi kommer til at kigge på det politiske indhold”
Frem til valgdagen interviewer RÆSON partilederne: Her Pia Olsen Dyhr (formand for SF) interviewet af Mathies Duch Gronemann
RÆSON: Hvilke velfærdsområder er vigtigst for SF op mod valget?
OLSEN DYHR: Vi går til valg på en forbedring af børneområdet med fokus på børn og unges trivsel. Det er både, at vi sikrer de minimumsnormeringer, vi har besluttet i daginstitutionerne – de skal være fuldt indfaset i 2024. Vores bekymring er, at flertallet skifter – Søren Pape har sagt, at han vil afskaffe minimumsnormeringerne – så derfor går vi til valg på både at bevare dem.
Men egentlig også at sørge for, minimumsnormeringerne kommer helt ned på institutionsniveau og hele det trivselselement, hele vejen op gennem folkeskolen; test, hvornår man skal videre i forløbene osv. Her vil vi meget gerne have ro på.
Vi kan se, at rigtig mange børn mistrives, har angst eller depression. Vi vil gerne sikre, at man ikke sidder fast i systemet, at man kan få hjælp med det samme, i stedet for at det udvikler sig til en psykisk lidelse. Så vi prioriterer børne- og ungeområdet rigtig højt, men vi er jo også optaget af psykiatrien, sundhed og ældre.
Nogle af de tiltag vil bygge på, at vi får en rød regering igen eller en centrumvenstre – sandsynligvis med Socialdemokratiet i spidsen. Vil det være nogle af de krav, I kommer til at stille til regeringsgrundlaget?
Vi har lavet 16 krav i SF. Sidste gang havde vi 15, og det er dem, vi vil sidde og forhandle.
Ved sidste valg fik vi jo et forståelsespapir, fordi SF faktisk sagde: ”Vi vil ikke have en et-parti-regering”. Vi var de eneste, der gik til dronningen og krævede flere partier i regeringen, og det betød, at man måtte lave en forhandlingsproces, og det blev til forståelsespapiret. Der sad vi med vores 15 krav – dem, der stod øverst, var minimumsnormeringer, klima, men der var også spørgsmål om gratis psykologhjælp til unge under 25. Det sad vi jo og forhandlede i tre uger, og det vil være det samme vi gør denne gang. Tre-fire af vores krav handler om børn og unges trivsel, men der er også nogen på klima, natur og miljø, ligesom vi også er optaget af ældre- og handicapområdet.
Vi kan på mange måder se ind i en tid med et mindre økonomisk råderum, vi ser en høj inflation i Danmark og i Europa, og nogle taler om en mulig kommende lavkonjunktur. Hvordan vil SF prioritere i den økonomiske politik, hvis der kommer en rød regering?
Det er ikke korrekt, at fordi der er høj inflation eller lavkonjunktur, at råderummet så er anderledes. Råderummet er det samme, rent strukturelt, det har Finansministeriet lige gjort rede for, men der er ingen tvivl om, at når vi lige nu skal lave hjælpepakker til danskerne, er der færre midler til andet lige nu og i 2023.
Men der er råd til både at prioritere demografien, det synes jeg er vigtigt, men også at vi fortsat udvikler børneområdet. Vi skal hele tiden tænke i, hvordan økonomien hænger sammen. Vi er optaget af – når vi kigger på, hvis vi fx skal gøre mere, end hvad der er plads til i råderummet, og det vil vi jo gerne, blandt andet på børneområdet – så skal vi finansiere det med, at det er de bredeste skuldre, som bærer mest. Det er derfor, vi har foreslået en beskatning for dem, der har mere end fem millioner på bogen – ikke en vildt høj formueskat, men en halv procent.
Jeg tror ikke på, at man, hvis man skruer ned for ydelserne, får folk til at arbejde, ligesom jeg heller ikke tror på i den anden ende, at ved at lave topskattelettelser, så vælger folk at arbejde mere
_______
Jeg kunne finde tre punkter på jeres hjemmeside, hvor I beskriver, hvordan I vil finansiere øget velfærd. Den ene er, som du nævner, formueskat og højere skat på aktieindkomst, nummer to er langt mere effektiv skattekontrol og lukning af skattehuller, og den sidste er omlægning af arveafgiften og større beskatning af store arvesummer. Hvor mange penge, regner I med at kunne finde af den vej?
Vi ved, at vi kan få op mod ti milliarder. Hertil kommer som sagt råderummet.
Pointen er for os, at vi godt ved, at der nok ikke vil være politisk flertal for alle vores økonomiske forslag. Derfor har vi også valgt at være ret fleksible, når vi har siddet ved finanslovsforhandlinger, hvor vi har sagt: ”Hvor kan vi så finde pengene?”.
Vi mente, at der kunne være færre konsulenter i staten, og det har vi fået igennem, hvilket gav en halv milliard, som vi kunne bruge til noget andet. Så vi har vores forslag, men vi er også åbne for at diskutere andre forslag, hvis det giver mening.
Du udtalte for ikke så længe siden hos Lippert på TV 2, at SF ikke vil kunne støtte en regering over midten, hvis det ville betyde, at man førte en borgerlig økonomisk politik. Hvor tænker du, at SF vil sige fra på den økonomiske politik?
SF siger fra på den økonomiske politik, hvis man går tilbage til traditionelle arbejdsmarkedsreformer. Traditionelle arbejdsmarkedsreformer er fx, at man gerne vil afskaffe efterlønnen eller skære i ydelserne, for så tror man flere mennesker kommer i arbejde. Lige nu har vi en historisk høj beskæftigelse, så der er ikke noget der tyder på, at dem der ikke er i arbejde, ikke kan få et arbejde.
Pointen er, at dem, der er på kontanthjælp i dag faktisk er syge og måske burde være på en anden ydelse, men de er så i kontanthjælpssystemet. Så jeg tror ikke på, at man, hvis man skruer ned for ydelserne, får folk til at arbejde, ligesom jeg heller ikke tror på i den anden ende, at ved at lave topskattelettelser, så vælger folk at arbejde mere.
Det er sjovt, hvordan vi har to incitamentsstrukturer – dem, der tjener mindst, skal bare have nogle pisk, for så arbejder de nok noget mere, mens dem, der tjener mest, skal bare have en gulerod, for så får de lyst til at arbejde mere.
Jeg vil dog sige, vi heller ikke kommer til at støtte, at man laver vilde topskattelettelser i den tro, at folk så vil arbejde mere. Det er et eksempel på en borgerlig økonomisk politik. Et andet element vil være, hvis man laver vilde selskabsskattelettelser Det vil vi heller ikke støtte?
Radikale Venstre har fremlagt en 2030-plan, hvor de vil styrke velfærden på en række områder, sundhedssektoren og folkeskolen bl.a., som de finansierer med syv milliarder, som skal frigives ved at udfase og afskaffe efterlønnen. Er det borgerlig økonomisk politik?
Det er i hvert fald traditionel radikal politik og noget, de borgerlige deler. Det overraskede mig ikke, og der var ikke nogen forslag i De Radikales plan, som overraskede mig. Jeg synes, det er forkert at afskaffe efterlønnen, for jeg mener, det hjælper dem, der har allermest brug for at gå tidligere på pension. Dermed ikke sagt, at vores pensionssystem er perfekt, som det er i dag, på nogen som helst måde.
Lad os forestille os, at vi fik en regering over midten. Ville det være at krydse en linje for jer?
For mig handler det om den politik, den midterregering har tænkt sig at føre. Nu har vi jo ikke haft valg endnu, så vi ved ikke, hvordan mandaterne falder ud. Jeg tror godt, vi kan se ind i noget, som bliver ret interessant, hvis man skal bruge et positivt ord.
Det kan blive meget mudret efter et valg, og derfor er det svært at afgøre, hvordan en regering kommer til at se ud. Vi kommer til at kigge på det politiske indhold, og det er derfor, vi har lagt vores 16 krav frem.
Vil en afskaffelse af efterlønnen være et skridt for langt?
Ja, det vil jeg synes er et skridt for langt. Jeg kommer ikke til at lave røde linjer generelt, men der er ting, vi ikke vil være med til. Ligesom vi ikke vil acceptere, at man ruller klimaloven tilbage, eller at man afskaffer minimumsnormeringerne.
Søren Pape Poulsen står lige nu til muligvis at blive statsminister med en markant borgerlig økonomisk politik. Vil I være villige til at støtte en mere borgerlig økonomisk kurs fra Socialdemokratiet, hvis alternativet er Søren Pape?
Nej. Det handler om politik, og vores mandater kan ikke bare bruges til det, der er ’mindre slemt’. Det handler om den politiske kurs i Danmark.
Hvis Søren Pape bliver statsminister i Danmark, vil vi opleve en mere borgerlig regering, end vi har set før – jeg tror mange tænker, at en borgerlig regering vil være ligesom Anders Fogh eller Lars Løkke, men de gik begge til valg på en velfærdsdagsorden – et stærkere sundhedssystem – og det gør Søren Pape Poulsen jo ikke. Han går til valg på besparelser på 18 milliarder i det offentlige, og det er en meget traditionel borgerlig politik.
Så ja, man kunne forestille sig noget, der var mindre slemt. Men jeg skal ikke kun tænke på noget, der er mindre slemt, jeg skal tænke på, hvad det er for et Danmark, jeg gerne vil have og hvad det er for en politik, jeg gerne vil have, der skal føres i Danmark.
Vil du hellere have et Danmark, hvor man afskaffer efterlønnen end det, som Søren Pape tilbyder?
Jeg vil ingen af delene, og jeg kommer til at kæmpe for SF’s politik helt indtil valgdagen, og så må jeg jo se, hvordan jeg kan få den igennem efterfølgende.
Jeg håber sådan set, at vi kan komme på den anden side, som vi så i 80’erne, hvor vi kan begynde at afruste, men det er svært at spå om fremtiden
_______
Vi har med god grund brugt mange penge på Forsvaret den seneste tid. I støtter den markante oprustning som skal tilføre forsvaret yderligere 18 milliarder kroner om året. Vil det få konsekvenser andre steder i velfærdssamfundet?
Nej, for vi har ændret på budgetloven for at komme op på de 18 milliarder i 2032. Vi har mulighed for at køre med større underskud og det vil dække regningen i mange år frem
Jeg tror, at det man skal huske på er, at vi jo står i en særlig sikkerhedspolitisk situation i verden lige nu, hvor vi ser et mere aggressivt Rusland og Kina, så vi er nødt til at være mere klar. Det er ikke bare oprustning, for det, der ligger i det nationale kompromis, er sikkerhedspolitik, og det er ikke bare krudt og kugler; Det er også at investere i cybersikkerhed, både civilt og militært, i humanitære indsatser, men også traditionelt militært grej. Jeg tror, at man skal huske at sikkerhedsbegrebet er bredere end som så.
Ville I være villige til at gå længere end det nuværende nationale kompromis? Eller er det her grænsen for, hvad SF vil gå med til, når det gælder oprustning?
Havde du spurgt mig for at halvt år siden, havde jeg sagt, jeg aldrig ville acceptere de to pct., så verden forandrer sig, og det er derfor, vi har accepteret de to pct. Vi har Østersøen lige op til Rusland, vi har Grønland og det arktiske område meget tæt på Rusland. Vi står i en situation, hvor vi hele tiden oplever hackerangreb på vores systemer. Måske fra Rusland, måske fra Kina, måske fra andre lande.
Ser jeg ind i mere nu? Nej, det gør jeg ikke umiddelbart. Jeg håber sådan set, at vi kan komme på den anden side, som vi så i 80’erne, hvor vi kan begynde at afruste, men det er svært at spå om fremtiden.
Klimarådet har konkluderet i deres statusrapport i februar, at på trods af fremdrift, så anskueliggør de ikke, at 70 pct.-målsætningen kan nås. I meldte ud, at I ønskede, at klimalovens målsætning om klimaneutralitet i 2050 skulle rykkes frem til 2040. Hvad vil SF konkret gøre anderledes end regeringen?
Jeg vil rigtig gerne vente lidt med vores klimaudspil.
Vi har tænkt på, hvordan det skal nås i 2040, og grunden til vi gerne vil speede op – det vil jeg gerne være ærlig omkring – det er, at hvis ikke vi gør det, så får vi heller ikke resten af verden til at speede op. Nogle lande er jo på den anden side af 2050 og så får vi temperaturstigninger over den 1.5 grader – over to grader højst sandsynligt – og så har vi nogle konsekvenser, som er uoprettelige.
Vi mener, der skal være et forbud mod nyindkøb af diesel- og benzinbiler i 2025. Det er regeringen ikke med på, men jeg mener, det er helt afgørende
_______
Det tror jeg er ved at blive synligt for folk: Tyskland oplevede sidste år store oversvømmelser, og oplever lige nu at Rhinen mangler vand, der er tørke i Spanien og Italien. Jeg tror, vi begynder at se det meget tydeligere, og Obama sagde det meget smukt: Vi er den første generation, som oplever klimaforandringerne, men vi er også den sidste, der kan gøre noget.
Jeg kan sige én ting, som er en del af vores klimaudspil: nemlig en diskussion af transporten. Vi mener, der skal være et forbud mod nyindkøb af diesel- og benzinbiler i 2025. Det er regeringen ikke med på, men jeg mener, det er helt afgørende, for hvis vi skal nå en udfasning af vores bilsystem, som vil tage tid, da folk jo ikke hele tiden køber nye biler, så er det allerede nu, vi skal se den vej.
Vil det også være et krav til et regeringsgrundlag?
Det er vores krav om fossilneutralitet i 2040.
Rusland kan i princippet lukke for gassen til Danmark, så snart de vil. Hvis de gør det, er der ca. 400.000 danske husstande, som vil stå uden gas hen over vinteren. Hvad er SF’s løsning, hvis det skulle ske
For det første er Tyra-feltet snart oppe at køre. Der er ikke nogen nem løsning. Vi er simpelthen nødt til at fremrykke den udrulning af fjernvarme, biogas, som der er en del udbud der skal ligge i 2023-2024, hvilket vi har foreslået skal komme tidligere, for hvis vi kan komme over på biogas, kan vi sikre husholdningerne.
Udfordringen med alt det her – for det er også den rigtige vej at gå på den lange bane – det er, at vi mangler folk til at gøre gravearbejdet, og konsekvensen af det er, at vi er nødt til at sætte nogle af de infrastrukturprojekter, vi har i gang, på hold. Det vil sige, at noget af det, vi ellers ville gøre og som også giver god mening, det er nødt til at vente lidt, fordi det her haster.
Jeg talte med Morten Messerschmidt i sidste uge, og han mente, at man skulle genåbne gamle kulkraftværker og satse på atomkraft. Ser du det som muligheder, hvis Putin lukker for gassen?
Nej. For det første er vi jo nærmest ude af kulkraftværker – vi har kun ét værk tilbage i Aalborg – og den teknologi findes ikke på vores varmeværker, så det ville være at gå et skridt tilbage og en katastrofal vej at gå.
Atomkraftværker får mig lidt til at smile, for jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt dem, der snakker om det, faktisk ved, hvad det vil kræve: For det første er det væsentlig dyrere end at investere i vind og sol, for det andet tager det mere end ti år at etablere et værk. Og den tidsramme ser jeg ikke, for hvis det skal erstatte Putins gas, så er det jo i morgen, og så er biogas langt hurtigere at etablere. Derudover er der de traditionelle problemer med atomkraft, såsom sikkerhed og forsyningen af uran. ■
Atomkraftværker får mig lidt til at smile, for jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt dem, der snakker om det, faktisk ved, hvad det vil kræve
_______
ILLUSTRATION: Pressefoto af Pia Olsen Dyhr [FOTO: SF]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
