Pia Olsen Dyhr (SF): Det er trist, at regeringen tøver og tøver med at indkalde til forhandlinger på psykiatriområdet

13.05.2022

Arbejdet med psykiatri og mental trivsel er blevet underprioriteret de sidste mange år, hvorfor SF, EL, RV og S aftalte, at der skulle laves en 10-årsplan for mental trivsel og bedre hjælp til mennesker i psykisk lidelse i Forståelsespapiret i 2019. Derfor er det også trist, at regeringen tøver og tøver med at indkalde til forhandlinger.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Pia Olsen Dyhr, formand for SF

ARBEJDET MED PSYKIATRI og mental trivsel er blevet underprioriteret de sidste mange år, hvorfor SF, EL, RV og S aftalte, at der skulle laves en 10-årsplan for mental trivsel og bedre hjælp til mennesker i psykisk lidelse i Forståelsespapiret i 2019. Derfor er det også trist, at regeringen tøver og tøver med at indkalde til forhandlinger på trods af, at vi tilbage i januar fik et rigtig godt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, vi nu kan tage afsæt i.  

Særligt under og i kølvandet på coronanedlukningerne har der vist sig en stigning i især børn og unges mistrivsel: lige fra ensomhed, over OCD, angst, selvskade, spiseforstyrrelser og et bredt spektrum af lidelse og mistrivsel. Her er der brug for at kommunerne kommer i gang med at hjælpe både børn, unge og voksne med mindre tilfælde af angst og depression, og at dem med mere alvorlige psykiatriske lidelser hurtigt udredes og får den rette hjælp.

Derfor er det også så vigtigt, at de kommende forhandlinger vedr. 10-årsplanen – som noget af det første – ser på forebyggelsen, så vi får brudt fødekæden ind i den behandlende psykiatri i regionerne. Alt andet er spild af menneskelige ressourcer og unødvendig lidelse for alt for mange unge og deres pårørende. I dag får mange unge først hjælp, når de er blevet udredt i den behandlende psykiatri og dermed fået en diagnose. De både kan og skal hjælpes meget før. Derfor har SF længe peget på en udbygning af bl.a. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), så den kan hjælpe og behandle unge med lettere angst, depression og kriser.

Blandt sociologer og andre fagfolk blev det allerede for 20 år siden talt om ”moderne patologier” – altså en samlebetegnelse for en række af psykosociale fænomener, som pludselig ramte langt flere børn og unge, og som man vurderede knyttede sig specifikt til elementer i vores moderne livsførelse, fordi tilstandene pludselig optrådte så massivt.

Men ”kilden” eller ”årsagen” er ikke så nem at finde. Er det medierne? Pornoficeringen? Opløsningen af kendte køns- og seksualidentiteter? Er det forureningen eller hormonforstyrrende stoffer? Den kulturelle frisættelse eller ’68-pædagogikken? De sociale medier? Karakterpres i skolerne? Forklaringsmodellerne har været mange. Senest er der meget, der tyder på, at coronanedlukningerne har forværret situationen, men også klimaangst nævnes. Vi kan kun gisne om, hvad den nye sikkerhedspolitiske situation og krigen i Ukraine vil betyde.

 

Jeg appellerer til mine politiske kolleger, på tværs af partier, om at gå ind i arbejdet med at finde bidrag til løsninger. Lad os nu komme i gang med den 10-årsplan
_______

 

SÅ DEBATTEN OM BØRN OG UNGES manglende trivsel er ikke ny. Tværtimod tyder alt på, at flere og flere børn og unge i dag udvikler stærkt bekymrende symptomer, og flere end nogensinde melder om, at tilværelsen føles ubærlig. Og alligevel er ingen rigtig lykkedes med at sætte fingeren på hverken problemet, i bestemt ental, endsige løsningen, også i bestemt ental.

Der ligger derfor et langt, sejt træk foran os. PPR i kommunerne og de ungdomspsykiatriske afsnit i regionerne er hårdt pressede, og fastholdelse af medarbejdere og rekruttering af nye på området er svær. Der er derudover lange ventetider til psykologer med ydernumre til de unge mellem 18 og 24, der i dag kan tilbydes gratis psykologhjælp. Så forældre og andre pårørende står alt for tit magtesløse: De aner ikke, hvad deres barns eller teenagers problemer skyldes, de ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre – og deres behov for hjælp fra myndigheder og fagpersoner trækker alt for længe ud. Så det er ikke alene livsglæden hos vores børn og unge, der rammes af mistrivsel og ondt i livet, den er helt galt med. Det breder sig som ringe i vandet, og presser forældre og andre pårørende i ekstrem grad. Det er sorgfuldt, det er angstfyldt, det er belastende.

Vi må besinde os på, at vi over en lang årrække kommer til at skulle arbejde med problemerne med børns og unges mistrivsel. Og at det formentlig er ret forskellige problemstillinger og en bred vifte at store og små tiltag og forandringer, der skal til for at vende kurven. Men den opgave må og skal vi ikke desto mindre tage på os. Og jeg appellerer derfor til mine politiske kolleger, på tværs af partier, om at gå ind i arbejdet med at finde bidrag til løsninger. Lad os nu komme i gang med den 10-årsplan – og lad os starte med børn og unge, så vi kan forebygge nogle af de livslange forløb i den behandlende psykiatri, selvskade og flere selvmord. Ingen af os vil kunne hverken diagnosticere eller udskrive recepten alene. Og det her handler ikke om blå eller rød, højre eller venstre – det handler om vores børn og unges fremtid.

JEG FØLER MIG OVERBEVIST OM, at vores civilsamfundsorganisationer, med erfaringer med både de berørte og med de pårørende, har meget at tilbyde os som samfund, hvis vi skal lykkes med at vende skuden. De har i årevis arbejdet med problemstillingerne, nogle i bredden, andre mere nichepræget, men jeg tror vi skal holde os for øje, at begge dele er nødvendigt.

Både de børn og unge, der er direkte berørte af psykiske udfordringer, samt deres bekymrede forældre, har brug for anerkendelse og oplevelsen af, at lige netop dét, de oplever og står med af udfordringer, bliver set og forstået. Derfor tror jeg, vi skal være parate til at give plads til små og mindre, mere målrettede, tilbud til både de unge og deres pårørende. Der er ingen one-size-fits-all-løsning, og derfor må vi også i 10-årsplanen skabe det rum, at det ikke bare er store, forkromede, institutionelle løsninger, men at der også er brug for mindre, mere målrettede tilbud – både i forebyggelsesindsatsen og i netværk og efterværn til sårbare, der har været anbragt eller har fået særlige børn- og unge foranstaltninger i medfør af serviceloven. For der er mange, der ikke har og ikke får behov for egentlig psykiatrisk behandling, men som vi både kan og skal hjælpe tidligere. Det gør ikke deres udfordringer mindre relevante at løse, men ved at afhjælpe flere med problemer rettidigt, tager vi også noget af trykket af den hårdt pressede psykiatri.

 

Der er mange, der ikke har og ikke får behov for egentlig psykiatrisk behandling, men som vi både kan og skal hjælpe tidligere
_______

 

Pia Olsen Dyhr (f. 1971) er formand for SF. ILLUSTRATION: Pia Olsen Dyhr under finansministerens præsentation af finanslovsaftale for 2021 på et pressemøde sammen med RV, SF, EL og AL i Finansministeriet, København, 6. december 2020. [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]