Peter Lautrup-Larsen: Mette Frederiksen vil med al magt prøve at undgå den juridiske lup
29.06.2022
Minkslaget står nu om advokater, som kan afgøre, om en rigsretssag mod statsministeren stadig er en del af den politiske dagsorden. Mette Frederiksen vil med al magt prøve at undgå den juridiske lup. Torsdag eftermiddag vil alles øjne derfor rettes mod regeringens tre støttepartier – og særligt De Radikale.
Analyse af Peter Lautrup-Larsen, politisk kommentator
Egentlig lyder det snusfornuftigt: Lad to uafhængige, velanskrevne advokater vurdere alvoren i Minkkommissionens kritik af Mette Frederiksen. Når nu formanden for kommissionen, landsdommer Michael Kistrup og dens to andre medlemmer – på grund af det såkaldte forsigtighedsprincip – er forhindret i at udtrykke deres juridiske opfattelse af ministeransvaret i klar tekst. Selv blå blok må jo så stikke piben ind, hvis advokaterne ikke mener, der er grundlag for en rigsretssag.
Men tag ikke fejl. Når kommissionen torsdag klokken 11.00 afleverer deres beretning til Folketingets granskningsudvalg, er det præcis her, slaget kommer til at stå. Hvis Folketinget som i Støjberg-sagen vælger en advokatvurdering som opfølgning på kommissionens beretning, spinner det ud af statsministerens kontrol. Set med Mette Frederiksens øjne kan alt så ske.
Forsigtighedsprincippet kom ind i loven om undersøgelseskommissioner efter Tamilsagen. Da støvet havde lagt sig efter statsminister Poul Schlüters farvel og rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen, tog Folketingets flertal en slags opgør mod de politiske vurderinger i beretningen fra kommissionen med Højesteretsdommer Mogens Hornslet i spidsen. Dengang i januar 1993 placerede han selv det politiske ansvar, da flertallet fandt, at Hornslet og Co. var – populært sagt – politisk tonedøve. Selv helt gængse gennemskuelige politiske undvigemanøvrer – i svar på spørgsmål fra Folketinget eller endda i interviews med medier – blev tillagt et juridisk manifest indhold. Resultatet blev, at Folketinget tog placeringen af det politiske ansvar tilbage til sig selv og dermed vurderingen af, hvornår noget mere var politik end jura.
Hvis Folketinget som i Støjberg-sagen vælger en advokatvurdering som opfølgning på kommissionens beretning, spinner det ud af statsministerens kontrol
_______
Statsministeren lægger sig fladt ned
Statsministeren Mette Frederiksen venter ”voldsom kritik”, som hun siger i et opsigtsvækkende interview dagen før dagen med Berlingske. Men, understreger hun, der er ikke grundlag for et rigsretssag. Næppe noget opsigtsvækkende synspunkt, men vel snarere udtryk for en strategi i sagen – politisk spin om man vil – på linje med den sms, som statsministerens departementschef Barbara Bertelsen i de afgørende novemberdage sendte til Fødevareministeriet: ”Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer…)”.
Mette Frederiksen lægger sig med interviewet ned på forhånd. Hun er parat til at lade sig rulle i tjære og fjer med en politisk næse, som ikke engang nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen kan måle sig med. Men hun bevarer statsministerposten. For Mette Frederiksen vil dømmes af sine politiske med- og modspillere. Ikke af jurister.
Her bliver tolkningen af minkkommissionens redegørelse for forløbet helt afgørende. Hvis selv statsministerens eget parti torsdag eftermiddag kan konstatere, at man ikke engang behøver advokater for at se, at Kistrup og Co. lægger op til forsæt – dvs. at man fra begyndelsen vidste, det var ulovligt, hvad man gjorde, og dermed tilsidesætter Mette Frederiksens forklaring – så kommer man ikke uden om at leje mødelokalet i Eigtveds Pakhus til en ny rigsret. Der, hvor Inger Støjberg blev dømt.
Men det vil være en overraskelse, hvis det kommer så langt. Uddragene fra beretningen, som er offentliggjort i Weekendavisen, tyder ikke på det. Og den juridiske ekspertise, som har fulgt sagen tæt, tror heller ikke på så krads kritik. De taler om ’uagtsomhed’.
Grov eller uagtsom vildledning?
Et afgørende spørgsmål er derfor, om Statsministeriet og dermed Mette Frederiksen handlede groft eller simpelt uagtsomt. Om det nærmest var tjenesteforsømmelse, at man ikke havde lovhjemlen på plads eller mere simpelt; at man nok burde have spurgt til det. Det er her juraen kolliderer med politisk sædvane.
Formelt er grov uagtsomhed en del af de paragraffer, der kan føre til dom i rigsretten efter loven om ministres ansvar. Men politisk har Folketinget selv klaret det i tidligere sager med mistillid, ministerafgang eller næser alt efter sagernes alvor. Helt i forsigtighedsprincippets ånd. De to rigsretssager i nyere tid er derimod karakteriseret ved, at Ninn-Hansen og Støjberg blev dømt for forsæt.
Mette Frederiksen vil af al magt prøve at undgå den juridiske lup og to advokaters vurdering. Så længe sagen og placeringen af et ansvar bliver i Folketinget, er det politik
_______
Politik over jura
I rigsretten mod Inger Støjberg blev det sat på spidsen. Med anklagernes ord: ”Det er ikke politisk sædvane på Christiansborg – skrevne og uskrevne regler – vi skal bedømme her. Det er uden betydning”. Sagt på en anden måde: Når først det juridiske system får fat i sagerne, så kan selv små overtrædelser af loven om ministeransvarlighed føre til domsfældelse.
Det er derfor til at forstå, at Mette Frederiksen af al magt vil prøve at undgå den juridiske lup og to advokaters vurdering. Så længe sagen og placeringen af et ansvar bliver i Folketinget, er det politik. Hun kan trække i trådene. Kæde ting sammen. Lege med skjulte hentydninger om ministerposter til et eller flere støttepartier efter et valg, hvis hun forsætter. Eller måske endda true med at udskrive et valg, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet.
Derimod er det utænkeligt, at hun kan blive siddende som statsminister, mens en rigsret kører. Heller ikke selv om hun efterfølgende skulle blive frikendt.
Tungen på vægtskålen
Den blå opposition har allerede besluttet sig: De to advokater skal udpeges på en slags forventet efterbevilling om sagens alvor for statsministeren. Torsdag eftermiddag vil alles øjne derfor blive rettet mod Mette Frederiksens tre støttepartier. De er tungen på vægtskålen.
De færreste venter, at SF vil give statsministeren problemer. Optakten fra SF-formand Pia Olsen Dyhr har nærmest været det modsatte med hendes forslag om en rød flertalsregering efter næste valg. Den slags bogstavleg forekommer meningsløs, hvis hun ugen efter er parat til at stemme for en rigsret mod Mette Frederiksen.
Meldingerne fra Enhedslisten er mere uklare. Men særlig krigslysten mod Mette Frederiksen virker partiet ikke. Det var således opsigtsvækkende i ugen, at tidligere MF’er og nuværende fremtrædende medlem af partiets magtfulde hovedbestyrelse, Per Clausen, på Twitter ikke fandt grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen, efter han havde læst Weekendavisens afsløringer. Enhedslistens ”røde linjer” synes ikke overtrådt.
Torsdag eftermiddag vil alles øjne derfor blive rettet mod Mette Frederiksens tre støttepartier. De er tungen på vægtskålen
_______
Det radikale dilemma
Anderledes stiller det sig med De Radikale. Partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, vil ikke på forhånd afvise to advokater til at vurdere kommissionens beretning. Men når hun taler om muligheden af samråd med statsministeren – og peger på den forskel i forhold til den seneste rigsretssag, at Inger Støjberg ikke mere var minister – så forfølger den radikale leder det politiske spor. Hun spiller på Mette Frederiksens banehalvdel.
Det radikale dilemma er dog alligevel tydeligt. Sofie Carsten Nielsen er under pres. Senest illustreret i Politiken onsdag, hvor både partiets ungdomsorganisation og den tidligere mangeårige landsformand, Søren Bald, kræver advokatvurdering. En holdning, der formentlig deles af mange i partiet, selv om det ikke er kommet til udtryk offentligt. De radikale risikerer at blive splittet fra isse til hæl i denne sag.
Sofie Carsten Nielsen vil måske udbede sig en læsepause. Det er nærliggende, at de radikale selv søger opklarende hjælp fra juridiske eksperter, inden partiet tager stilling til, om Folketinget skal gøre det samme. Lige som Venstre i Støjberg-sagen. Det tager tid, men at holde det øvrige Folketing og offentligheden på pinebænken er traditionelt en del af det radikale dna.
Oppe mod egne udtalelser
Den radikale leder er samtidig oppe mod sine egne tidligere udtalelser om Mette Frederiksen. Sidste efterår beskyldte Sofie Carsten Nielsen i Berlingske statsministeren for at være ”magtfuldkommen” og ”ekstremt topstyrende” – for blot at nævne noget af det, der i denne sammenhæng nok mest var ment som skældsord. Nu bliver det ikke nemmere for de radikale at være en del af vognborgen om Mette Frederiksen.
Og dog. Mette Frederiksen har tilsyneladende lyttet. I interviewet med Berlingske åbner hun således op for en fremtidig ”rådføringspligt”. Regeringen skal i sager som minksagen på forhånd søge opbakning til sin politik på linje med det grundlovsbestemte krav om at rådføre sig med Folketingets udenrigspolitiske nævn, når det gælder forholdet til andre stater. Altså en ren tilståelsessag. Noget har været galt og for enerådende. En klar imødekommelse af Sofie Carsten Nielsen.
Det vil vise sig, om det er nok til at holde på de radikale. Politisk havde det måske været klogere af statsministeren at lade ”rådføringspligten” være et radikalt krav de kommende dage som en udløber af sagen. Det kunne være et radikalt argument for, at minksagen trods alt får konsekvenser for statsministeren, selv om hun bliver siddende. Men så langt ned i støvet vil Mette Frederiksen åbenbart alligevel ikke rulle sig.
Forude venter et dramatisk politisk spil. Kampen om advokatvurdering afgør i første omgang, om en rigsretssag mod statsministeren stadig er en del af den politiske dagsorden. Noget andet er så, at det næppe slutter her, selv om regeringens flertal holder sig til at uddele røde næser og nok misbilligelse, men ikke mistillid. Blå blok vil givet gøre det til et kardinalpunkt under et kommende folketingsvalg. Et nyt flertal og vi får en advokatvurdering. På samme måde, som den røde blok måtte vente med deres anklage mod Inger Støjberg, indtil de fik magten til det.
I så fald ligner et kommende Folketingsvalg mest af alt en folkeafstemning for og imod en rigsretssag mod statsministeren.■
Forude venter et dramatisk politisk spil. Kampen om advokatvurdering afgør i første omgang, om en rigsretssag mod statsministeren stadig er en del af den politiske dagsorden
_______
ILLUSTRATION: Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen (B) og Statsminister Mette Frederiksen (S) til spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg [FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
