Paul Stronski: Verdens længste, ubevogtede grænse ligger mellem Rusland og Kasakhstan

16.05.2022

”Kasakhstan har angiveligt afvist den russiske anmodning om at sende soldater til Ukraine til støtte for Rusland, og myndighederne har også afvist den russiske linje om, at der er tale om et russisk territorium. Det er et overraskende svar fra landets præsident Tokayev, som viser, at han ikke er Putins håndlanger, som en del troede.”

Interview af Troels Gorell Skjoldborg

RÆSON: Hvad har kendetegnet holdningen til krigen i Ukraine hos magthaverne i de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien og Kaukasus?
STRONSKI: Der er to lande, som er meget stille omkring, hvad der sker lige nu i Ukraine. Det ene er Turkmenistan – et meget bizart land. Et tidligere Sovjetland, som mest er sammenlignelig med Nordkorea. Turkmenistan udtaler sig sjældent om konkurrencen på geopolitisk plan, og de har erklæret, at de ønsker at være neutrale.

Det andet land er Tajikistan. Det er et meget fattigt land, som er afhængig af både Rusland og Kina. De har også prøvet på at forblive helt stille omkring situationen i Ukraine.

Samtidig ser vi også, at de tre andre nationer i Centralasien er nervøse over, hvad de ser i Ukraine. Krigen er noget af det værste, de kan forestille sig: Et Rusland, som ikke er bleg for at bruge massive kræfter på i sidste ende at bestemme over en af sine naboer. Men de er samtidig alle meget afhængige af Rusland, så derfor må de gå en balancegang. To af dem, Kirgisistan og Kasakhstan, er medlemmer af den Den Eurasiske Økonomiske Union og Den Kollektive Sikkerhedspagt (CSTO), som er det russiske modstykke til NATO. I Usbekistan er Rusland den vigtigste handelspartner – derudover har Usbekistan længe nydt godt af sine migrantarbejdere i Rusland.

Disse lande befinder sig nu i en knibe, og de er meget bekymret. Rusland har historisk forårsaget ustabilitet i det nordlige Kasakhstan, hvor russiske nationalister hævder, at det er russisk jord, samtidig er der en stor russisk befolkning i området. Regeringen i Kasakhstan følger krigen tæt, for verdens længste, ubevogtede grænse ligger mellem Rusland og Kasakhstan.

Usbekistan og Kasakhstan er de to sværvægtere i Centralasien; de har mest at forsvare sig med, og ingen af de to stater anerkender annekteringen af Krim eller den russiske anerkendelse af Donbas og Luhansk. Begge har arbejdet på at tage skilte, som støtter Ruslands invasion, ned i deres lande, og de har endda givet grønt lys til, at befolkningen i landene har kunnet sende hjælp til Ukraine. Og disse lande er meget autoritære, så tiltagene havde ikke været mulige uden accept fra toppen.

De forsøger at vise omverden, at de ikke støtter alt, hvad Rusland gør. Men igen: Det er en balancegang for landene. Kasakhstan er et land, der for nyligt har haft besøg af russiske tropper, som forsøgte at stabilisere landet efter urolighederne i januar i år, og derfor troede mange, at Kasakhstan ville støtte Rusland i sin krig mod Ukraine og være mere villig til at vise sin støtte.

 

De vil berolige de kasakhere, som er meget nervøse for, at de kan blive de næste, og de vil også vise en bevidsthed hos magthaverne om behovet for at udvise styrke
_______

 

Landet har angiveligt afvist den russiske anmodning om at sende kasakhiske soldater til Ukraine til støtte for Rusland, og myndighederne har også afvist den russiske linje om, at der er tale om et russisk territorium. Det er et overraskende svar fra landets præsident, Kassym-Jomart Tokayev, som også viser, at han ikke er Putins håndlanger, som en del troede.

Kazakhstan opruster lige nu sit forsvar. Hvad er deres motivation for det?
Det er kompliceret, for der er faktisk mange i landet, som køber forklaringen om, at Ukraine er et naziregime. Men jeg tror, at tiltaget forsøger at ramme to forskellige ting: De vil berolige de kasakhere, som er meget nervøse for, at de kan blive de næste, og de vil også vise en bevidsthed hos magthaverne om behovet for at udvise styrke. For det viser over for Rusland, at de faktisk er nervøse for udviklingen.

Da CSTO gik ind i Kasakhstan, fortalte du til RÆSON, at det var spændende at se, hvordan Rusland ville udnytte den ‘tjeneste’, de gjorde den kasakhiske regering. Hvad er det, vi har set?
Vi har set flere ting, synes jeg. For det første at CSTO kan mobiliseres, men at russerne ikke har formået at mobilisere CSTO til at støtte dem i krigen mod Ukraine. Så når det er brugbart at benytte CSTO til at stabilisere et medlemsland, er det muligt, men der mangler tydeligt en artikel 5-aftale hos CSTO. Vi har derfor set, at disse lande forsøger at balancere sig igennem krisen. De ønsker ikke at blive sanktioneret, og de ønsker ikke en fremtid som pariastater, og de forsøger – som andre nationer – at adskille deres egne virksomheder fra de russiske, og det er meget svært, fordi de tidligere har været afhængige af de russiske banker til transaktioner, og nu må de finde på nye måder at gøre det på.

De forsøger at undgå følgevirkningerne i en konflikt mellem Vesten og Rusland. Og de ønsker virkelig ikke at blive forladt af Vesten, for så ved de, at de er overladt til Kina og Rusland.

Rusland har vist sig som en hævntørstig nation, og disse lande er alle tidligere kolonier, og det vækker en nervøsitet hos magthaverne i landene og også hos de nationale grupper. Disse lande har forandret sig markant de sidste 30 år, de har en generation af ledere, som er opvokset med at være ledere i eget land og ikke en leder for en sovjetisk provins. Folk i trediverne er vokset op i tiden efter Sovjetunionen og ser ikke mod Rusland længere.

Tiderne er skiftet, og de er blevet vant til deres suverænitet og ønsker at bevare den gennem gode relationer til indflydelsesrige nationer, så de hverken er i lommen på Kina, Rusland, Europa eller USA. Derfor ser vi disse signaler fra dem; tilladelse til protester mod krigen, ingen anerkendelse af Krim eller Donbas og humanitær hjælp til Ukraine. Men på den anden side ønsker de ikke at gå imod Rusland internationalt, og stemmer for eksempel ikke imod Rusland i FN. Og dén balancegang er meget udfordrende. ■

 

De har en generation af ledere, som er opvokset med at være ledere i eget land og ikke en leder for en sovjetisk provins. Folk i trediverne er vokset op i tiden efter Sovjetunionen og ser ikke mod Rusland længere
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt