28.06.2022

.

Mennesker med både psykisk lidelse og misbrug – såkaldt dobbeltdiagnose – er nogle af samfundets mest sårbare borgere. I omegnen af 40.000 borgere lever med dobbeltdiagnose, og det er skammeligt at se, hvordan der fortsat ikke afklaring på, hvem der får hjælp, og hvilken hjælp de kan forvente. Det lader til, at det mere handler om at undgå at tage svære beslutninger end om at få tilbudt dem den nødvendige behandling.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Regeringen har netop afsluttet økonomiaftaler med både regionerne og kommunerne – og én gruppe borgere er endt som tabere igen. Under sidste års økonomiforhandlinger var der udsigt til, at mennesker med både psykisk lidelse og misbrug endelig kunne se frem til at få et behandlingstilbud for begge problematikker samlet ét sted, men det endte som en fuser. Nu ligger der en aftale, men den er så vagt formuleret, at mennesker med dobbeltdiagnoser stadig har lange udsigter til forbedringer. Dette skyldes ikke fagfolks manglende ihærdighed, men udelukkende en politisk kamp om overdragelse af opgaver, ansvar og ressourcer fra et område til et andet.

Patienter løber spidsrod mellem kommuner og regioner
Mennesker, der i forvejen er belastet af både psykisk lidelse og misbrug, skal løbe spidsrod mellem flere instanser for at få hjælp. Alle, der har klinisk erfaring med denne gruppe, ved, at de har rigtig svært ved at mobilisere overskud til det. Hvis vi vil hjælpe denne gruppe af særligt hårdt udsatte, er vi nødt til at insistere på, at systemet indretter sig efter deres behov – ikke den anden vej rundt.

 

Løs nu opgaven bedst muligt ét sted, nemlig i regionerne, og brug energien på at sikre, at denne gruppe sårbare patienter får højnet kvaliteten af deres behandling
_______

 

Det er svært at behandle et misbrug og forebygge tilbagefald hos mennesker med dobbeltdiagnose, hvis den psykiske lidelse ikke er velbehandlet og er en del af årsagen til misbruget. Og omvendt. Psykiske lidelser er svære at behandle eller stabilisere, hvis misbruget holder dem i skak. Der har længe været bred enighed i fagkredse om, at mennesker med dobbeltdiagnoser slet ikke får den hjælp, de har brug for. Men også skiftende regeringer har erkendt, at der skal gøres mere for denne gruppe – den allermest sårbare i hele sundhedsvæsenet. Folketinget ønsker også et opgør med det nuværende delte behandlingsansvar, hvor kommunerne skal tilbyde behandling af misbruget, og regionerne skal behandle den psykiske sygdom. Det er nødvendigt med en løsning, hvor ansvaret for behandling af begge problemstillinger bliver samlet, så mennesker med dobbeltdiagnoser ikke falder mellem to stole.

Hele ansvaret for behandlingen bør ligge hos regionerne
I Lægeforeningens optik er det oplagt, at ansvaret for den samlede behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser samles i regionerne. Psykiatrien er væsentligst samlet i regionerne, og kommunerne er slet ikke gearet til at varetage såvel misbrugsbehandling som psykiatrisk behandling. Derudover viser erfaringerne, at de tilbud, patienterne får i kommunerne, er alt for uensartede. Man får indtryk af, at hensynet til bureaukratiet vægter over patienternes ret til den bedst mulige behandling, når sundhedsministeren siger, at det er vigtigt, at både kommuner og regioner er indforståede med den løsning, der skal laves. Det burde være borgerne, det handlede om. Løs nu opgaven bedst muligt ét sted, nemlig i regionerne, og brug energien på at sikre, at denne gruppe sårbare patienter får højnet kvaliteten af deres behandling. Vi skal sikre, at der investeres i kompetenceudvikling for alle involverede faggrupper, og sikre at patienterne får den bedst mulige behandling.

Kommunerne lufter bekymringer om, at mennesker med dobbeltdiagnoser let kan falde mellem to stole, hvis regionerne skal tage sig af begge problematikker. Det er klart, at selv hvis behandlingen af både misbrug og psykisk lidelse samles i regionerne, er der stadig brug for en kommunal indsats og et forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner, fordi mennesker med dobbeltdiagnoser ofte også har udfordringer med bolig, beskæftigelse og andet, ligesom der er brug for tilbud til pårørende i form af familie- og børnerådgivning. Men disse områder kan sagtens varetages af kommunerne og udgående teams, når den regionale psykiatri har iværksat behandling af både misbrug og psykisk lidelse. Det vigtige er, at den enkelte kan regne med at få sin behandling af både misbrug og psykisk lidelse – tilstande, som uvægerligt påvirker hinanden – samlet ét sted. Så kan de øvrige udfordringer varetages af de kommunale instanser. Samarbejdet bliver bydende nødvendigt.

Den nye aftale mellem regeringen og KL lægger op til, at kun nogle mennesker med dobbeltdiagnoser kan få hele behandlingen i regionerne, men det er langt fra alle, der får den mulighed.

Patienter med dobbeltdiagnoser fortjener virkelig ikke at være gidsler i magtkampe, som det er tilfældet nu. De fortjener den allerbedste behandling og støtte. Det får de, når vi har samlet behandlingen ét sted, og vi både fra politisk hold og i den kliniske virkelighed gør det let for gruppen at få integreret behandling af høj kvalitet.■

 

Det vigtige er, at den enkelte kan regne med at få sin behandling af både misbrug og psykisk lidelse – tilstande, som uvægerligt påvirker hinanden – samlet ét sted
_______

 

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital, født 1974. Fhv. centerchef, Center for Planlægning, Sundhedsstyrelsen, fhv. formand, Yngre Læger. Cand.med. fra Københavns Universitet i 2003, ph.d. i 2010 og speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019. ILLUSTRATION: Camilla Noelle Rathcke [FOTO: Jesper Schwartz]