Ota Tiefenböck: Den manglende opposition i Kasakhstan kan resultere i en giftig cocktail af nationalisme og islamisme

09.01.2022

Urolighederne i Kasakhstan var fra begyndelsen dømt til at mislykkes. Og en manglende demokratisk opposition betyder, at den seneste tids uroligheder i landet vil medføre en styrket russisk position samt en potentiel fremgang for radikal islam. Den kasakhiske identitet har under sovjettiden været trådt under fode, og en ny russisk dominans vil samtidig kunne vække en ny bølge af nationalisme

Analyse af Ota Tiefenböck

UROLIGHEDERNE I KASAKHSTAN minder umiddelbart om de såkaldte farvede revolutioner, vi i de senere år har oplevet i blandt andet Ukraine og Geogien. Begivenhederne i Kasakhstan adskiller sig dog væsentlig fra disse revolutioner, fordi Kasakhstan mangler en demokratisk opposition, som kan opstille et alternativ til det autoritære kasakhiske regime, som demonstranternes vrede er rettet mod. Urolighederne er således lige fra deres begyndelse dømt til at mislykkes. Det er derfor heller ingen overraskelse, at kampene de fleste steder i Kasakhstan mere eller mindre er aftaget søndag, med undtagelse af landets største by Almaty. Også her er det formentlig kun spørgsmål om kort tid, før situationen set fra de kasakhiske myndigheders side, er helt under kontrol.

Det er foreløbigt uklart, hvor mange mennesker, der har mistet livet under urolighederne, men det kasakhiske sundhedsministerium har meldt om op til 164 døde. Meningsløse tab af menneskeliv, et mere autokratisk regime og større afhængighed af Rusland bliver dog med sikkerhed de eneste håndgribelige konsekvenser af begivenhederne. Derudover kan den mislykkede protest skabe grobund for fremgang af radikal islam i landet, som modstanderne af regimet, i mangel af bedre, vil kunne blive fristet til at se, som en mulighed for bekæmpelse af det kasakhiske regime.

En politisk ørken antændes
Urolighederne i Kasakhstan blev udløst af en prisstigning af flydende gas, som mange kasakhere bruger som brændstof i deres biler. Prisstigningen har været dråben, der fik bægeret til at flyde over, som følge af befolkningens opsparede utilfredshed over landets politiske ledere gennem de seneste 30 år. Kasakhstan har ellers været det bedst fungerende land blandt de centralasiatiske lande og det land i regionen, som har den absolut bedste økonomi og levestandard. Problemet er at landets rigdomme hovedsageligt er koncentreret på hænderne af nogle få udvalgte. Det lykkedes nemlig den tidligere præsident gennem 29 år, Nursultan Nazarbajev, at privatisere landet efter den sovjetiske tid og især koncentrere landets rigdomme omkring sig selv og sine nærmeste allierede og kun kanalisere en mindre del af landets rigdom ud til befolkningen. En befolkning, hvor unge under 35 år, mange med manglende fremtidsudsigter, udgør en stor del af befolkningen.

 

Kasakherne har derfor rent politisk i mange år været en politisk ørken, hvor ganske få turde at involvere sig eller havde et egentligt behov for at involvere sig i politik
_______

 

I sådan en situation, og med den seneste tids stigende inflation, skal der kun lidt til, før det hele eksploderer og i den aktuelle situation var en umiddelbart banal prisstigning nok. Den i mange år forholdsvis gode levestandard har betydet, at der ikke findes et egentligt aktivt politisk miljø i landet. Kasakhstan har altid været stabiltetens ø i Centraleuropa, et diktatur med menneskeligt ansigt, hvis stabilitet formåede at tiltrække udenlandske investeringer til landet og samtidig bevare et godt forhold til nabolandet Rusland. Det skete samtidig med en langsom og sikker afrussificering af landet, heriblandt ved overgang til latinske bogstaver og et målrettet forsøg på at skabe en kasakhisk identitet. Kasakherne har derfor rent politisk i mange år været en politisk ørken, hvor ganske få turde at involvere sig eller havde et egentligt behov for at involvere sig i politik.

Konsekvenserne for Kasakhstan
Urolighederne stopper formentlig denne forholdsvis gunstige udvikling i landet og vil utvivlsomt betyde, at den siddende kasakhiske præsident Kassym-Djomart Tokajev vil styrke sin magt og indføre et mere autoritært system. Han har fyret den tidligere præsident Nazarbajev, også kaldt “nationens leder” fra landets nationale sikkerhedsråd, hvor han ellers havde en garanteret plads resten af sine dage. At Tokajev så åbenlyst vil tage et opgør med Nazarbajev er et tydeligt tegn på, at han nu vil koncentrere magten på sine hænder og føre sit land i retning af et mere autoritært diktatur i stil med Uzbekistan eller Tadsjikistan. Tokajevs resolutte reaktion, heriblandt hans ordre til at skyde på demonstranterne, ikke blot underbygger den teori, men efterlader heller ikke mange andre muligheder for Tokajev. Samtidig betyder det, at én hver åbenhed eller ændringer i retning af et demokratisk samfund, med sikkerhed før eller senere vil vende sig imod ham og sætte ham på anklagebænken.

 

Skurken bliver formentlig Vesten, og det vil være med til at styrke forholdet til Rusland endnu mere. At Rusland i en kort periode bliver militært beskæftiget i Kasakhstan foruden Ukraine, har formentlig ingen større betydning for russerne, for Ruslands stigende indflydelse i Kasakhstan er under alle omstændigheder det værd for russerne
_______

 

En anden konsekvens af urolighederne bliver en større afhængighed af Rusland. Tokajev har ikke udvist nogen tvivl i spørgsmålet om russisk involvering. Kort efter urolighedernes opståen anmodede Den Regionale Sikkerhedsalliance CSTO, bestående af Rusland, Armenien, Belarus, Kirgisistan og Tadsjikistan, om at hjælpe Kasakhstan. Hans anmodning blev efterkommet, og CSTO’s “fredsbevarende” styrker er ankommet til landet for at stabilisere og normalisere situationen. Det kommer naturligvis til at koste på længere sigt, hvor Rusland vil styrke sin stilling som stormagt i regionen. En region, hvor både Kina og Tyrkiet gerne vil skabe sig en indflydelse, passer det russerne ganske godt. Da CSTO’s militærhjælp i aftalen mellem de involverede lande er betinget af et af de respektive landes angreb fra udlandet, bliver Tokajev desuden nødt til at opdigte en historie om involvering af udenlandske kræfter i begivenhederne i Kasakhstan. Skurken bliver formentlig Vesten, og det vil være med til at styrke forholdet til Rusland endnu mere. At Rusland i en kort periode bliver militært beskæftiget i Kasakhstan foruden Ukraine, har formentlig ingen større betydning for russerne, for Ruslands stigende indflydelse i Kasakhstan er under alle omstændigheder det værd for russerne.

Den mest alvorlige konsekvens – navnlig på den lange bane – kan blive den manglende politiske opposition i landet vil åbne op for radikal islam i Kasakhstan. Landet har ellers, til forskel for de andre centraleuropæiske lande, ikke haft problemer med radikal islam. Men den del af befolkningen, som har vendt sin vrede mod regimet, men som samtidig ikke kan organisere sig politisk, vil ikke have mange andre muligheder for at kæmpe imod regimet end radikal undergrundsislam. En radikal udgave af islam, som kan brede sig i de officielle moskeer, der p.t. er under statens kontrol. Radikal islamisme kan således komme til at spille rollen som regimets modstander og brede sig i det ellers så rolige og moderate Kasakhstan.

Den kasakhiske identitet har under sovjettiden været trådt under fode, og en ny russisk dominans vil kunne vække en ny bølge af nationalisme. Den russiske intervention og fornyede indflydelse i landet vil formentlig kun forstærke denne situation og medvirke til at skabe en giftig kombination af nationalisme og islamisme. En situation, som vil kunne virke destabiliserende ikke kun i Kasakhstan, men i hele den centralasiatiske region.

 

Den kasakhiske identitet har under sovjettiden været trådt under fode, og en ny russisk dominans vil kunne vække en ny bølge af nationalisme. Den russiske intervention og fornyede indflydelse i landet vil formentlig kun forstærke denne situation og medvirke til at skabe en giftig kombination af nationalisme og islamisme
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland