Niels Bjerre-Poulsen: Biden vælger den succeshistorie, at han har forenet Vesten mod Rusland

03.03.2022

”Det gik jo desværre nøjagtig, som Biden havde sagt. Nu har han ladet forstå, at de amerikanske efterretningstjenester havde fuldstændig styr på, hvad russernes planer var. Den beslutning har gjort, at USA har vundet troværdighed. Derfor har han truffet nogle beslutninger undervejs i krisen, som indtil videre har været med til at styrke europæernes tiltro til, at der er en sikker hånd ved roret i USA.”

Interview med Niels Bjerre-Poulsen af Bjørn van Overeem Hansen

Natten til onsdag dansk tid gik den amerikanske præsident, Joe Biden, på talerstolen i Kongressen for at holde sin årlige State of The Union-tale. En tale, der på usædvanlig vis havde et stort udenrigspolitisk fokus som konsekvens af krigen i Ukraine, der isoleret set viser sig at være en politisk sejr for Biden. Derudover fik vi et unikt indblik i Bidens vision for et nyt USA Post-Trump, som blandt andet byder på planer om et styrket politi og flere grønne amerikanske jobs.

Selvom udfordringerne var mange, faldt talen ifølge eksperter generelt i god jord. Den skulle både imødekomme kolossale indenrigspolitiske udfordringer i form af COVID-19 og stigende inflation, såvel som store dilemmaer ift. krigen i Ukraine. Læg dertil det faktum at præsidenten oplever svigtende opbakning i den amerikanske befolkning og sløje meningsmålinger. RÆSON har spurgt lektor i amerikanske studier, Niels Bjerre-Poulsen, hvad han udleder fra nattens tale.

RÆSON: Du må have set en del State of The Union-taler i dit virke som USA-forsker. Hvordan klarede Joe Biden det?  
BJERRE-POULSEN: Mange amerikanere er dødtrætte af COVID-19, og de er bekymrede over inflationen. Så han kunne oplagt have startet der og sagt: Hør, der er nogle ting, som jeg ved gør ondt nu, men det skal nok blive bedre. I stedet for dette har han valgt en konkret succeshistorie i forhold til, hvordan han har formået samle Vesten, og dermed skabt en forenet front overfor Putin i lyset af krigen i Ukraine.

Det var en velskrevet tale, og han brugte sine forcer godt. Jeg hæftede mig ved en meget interessant ting, nemlig hvor hurtigt han talte. Jeg tror, at det er ret bevidst. Der er jo – ikke mindst takket være russisk misinformation – blevet dannet et billede af Biden som halvvejs dement, gammel og svag. Læg dertil Trump, som under valgkampen omtalte Biden som Sleepy Joe. Jeg tror, at de havde sat kadencen op i talen for at vise, at der altså er noget energi tilbage i ham.

 

Biden har gjort nogle ting, som har vist sig at være rigtig smarte. For eksempel viste hans beslutning om at lægge USA’s efterretninger frem sig at være helt korrekt
_______

 

Hvordan kommer han visioner for NATO og Vesten til udtryk i talen?
Biden har altid har haft én fuldstændig dominerende fortælling om, at demokratiet er under pres overalt på kloden. At autoritære tendenser vinder frem i Kina, Rusland, Tyrkiet, osv. Og efter stormen på Kongressen sidste år, har han spillet på, hvordan demokratiet ikke kun er presset globalt, men i den grad også internt i USA.

Man skal huske på hans slogan, America is back. Altså ideen om at USA under Trump har sjoflet sine traditionelle allierede – og at det er nu en hovedopgave for Biden at gøre det klart, at USA igen har sat sig for enden af bordet blandt verdens demokratier. Der findes vel ikke nogen bedre eksponent for en autoritær styreform end Putins Rusland, og her kan Biden vise, hvordan NATO er mere samlet end nogensinde før. Ligesom NATO har EU fundet sammen på ny måde, og derved er der skabt en helt ny form for handlekraft.

Biden har gjort nogle ting, som har vist sig at være rigtig smarte. For eksempel viste hans beslutning om at lægge USA’s efterretninger frem sig at være helt korrekt. I 2014 vidste de amerikanske efterretningstjenester meget mere om Ruslands invasion af Krim, end de fortalte til offentligheden. Denne gang valgte han at lægge det hele frem. Og det førte til, at der var en del mennesker, som latterliggjorde USA. Han blev kritiseret for at piske en krigsstemning op. Og så gik det jo desværre nøjagtig, som Biden havde sagt. Nu har han ladet forstå, at de amerikanske efterretningstjenester havde fuldstændig styr på, hvad russernes planer var. Den beslutning, som bestemt ikke var nogen selvfølge, har gjort, at USA har vundet troværdighed. Derfor har han truffet nogle beslutninger undervejs i krisen, som indtil videre har været med til at styrke europæernes tiltro til, at der er en sikker hånd ved roret i USA. 

Bidens meningsmålinger ser ikke ligefrem imponerende ud for tiden – han har den andenlaveste approval-rating på en State of the Union-aften nogensinde. Kan hans håndtering af krigen i Ukraine, som isoleret set må siges at være en politisk sejr for præsidenten, vende skuden for ham?
Det er svært at sige. Det typiske billede er jo, at vælgerne er mindre tilbøjelige til at stemme på det parti, der har præsidentembedet ved et midtvejsvalg. Og derfor ser vi, historisk set, næsten altid præsidentens parti tabe ret mange pladser ved et midtvejsvalg. Der er dog to historiske undtagelser; Først i år 1998 i forbindelse med rigsretssagen mod Bill Clinton, senere i 2002, altså lige efter 9/11. Bortset fra de to gange har det parti med præsidentposten typisk tabt pladser i Kongressen. Og Demokraterne har ikke har ret mange pladser at tabe.

Taber man flertallet i Repræsentanternes hus, er forventningen, at stort set al Bidens lovgivning vil blive blokeret. Derfor er det er vist tidspres for at forbedre meningsmålingerne. Det vil også sige, at der er ting, der potentielt kan nå at blive langt bedre. Tag for eksempel inflationen, som Biden talte en hel del om. Spørgsmålet er her, om det er en inflation som vi så i 1970’erne, hvor det varede i årevis, eller om det er en mere forbigående ting.

Hvis det viser sig, at inflationen ikke bider sig fast – ja, så kan meget nå at forandre sig inden valget til november. Så er han måske ikke lige så meget i farezonen. Krigen i Ukraine kan måske være med til at ændre billedet af Biden til en mere beslutsom leder. Man kan i hvert fald sige, at langt de fleste amerikanere gerne ser, at USA tager rollen som ledende supermagt. Om det så er det, der afgør, om de går ned og stemmer ved midtvejsvalget til november, er en anden snak. 

 

Krigen i Ukraine kan måske være med til at ændre billedet af Biden til en mere beslutsom leder. Man kan i hvert fald sige, at langt de fleste amerikanere gerne ser, at USA tager rollen som ledende supermagt
_______

 

Hvilke indenrigspolitiske temaer var i fokus?
Der var, som jeg hørte det, to dele af det indenrigspolitiske spor. Der var først og fremmest et aspekt, hvor han præsenterede sine relativt ukontroversielle planer om bedre infrastruktur, økonomiske målsætninger og den slags. Klimaspørgsmålet handler her ikke kun om at redde planeten – det er også et spørgsmål om at skabe nye, grønne jobs. Han fremlagde også en plan om at opstille tusindvis af nye ladestandere til elbiler, hvor Han lagde fokus på, hvor mange penge det kunne spare en amerikansk familie for om året i benzin. Han gjorde også et stort nummer ud af prisen på diabetesmedicin.

De her ting har været en del af hans Build Back Better-plan. Det er nogle dollars and cents-sager, hvor han direkte appellerer til, at her er både en god sag, samt at der er penge at spare – hvis bare Kongressen ville gå med til at stemme det igennem. Og underteksten er jo med nogle af de her lovforslag, at ikke en eneste Republikaner vil stemme for Bidens Build Back Better-plan af taktiske årsager. Så det er et forsøg på at udpensle  den her store plan – i stedet for bare at få den beskrevet, som noget der vil forøge statsunderskuddet.

Og så lancerer Biden det man kan kalde for en udpræget økonomisk nationalisme – det skal være buy american igen. Han gjorde fx et stort nummer ud af tech-producenten Intel, som vil bygge en ny stor fabrik og dermed øge produktionen af halvledere i USA betydeligt. Den produktion, som i øjeblikket er i Kina og andre steder i Asien, skal altså så vidt muligt flyttes til USA. Den anden del af det indenrigspolitiske spor kom bagefter, da han berørte nogle af de mere kontroversielle emner: Økonomiske spørgsmål, som en føderal mindsteløn på 15 dollar og en skattereform, hvor de højeste indkomster og store virksomheder betaler ”their fair share” (Bernie Sanders’ mantra). Biden berørte også i forbifarten nogle af de mere kontroversielle ”kulturkampsspørgsmål”, mens han eksempelvis helt undlod at konfrontere Republikanerne i salen med deres forsøg på at modarbejde undersøgelserne af stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Stikpillerne til oppositionen var i det hele taget få. Talen var i overensstemmelse med Bidens erklærede målsætning om at ”sænke temperaturen” i amerikansk politik.

Køber du den analyse, som nogle amerikanske medier har: at han bevidst undgår at gå i dybden med nogle af de mere venstreorienterede mærkesager som fx klima, immigration og våbenlovgivning? Ser vi ind i et kursskifte for Biden?
Nej, det tror jeg ikke. Emnerne kom på til sidst i talen. Men han havde travlt med at trække tæppet væk under nogle af de forventelige Republikanske anklagepunkter. Når han fx taler om at styrke politiet, så er det direkte svar på noget, som Biden godt nok aldrig har sagt, men som nogle progressive demokrater har advokeret for; defund the police. Den gik han direkte i møde ved at tale om, hvor vigtigt det er at styrke politiet og i forlængelse deraf, at stå ved de amerikanske veteraner.

Han talte også om transkønnedes rettigheder. Så han talte om nogle af de ting, hvor man kan sige, at Republikanerne står på den helt anden side. Derfor var ligesom også et fokus på kulturkampsspørgsmålene til sidst i talen. Og så slog det mig, at der hen mod slutningen kom nogle af de mere kontroversielle sager, som eksempelvis 15-dollar minimumsløn. Han lagde også vægt på, at det er på tide, at store virksomheder betaler mere i skat, Og henviste direkte til Republikanernes skattereform fra december 2017, hvor hovedparten af lettelserne (omkring 83 pct). Det var tydeligvis et meget bevidst valg at bruge Bernie Sanders catchphrase; “It’s time for the large corporations to pay their fair share”, for man kunne samtidig se, hvordan tv-kameraerne straks var på Elizabeth Warren og Alexandria Ocasio-Cortez. Man kunne se, at det var til den mere progressive fløj i Det Demokratiske Parti.

 

Stikpillerne til oppositionen var i det hele taget få. Talen var i overensstemmelse med Bidens erklærede målsætning om at ”sænke temperaturen” i amerikansk politik
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden