Nazanine Moshiri: Den store udfordring i Afrika er ikke krigen i Ukraine – det er klimaet
25.08.2022
„I Afrikas Horn forventer man temperaturstigninger på 1,5-3 grader i 2080 og måske 4 grader ved slutningen af århundredet, i det sydlige Sudan vil vi se oversvømmelser som kan lede til øget konflikt på grund overbefolkning på for lidt plads. Vi vil se hyppigere og længere tørkeperioder, store og ødelæggende oversvømmelser. Fremtiden i Afrika ser ikke lys ud.‟
Nazanine Moshiri er senioranalytiker med fokus på klima og sikkerhed i Afrika ved den internationale organisation, Crisis Group, interview af Jakob Sloma Damsholt
RÆSON: Hvilke konsekvenser ser vi lige nu som følge af både fødevarekrisen og klimakrisen, hvis vi kigger på de udsatte dele af verden som eksempelvis Afrikas Horn?
MOSHIRI: I den østlige del af Afrika er det ikke uvant at se ret ekstreme vejrforhold, men det, vi ser i øjeblikket, er uden fortilfælde. Vi er lige nu vidne til den værste tørke i mere end fire årtier. Regnperioden, som normalt ligger fra marts til maj, og som mange mennesker er totalt afhængige af, har været den tørreste i 70 år. Perioderne med tørke bliver altså voldsommere og står på i længere tid. Folk får ikke noget pusterum.
Når man taler med landmænd og hyrder i områderne, fortæller de, at de ikke har fået tilstrækkelig med regn siden 2019. Det er især i forhold til kvæg og husdyr, at konsekvenserne bliver tydelige. For hvis en bonde mister syv millioner kvæg til tørken, vil han også have en masse kvæg, der simpelthen er blevet så afkræftet, og som derfor ikke kan sælges til den sædvanlige pris. Kvæget har stor betydning for folks ernæring, indkomst og fremtidsforsikring.
Derudover har krigen i Ukraine sat stort præg på situationen, fordi fødevarepriserne er steget voldsomt. Nogle steder i Somalia er priserne på fødevarer steget 90–100 pct. I det nordlige Kenya ser vi, at prisen på majs er steget til det tredobbelte. En del af årsagen til den her situation er, at visse lande oplagrer fødevarer for at sikre sig selv i forhold til krigen i Ukraine. Nogle regeringer blokerer simpelthen eksporten til andre nationer, og det har bidraget til fødevarekrisen. De humanitære organisationer er også påvirket negativt og kan ikke uddele mad og andre fornødenheder, som de er sat i verden for.
Det får fatale konsekvenser, fordi nødhjælpen ikke kommer ud til rigtig mange mennesker, der er afhængig af den. Alt dette kombineret har ført til den forfærdelige situation, vi ser lige nu. I Somalia er endnu en hungersnød ikke et urealistiske scenarie.
Vi mangler helt overordnet et fokus på langsigtede løsninger
_______
I Vesten hører vi ikke om situationen i Somalia og Etiopien og den uro, det medfører. Store dele af disse områder er nemlig ikke tilgængeligt for humanitære organisationer. Konflikt, fødevarekrise og klimakrise er en uhyre giftig kombination, som gør overlevelse svært og tvinger folk på flugt.
Hvad er de potentielle konsekvenser på kort sigt, hvis krigen i Ukraine og tørken fortsætter?
En masse mennesker aflægger meget lange distancer til fods for at udvandre fra landlige områder til byer. Det sydvestlige Somalia er under massivt pres fra den hurtige tilstrømning af omkring 400.000 mennesker, der allerede er rejst fra landet til byerne. Man har ikke været forberedt på så mange mennesker på så kort tid, og folk er fordelt ud i 10–15 lejre, mens flere kommer til hver dag.
Nogle prognoser peger på, at tørken kommer til at fortsætte helt til næste år, hvilket ville være katastrofalt. Der er brug for, at man finder løsninger, så rationeringerne af penge, fødevarer og nødhjælp kan komme ud til de områder i Somalia, der er hårdest ramt. Som jeg ser det, er det den eneste mulighed for at undgå endnu en hungersnød.
Vi har set nogle positive ting fra FN’s side, når de lykkedes med at sejle skibe med korn gennem Sortehavet til regionen. Jeg tror, det handler om en erkendelse af, at tiden er ved at løbe ud for folk, især børn, i disse regioner.
I krisetider som nu er der en tendens til fokus på de umiddelbare løsninger, og det er i sig selv en del af problemet. Der er ikke nok fokus på fremtiden.
Vi ved fra IPCC 2021-rapporten, at tiden er ved at løbe ud. Der er meget få projekter, der er målrettet løsninger indenfor områder ramt af konflikt eller spændinger internt i landbruget. Ganske vist eksisterer der projekter målrettet fredsopbygning og klimatilpasning i Somalia og det nordlige Kenya, men der er for få, til at vi reelt ser en væsentlig effekt. Vi mangler helt overordnet et fokus på langsigtede løsninger.
Er der en risiko for, at krigen i Ukraine kan overskygge fra andre presserende problemer?
Ja, absolut. Mange humanitære organisationer har en kæmpe opgave i at slukke brande i hele verden. Krigen i Ukraine er åbenlyst en katastrofe for Europa, men der er også en situation i Afghanistan, hvor vi også ser en massiv fødevare- og sikkerhedskrise. Yemen er glemt af mange, men også her er krisen på sit højeste. En af de største udfordringer lige nu er den stående risiko for hungersnød ved Afrikas Horn. På nogle områder er løbet allerede kørt, og katastrofen var tydelig allerede for 8 – 12 måneder siden. Men det er desværre meget, meget svært at få opmærksomhed på tilstanden i Afrikas Horn.
Der er mad på markederne i de respektive lande, men det er for dyrt. Fødevarerne kommer ind og bliver så sat til salg på markederne, men til den tredobbelte pris
_______
Ser du den nylige aftale mellem FN, Ukraine, Tyrkiet og Rusland om nødhjælp via Odessa som en reel indsats, eller er det blot en dråbe i havet?
Jeg tror desværre ikke, at det kommer til at have mærkbar effekt. Der er mad på markederne i de respektive lande, men det er for dyrt. Fødevarerne kommer ind og bliver så sat til salg på markederne, men til den tredobbelte pris, så derfor udgør det ikke rigtigt en løsning.
Der er snarere brug for kontant hjælp, så folk har mulighed for at købe maden på markederne. Hvis man genåbner leveringsruterne fra Ukraine, Belarus og Rusland ville det hjælpe gevaldigt. Lande som Somalia, Kenya og Etiopien er dybt afhængige af mad, gødning, solsikkeolie fra disse lande. Derfor ville det hjælpe på situationen at åbne for ruterne fra de lande.
Hvordan vil konsekvenserne af klimakrisen udspille sig i Afrikas Horn de næste 5-10 år?
Lad mig først fokusere på de mest oplagte løsninger: COP27 løber snart af stablen i Egypten med fokus rettet mod aftaler på klimaområdet. Her er et fokus på tilpasning fuldstændig afgørende, fordi det bidrager til at gøre samfundene mere modstandsdygtige overfor klimaforandringerne. Især landbrugene i mange af verdens lande er afhængige af, at de kan tilpasse sig de fremtidige omstændigheder. Eksempelvis har man i det centrale Kenya indført korn, der er modstandsdygtigt overfor tørke, og der er groet græs med mindre vandingsbehov, som så bliver høstet til kvæget. Det er mindre projekter, men de kan spredes ud i regionen og peger i den rigtige retning.
Det er helt essentielt. Seks pct. af al assistance målrettet klimaforandringer er gået til lande, er er ramt af konflikt, som så sluger en del af de øremærkede midler. Et centralt problem er derfor fundingen til de hårdest ramte områder. Her hænger et fokus på fredsopbygning og sikkerhed nøje sammen med forebyggelse af skader inden for klimaområdet til tilpasning til tørke, oversvømmelser osv.
Fremtiden i Afrika ser ikke lys ud. I Afrikas Horn forventer man temperaturstigninger på 1,5-3 grader i 2080 og måske 4 grader ved slutningen af århundredet, i det sydlige Sudan vil vi se oversvømmelser som kan lede til øget konflikt på grund overbefolkning på for lidt plads. Fremtiden vil bringe hyppige og længere tørkeperioder, store og ødelæggende oversvømmelser. Klimakonflikter og usikkerhed i forhold til mad vil tage til. De ekstreme forhold vil fortsætte og blive mere komplekse og ustabile af karakter. Det er en ret alvorlig situation. ■
Klimakonflikter og usikkerhed i forhold til mad vil tage til. De ekstreme forhold vil fortsætte og blive mere komplekse og ustabile af karakter. Det er en ret alvorlig situation
_______
Nazanine Moshiri er senioranalytiker med fokus på klima og sikkerhed i Afrika ved den internationale organisation, Crisis Group.
ILLUSTRATION: 18-årige Nuria Izac, som blandt andet på grund af omfattende vandmangel aldrig har gået i skole, 18. august 2022 [FOTO: UNICEF Ethiopia/2022/Demissew Bizuwerk]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
