Morten Kongsbak: Tænk, hvis vi opnår et nyt ”Nordkorea” gennem Rusland i Europa. Er det ikke det, vi risikerer?

24.03.2022

Er det ikke et problem, at vi i Vesten melder os ud af dialogen med det russiske folk bl.a. via nedlukning af SoMe, kulturelle relationer, venskabsrelationer og diverse andre fora? I værste fald står vi tilbage med et russisk folk, som er fuldstændigt isoleret og uden nogen form for anden indsigt og nuancer – og lige så vigtigt – et Vesten og en ny generation, som ender ud i et mere og mere stereotyp billede af det russiske folk.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Morten Kongsbak

Putin-styrets angreb mod Ukraine er drevet af et utilregneligt, strategisk og menneskeligt intellekt, der hører fortiden til.  

Jeg har i den seneste tid gået og funderet over, hvad jeg egentlig vil sige hvis jeg sad til bords med en russisk familie, som min egen, men tro mod Putins retorik, tilgang og politik. Jeg har en hustru samt tre drenge i den bedste alder 14 år, 18 år og 20å r. Hvordan mon en diskussion om ”den specielle militære operation” og ”krigen mod og invasionen af Ukraine” egentlig vil blive?

Man taler ofte om at den første faldende i en krig er ”sandheden”. Den første krig er om ”sandheden” – en krig bestående af et bombardement af information og kommunikation fra begge sider.

Vi lever i en global verden, hvor informations- og kommunikationskanaler mellem verdensbefolkningen og verdens folkefærd aldrig har været mere omfattende og udbredt. En kæmpe styrke og fundamentalt i forhold til at udvikle indsigt og viden om hinanden, forståelse og indsigt i forskelligheden og udgangspunktet for accepten og respekten for hinandens synspunkter og levevis. Vel en forudsætning for demokratiet og os, der vil demokratiet. Den ny generation har allerede ”knækket” koden omkring mulighederne i dette. Heldigvis.

Men er det så ikke et problem for demokratiet, at vi lukker ned for al dialog og relation til det russiske folk og samfund?

 

I værste fald står vi tilbage med et russisk folk, som er fuldstændigt isoleret og uden nogen form for anden indsigt og nuancer – og lige så vigtigt: et Vesten og ny generation, som ender ud i et mere og mere stereotyp billede af det russiske folk
_______

 

Er det ikke et problem, at vi i Vesten melder os ud af dialogen med det russiske folk bl.a. via nedlukning af SoMe, kulturelle relationer, venskabsrelationer, diverse fora osv. Det har vi meget travlt med for tiden. Er det ikke netop nu, med den store mængde informationer, som flyder fra den ene og anden side, at der er behov for disse kanaler? I værste fald står vi tilbage med et russisk folk, som er fuldstændigt isoleret og uden nogen form for anden indsigt og nuancer – og lige så vigtigt: et Vesten og ny generation, som ender ud i et mere og mere stereotyp billede af det russiske folk. Tænk, hvis vi opnår et nyt ”Nordkorea” gennem Rusland i Europa.  Er det ikke det, vi risikerer?

Jeg har en god ven, hvis søn igennem en længere periode har spillet et computerspil med primært russiske jævnaldrende. De har herigennem opbygget et venskab og en relation på tværs af landegrænser. Det fantastiske er, at de også har samtaler. Samtaler om livet i de forskellige lande og regioner, de nu er bosiddende i. Sønnen har sågar lært russisk og havde planlagt en tur til Rusland i den kommende sommer, hvor de for første gang skulle mødes og derigennem lære hinanden endnu bedre at kende og opleve hinandens levevis. Rejsen og mødet er nu udskudt på ubestemt tid. De sædvanlige kommunikationskanaler er nu delvist nedlukket eller udfordret på dette. Et pludseligt stop for samtaler og udveksling. 

Tilbage til familiedialogen mellem min fiktive russiske familie og min familie. Jeg forestiller mig, at vi står stejlt overfor hinanden, da vores udgangspunkt i vores fortælling er radikalt forskelligt. Det bliver hurtigt en dialog baseret på tro mere end på fakta i nuet. Vi har på begge sider behov for mere indsigt i hinandens udgangspunkt og forståelse.

Skal vi ikke skrue op for dialogkanalerne? I modsat fald risikerer vi så ikke et nyt nordkoreansk folkefærd i Europa drevet af en stereotyp fortælling på begge sider? ■

 

Tænk, hvis vi opnår et nyt ”Nordkorea” gennem Rusland i Europa. Er det ikke det, vi risikerer?
_______

 

Morten Kongsbak (f. 1967) er iværksætter og uddannet  fra Århus Universitet. Han har praktisk baggrund indenfor revision samt økonomistyring og ledelse fra 7 internationalt orienteret produktions- og projektorienterede virksomheder samt senest stifter og partner i én globalt orienteret Startup teknologivirksomhed. Han er ægtemand og fader til tre sønner og herigennem føler han en passion for og et stort ansvar i at sikre det bedste fundament for den næste generation. ILLUSTRATION: Mennesker samlet i Moskva for at vise støtte til annekteringen af Krim på markeringen af, at det nu er otte år siden, Krasnogorsk, Moskva, Rusland, 18. marts 2022. [FOTO: Maxim Shipenkov/EPA/Ritzau Scanpix]