24.03.2022

.

Ingen løsning inden for den nuværende struktur kan gøre op med det rod, kommunerne har lavet de sidste 15 år. Der er behov for en fuldstændig omkalfatring – en decideret revolution – hvor der gøres op med årtiers systematisk uværdig behandling af mennesker med handicap. Hvor der gøres op med nedprioriteringen af handicapområdet. Og hvor der gøres op med den systemiske diskrimination af mennesker med handicap. Det er en politisk opgave, som, hvis den løses, kan skrive Astrid Krag ind i historiebøgerne.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Monica Lylloff

MANDAG DEN 21. marts 2022 landede en længe ventet beretning fra Rigsrevisionen om forvaltningen på handicapområdet. Beretningen kan bedst karakteriseres som en syngende lussing til kommunerne og til Social- og Ældreministeriet for at have siddet på hænderne, mens situationen for mennesker med handicap og deres familier er blevet forværret i hele landet. Følgende er fra beretningen:

“Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven. Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag.”

Kort fortalt fremgår det af beretningen, at kommunerne ikke overholder gældende love og regler, og at Social- og Ældreministeriet ikke har holdt øje med kommunerne, men blot forholdt sig passivt, vel vidende, hvor galt det stod til.

Hertil kommer, at kommunernes indsamling af data til evaluering på handicapområdet er mangelfuld, hvorfor de er ude af stand til at levere sigende analyser. Oversat til dansk: Det er et stort rod.

SIDEN KOMMUNALREFORMEN I 2007 har de 98 kommuner haft myndighedsansvaret for handicapområdet. Dette indebærer tre myndighedsopgaver: Kommunerne træffer afgørelser på handicapområdet, har ansvaret for drift af specialiserede indsatser samt finansierer de forskellige indsatser. Denne placering af både visitation, driftsansvar og finansiering hos samme myndighed har haft store konsekvenser for fagligheden og retssikkerheden – og ikke mindst for alle de mennesker, der som følge heraf ikke får den hjælp, de lovmæssigt har ret til.

Det helt store problem er, at kommunerne skal få deres etårige budget til at stemme.  I kombination med tendensen til at opprioritere områder, der afføder flest stemmer ved det næste kommunalvalg, sætter den stramme økonomi hvert år handicapområdet bagest i køen til tildeling af midler.  Det afspejles i de utallige forkerte afgørelser, kommunerne træffer.

Ankestyrelsen har i perioden 2013-2021 omgjort mere end 1/3 af de afgørelser, kommunerne har truffet i sager, hvor borgere har klaget over en kommunes afgørelse på handicapområdet. Alene i 2020 omgjorde Ankestyrelsen 52% af de påklagede sager på børnehandicapområdet og 42% på voksenhandicapområdet.

For at give et lille indblik i, hvad det blandt andet betyder, så går 45% af landets 18.000 børn med autisme helt eller delvist ikke i skole, 66% af alle voksne med ADHD står uden for arbejdsmarkedet, og hver 4. ung med en funktionsnedsættelse står uden for uddannelsessystemet .

 

Hertil kommer, at kommunernes indsamling af data til evaluering på handicapområdet er mangelfuld, hvorfor de er ude af stand til at levere sigende analyser. Oversat til dansk: Det er et stort rod
_______

 

SOCIAL- OG ÆLDREMINISTER Astrid Krag igangsatte en evaluering af handicapområdet for 1,5 år siden. Den er blevet udskudt flere gange og har mest af alt virket som en syltekrukke. Alle forslag, der kunne forbedre den retsløse tilstand på området er i samme periode blevet skudt til hjørne med den begrundelse, at der var igangsat en evaluering.

Dette bliver nu med rette kritiseret af Statsrevisorerne. Ministeren har ganske enkelt svigtet. Den 23. marts 2022 udtalte Krag til Ritzau: “Det er en kendt problemstilling. Og også en, der går langt tilbage.” Og derpå: “Vi er i gang med at kigge på det område, hvor der er allerflest fejl. Om vi har fået skruet en lovgivning sammen, som er for kompliceret at forvalte for kommunerne”.

Krag siger dermed, at hun har været klar over, at borgere ikke får den hjælp, de har ret til, og at det er for svært for kommunerne at læse loven. Men er det loven eller kommunerne, der er noget galt med? Eftersom borgerne får medhold i halvdelen af klagesagerne, kunne noget tyde på, at det handler mest om kommunerne og deres forvaltning af loven. En forvaltning, der mest af alt handler om at undlade at bevilge hjælp.

Astrid Krag har siddet på taburetten siden juni 2019 uden at handle. Det er den til enhver tid siddende minister, der har ansvaret for at handle, uanset hvor meget der kan peges bagud.

DET BLIVER INTERESSANT at se, hvordan ministeren vil forsvare en evaluering, der bygger på et mangelfuldt datagrundlag, men som i 1,5 år har været ministerens undskyldning for ikke at gribe ind i den retsløse og diskriminerende tilstand, mennesker med handicap har befundet sig i siden 2007.

Statsrevisorernes beretning slutter af med følgende: “Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folketinget til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de åbenbart tilbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for at rette op.” 

Dette er sød musik i mine ører. Kommunerne er ikke i stand til at forvalte handicapområdet forsvarligt. Det har vi nu sort på hvidt.

Situationen er så alvorlig, at ingen løsning inden for den nuværende struktur kan gøre op med det rod, kommunerne har lavet de sidste 15 år. Der er behov for en  fuldstændig omkalfatring – en decideret revolution – hvor der gøres op med årtiers systematisk uværdige behandling af mennesker med handicap. Hvor der gøres op med nedprioriteringen af handicapområdet. Og hvor der gøres op med den systemiske diskrimination af mennesker med handicap. Det er en politisk opgave, som, hvis den løses, kan skrive Astrid Krag ind i historiebøgerne. ■

 

Kommunerne er ikke i stand til at forvalte handicapområdet forsvarligt. Det har vi nu sort på hvidt
_______

 

Monica Lylloff (f. 1978) er anklager hos Rigsadvokaten, forfatter til bogen SEJE MOR og medstifter af #enmillionstemmer. [FOTO: eget pressefoto].