Mikkel Vedby Rasmussen i ny bog fra RÆSON: Vi får den atomkrig, som vi fortjener
17.10.2022
Læs uddrag af professor Mikkel Vedby Rasmussens nye bog ,Tilbage til krigen’, der udkommer oktober 2022 på RÆSONs forlag, som den første bog i en ny paperbackserie. Læs mere og forudbestil her.
Af Mikkel Vedby Rasmussen
25. marts 2022 genindspillede Sting sangen Russians, med omkvædet ,I hope the Russians love their children too’. Sangen handler om atomafskrækkelse – hvis blot russerne elsker deres børn så meget, som vi elsker vores, vil ingen af partnerne indlede et angreb, og begge parter vil søge en defensiv strategi, som sikrer deres børn mod Oppenheimer’s deadly toy. Den oprindelige udgave fra 1985 er en ballade, hvis patos hører sin tid til. 2022-udgaven er kun udgivet på YouTube, hvor de to eneste instrumenter er guitar og cello – og frygten for atomkrig er da også blevet tilsvarende afdæmpet.
Under Den Kolde Krig var den gensidige ødelæggelse af henholdsvis NATO og Warszawapagten netop et tema, der fyldte meget. Forestillingen var, at en krig sandsynligvis ville udløse et atomart ragnarok, hvor amerikanske og sovjetiske atomarsenaler blev brugt i den totale atomkrig. Hvorvidt det også var det mest sandsynlige scenarie, var mindre vigtigt: I 1980’erne havde frygten for atomkrigen i Europa taget magten fra atomkrigen som et konkret militært middel. Men den frygt var altid abstrakt – fordi den krig, man forestillede sig, var absolut. Den mere afmålte udgave af Russians fra 2022 afspejler, at vi igen frygter, at russerne vil bruge atomvåben, men samtidig forstår, at de vil blive brugt i mere begrænset omfang. Uret tikker ikke ned til ragnarok som i Stings sang fra 1985. Men netop fordi muligheden for mere begrænset brug af atomvåben er til stede, bliver truslen både mere konkret og mere realistisk.
Truslen om brug af atomvåben er mere konkret, fordi Rusland har forladt ideen om, at atomvåben primært er politiske våben, hvis formål er at afskrække en modstander. Fra 2000 har Rusland opbygget et koncept for strategisk afskrækkelse, som er baseret på at anvende atomvåben til at øge omkostningerne for en modstander under konflikten snarere end til at forhindre en konflikt, som traditionelle afskrækkelseskoncepter bygger på. Konceptet bygger på, at Kreml er villig til at eskalere en konflikt hurtigere end sine modstandere og derfor kan demonstrere sin vilje og evne til at bruge atomvåben over for vestlige ledere og befolkninger, inden de er begyndt at overveje atomkonfrontation. Det er en chok-strategi.
Fordi Sovjet fik atomvåben i 1949, har Rusland ikke haft behov for at føle sig truet af en NATO-invasion. En fremrykkende NATO-hær ville kunne blive ødelagt med atomvåben og USA dermed taget som gidsel i en konfrontation i Europa.
Kremls problem med udvidelserne af NATO og EU har været, at man dermed mister kontrollen over det tidligere sovjetimperium, inklusive Ukraine. Kreml er prisværdigt ærlig omkring det i de traktater, som Rusland sendte til NATO og USA i efteråret 2021. Her kræver man dybest set at få militær kontrol med de tidligere Sovjetrepublikker og vil nægte USA at have atomvåben i Europa. Implikationen er, at Putin og hans folk mener, at det i dag er USA, der har kontrol med Østeuropa. Den kontrol vil Kreml have tilbage.
Det var svært at høre midt i al den retoriske larm, men Kreml tilbød i virkeligheden at stoppe krigen, hvis Rusland kunne beholde de erobrede områder
_______
At Rusland således har et revisionistisk mål, gør det umuligt for russerne udelukkende at basere sig på atomafskrækkelse. Afskrækkelse kræver begrænsede mål. Fordi beslutningen om at kaste en atombombe på alle måder er grænseoverskridende, skal det fremstå som troværdigt, at en russisk præsident vil beordre brug af atomvåben. Ellers virker den blotte trussel om deres anvendelse ikke. En invasion af russisk territorium er et sådant begrænset mål for anvendelse af atomvåben, som fremstår troværdigt. Rusland har forsvaret sit territorium med alle midler gennem århundreder. Atomvåben ville være en naturlig måde at løfte arven fra forsvaret mod Napoleon og Hitler på. MEN når Putin selv tager erobrerens kappe på og overtræder grænser, samtidig med at han truer med atomvåben, gør han det klart, at Ruslands mål ikke er begrænsede, og at det ikke kun er Ukraine, men hele den europæiske sikkerhedsorden, som er på spil.
For Ruslands offensive mål er atomvåben en slags kaskoforsikring. 27. februar truede præsident Putin med at anvende atomvåben, hvis Vesten blandede sig i krigen i Ukraine: „Jeg har beordret forsvarsministeren og den russiske forsvarschef til at sætte afskrækkelsesstyrkerne i den russiske hær i et særligt beredskab”, sagde præsidenten på russisk TV. Atomvåben skulle sikre, at Vesten ikke sendte styrker til undsætning for Zelenskyjs regering. På det tidspunkt har Putin formentlig stadig håbet, at atomvåben også kunne sikre hans erobringer. Han udvidede i virkeligheden den zone, inden for hvilken en modstander kunne forvente et russisk atomart modsvar, fra at starte ved den russiske grænse til den polsk-ukrainske grænse.
Ved at annektere Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson prøvede Kreml at sikre sig, at de allerede erobrede områder ikke ville blive generobret af ukrainske styrker. I sin tale i forbindelse med annekteringen 30. september opfordrede Putin således regeringen i Kyiv til at indstille sin offensiv og indlede forhandlinger. Det var svært at høre midt i al den retoriske larm; men Kreml tilbød at stoppe krigen, hvis Rusland kunne beholde de erobrede områder. Hvad der for Putin formentlig var en gigantisk indrømmelse, virkede provokerende på Vesten og Ukraine, fordi det slet ikke afspejlede virkeligheden ved fronten. Rusland kontrollerede ikke alt det territorium, som man højtideligt annekterede. Tværtimod tvang en ukrainsk offensiv russiske styrker på tilbagetog, mens Putin talte i Kreml. Derfor var det ikke kun Putins fredsfølere, men også atomtruslen, som klang hult. Atomafskrækkelse virker kun, hvis det er et klart defineret område, som afskrækkelsen gælder for, og hvis modparterne anerkender, at på det område er der legitime vitale interesser på spil. Ingen af de to kriterier gjaldt for de ukrainske provinser besat af russiske styrker.
Efterhånden som felttoget er gået stadig værre for Kreml, er det ikke erobringer, atomvåben skal sikre, men regimet selv.
Den tidligere premierminister og præsident Medvedev skrev således på det sociale medie Telegram i september 2022, at „de perverse angelsaksiske drømmere, der går i seng med drømme om at bryde vores stat op, de tænker på at skære os i småstykker”. Der er meget maskulin angst på spil i det citat, der ser beherskelsen af Ukraine som et bevis på regimets manddom. Han fortsætter: „Disse drømmere ignorerer et simpelt aksiom: en kraftig opløsning af en atommagt er altid et skakspil med døden, hvor det er kendt præcist, hvornår skak og mat kommer: dommedag for menneskeheden”. Frygter Medvedev, at regimet vil falde, hvis krigen i Ukraine mislykkes? Forudsætter han, at hvis regimet falder, så vil han – figurativt eller ej – blive skåret i småstykker? Medvedev vil måske fastslå, at Ukraine er en del af Rusland: Derfor vil Ukraines fortsatte uafhængighed være ensbetydende med, at Rusland bliver delt op, men det er ingenlunde det samme som ,den kraftige opløsning af en atommagt’.
Det er selve den russiske magt, der vakler ved fronten i Ukraine. Medvedev prøver at tale den magt op; men opnår snarere at fremstå impotent og svag.
Et regime baseret på magt, som føler sin styrke truet, vil gøre meget for at fastholde den magt. Bange, magtfulde mænd gør meget, meget dumme ting. Men at bruge atomvåben som en forsikringspolice mod regimeskift er en opskrift, der er dømt til at mislykkes. Det reddede heller ikke det sovjetiske kommunistparti, at det havde kontrollen over et kæmpe atomarsenal. Atomvåben kan kun bruges til at fremkalde en situation, hvor regimet er en del af løsningen.
Hvis Kreml beslutter sig for at bruge atomvåben, og dermed viser sin vilje til at bruge flere, så håber de at kunne kræve, at russiske ønsker for en fredsslutning bliver taget alvorligt på en måde, som situationen ved fronten ikke berettiger til. Kreml kan have en forventning om på den ene side at kunne afskrække USA med atomvåben (skak) og samtidig anvende atomvåben i Ukraine eller Østeuropa for at fremkalde den ønskede afslutning (mat). Ved at bruge atomvåben bliver konflikten så at sige løftet ud af Ukraine og gjort til et spørgsmål mellem atommagterne. For det er kun USA, der kan afskrække Rusland fra at gå videre. Kreml kan håbe, at USA er parat til at afgive Ukrainsk territorium for at undgå atomkrig.
Det er russisk roulette – med fem patroner i tromlen. Som Thomas Schelling bemærkede i Arms and Influence i 1966: „Sejr er ikke en fyldestgørende beskrivelse af, hvad en nation ønsker af sine væbnede styrker”. En sejr på slagmarken skal kunne omsættes til politiske gevinster. Samtidig kan den militære sejr ikke opnås med midler, der har så store omkostninger, at sejren reelt ikke er noget værd. I Kreml burde man nok læse op på Schelling. For med atomtruslerne er Kreml tæt på at gøre en sejr i Ukraine så dyrekøbt, at den reelt vil være en større belastning end gevinst.
Men i Kreml synes man kun at være fokuseret på sit eget felttog og sine egne atomvåben. Både Putin og Medvedev vælger at ignorere Vestens militære styrke, herunder Vestens atomvåben.
Det grundlæggende problem for den russiske strategi er, at man ved at åbne muligheden for at bruge atomvåben gør Ukraine-krigen endnu mere vigtig for Vesten, end den ellers ville være. Når Kreml truer med atomvåben, vil Vesten ikke nødvendigvis skynde sig at søge ly. For Vesten fremstår Kreml nu kun endnu mere farlig, og incitamentet til at sørge for, at Kreml lider et nederlag, der kan mærkes, bliver større.
Præsident Biden advarede 17. september 2022 Kreml mod at bruge atomvåben: „Don’t” var præsidents simple svar på CBS på spørgsmålet om, hvad han ville sige til Putin, hvis den russiske præsident overvejede at bruge atomvåben. Biden fortsatte sin strategi med at gøre det klart for Kreml, at en eskalering med atomvåben vil have konsekvenser, men han beholdt operationel fleksibilitet ved ikke at ville beskrive, hvad de konsekvenser kunne være.
Hvis Kreml alligevel beslutter sig for at anvende taktiske atomvåben ved fronten i Ukraine, kan resultatet meget vel blive, at Vesten beslutter sig for en militær intervention, fordi Rusland vil fremstå som så farligt, at det gælder om at nedkæmpe russerne, inden ledelsen i Moskva beslutter sig for at angribe NATO. Russisk brug af atomvåben kan starte en større krig mellem Rusland og Vesten snarere end at stoppe den mindre krig mellem Rusland og Ukraine.
At USA og Rusland signalerer til hinanden om brugen af atomvåben, viser, at skillelinjen mellem taktiske og strategiske atomvåben kun handler om størrelsen på bomben, ikke om den politiske og militære effekt. Skulle Rusland beslutte sig for at stoppe ukrainske styrker omkring Kharkiv med en taktisk atombombe, vil selve anvendelsen af atomvåben bringe Vesten og USA ind i krigen på en måde, der har strategisk effekt. Det burde afskrække Kreml, men Kreml kan også afskrække USA med udsigten til, at krigen i Ukraine ikke længere kan være en begrænset krig med begrænsede omkostninger. ■
Efterhånden som felttoget er gået stadig værre for Kreml, er det ikke erobringer, atomvåben skal sikre, men regimet selv
_______
Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Fra 2014 til 2015 var han leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat. Han er tidligere leder af Institut for Statskundskab og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet samt Dansk Institut for Militære Studier
ILLUSTRATION: Kreml, 30. september 2022: Præsident Putin og de fire udpegede ledere af de annekterede ukrainske regioner (Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson) lader sig hylde efter underskrivelse af de traktater, der indlemmer regionerne i den russiske føderation. Et pennestrøg, der i Moskvas optik formelt flytter krigen ind på russisk territorium [FOTO: Mikhail Metzel/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
