21.12.2022

”Jeg ville være meget forsigtig med, som regeringen har lagt op til, at fjerne jobcentrene og spare tre milliarder på den aktive arbejdsmarkedsindsats. Hvis man sparer på den indsats, risikerer man, at der kommer flere ledige, som muligvis bliver skubbet helt ud af arbejdsmarkedet, hvilket vil føre til mindre arbejdsudbud.”

Interview af William Springer

RÆSON: Hvad er det for en økonomisk virkelighed, den nye SMV-regering står over for?

SVARER: Danmark har en rigtig sund økonomi. Vi har en rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed, danske virksomheder har en stærk konkurrenceevne og Danmark er et af verdens rigeste lande. Vores virksomheder er meget produktive og deres medarbejdere er meget veluddannede. Vores offentlige finanser er sunde, hvilket også betyder, at vi har et finanspolitisk råderum, hvor man kan prioritere, hvad man gerne vil økonomisk. Så på rigtig mange parametre er Danmarks økonomi sund.

Vi har så nogle udfordringer i forhold til høj inflation på kort sigt. Det er noget, som skaber problemer for rigtig mange mennesker, som er ramt af høje energipriser og har svært ved at reagere på det, hvis de er uden for arbejdsmarkedet, eller hvis deres opsparing er meget lav. Så det er en udfordring for regeringen at hjælpe dem, som er hårdt ramt. Men der er en god grundform i økonomien, og det skal man forsøge at holde ved lige.

Hvilken økonomisk politik har vi brug for, ifølge dig?

En økonomisk politik, der fastholder grundformen, som på nuværende tidspunkt er god. En god grundform betyder noget, når man bliver ramt af uventede kriser. Da corona kom, havde vi mulighed for at iværksætte så mange hjælperpakker, netop fordi vi havde sunde offentlige finanser. Vi har et velfungerende arbejdsmarked, der gør, at vi kan reagere på det, hvis tingene skifter. I tilfælde af stigende automatisering, har vi eksempelvis et arbejdsmarked, der sikrer, at folk flytter fra brancher, der måske ikke er så meget gang i, over i de brancher, der er mere gang i. Så det, vi har brug for, er en økonomisk politik, som ikke forværrer den situation, vi er i lige nu.

Vurderer du, at det, SMV-regeringen har fremlagt af økonomisk politik i deres regeringsgrundlag, stemmer overens med det?

I forhold til inflationen er de ikke specielt konkrete, når de lægger op til, at der skal være nogle inflationshjælpepakker, som skal afstemmes i forhold til konjunktursituationen. Spørgsmålet er, hvad det egentlig betyder.

Risikerer det ikke at puste yderligere til inflationen?

Ikke hvis man er villig til at spare nogle andre steder i den offentlige sektor. Indtil videre har man igennem 2022 allerede lavet forskellige ordninger. Der har været inflationspakker og vinterpakker, hvor man har givet noget økonomisk hjælp til nogle grupper, og på den anden side har man reduceret nogle offentlige midler for at hæmme den økonomiske aktivitet. Et eksempel på det kunne være, at man venter med at renovere skoler og veje. Man bruger altså færre penge i den offentlige sektor, og så har man i stedet givet penge til nogle børnefamilier, pensionister eller folk, der har naturgas. Så man kan godt lave nogle tricks, hvor man giver med den ene hånd og tager med den anden, så den samlede aktivitet ikke stiger.

Så den måde, SMV-regeringen vil håndtere inflationen på, er hensigtsmæssig?

Princippet for håndteringen er hensigtsmæssigt, men af regeringsgrundlaget fremgår det ikke tydeligt, hvordan de helt præcist vil tage hensyn til, at konjunkturerne ikke bevæger sig yderligere opad.

 

Jeg har svært ved at se det geniale i ideen om at reducere længden på kandidatuddannelserne fra fem til fire år, hvis man gerne vil have en veluddannet arbejdsstyrke
_______

 

Hvilke politikker, som regeringen bør omfavne, vil kunne dæmme op for inflationen?

Overordnet set skal de eventuelle hjælpepakker være afstemt med konjunktursituationen, hvilket i den nuværende situation vil betyde, at den samlede aktivitetseffekt af tiltagene skal være tæt på neutral. Derudover skal tiltagene også være så målrettede så muligt, så dem, der har et reelt behov, får hjælp, uden at der spredes penge ud til store grupper af borgere, der godt selv kan håndtere udfordringer med stigende priser på varer og energi. Et andet princip er, at direkte økonomisk hjælp til udsatte familier er bedre end eksempelvis reduktion af omkostninger til energi via blandt andet afgiftsnedsættelser, da dette vil føre til øget efterspørgsel efter energi og dermed lægge et ekstra pres på energipriserne.

Er der særlige udspil i regeringsgrundlaget, du er kritisk over for?

Jeg ville være meget forsigtig med, som regeringen har lagt op til, at fjerne jobcentrene og spare tre milliarder på den aktive arbejdsmarkedsindsats. Den aktive arbejdsmarkedsindsats er en etableret del af den danske arbejdsmarkedsmodel, og når vi har en stor fleksibilitet for virksomhederne i forhold til, at de kan afskedige medarbejdere, så er der også en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som skal sikre, at ledige hurtigt kan komme tilbage i beskæftigelse og måske også får noget videreuddannelse, hvis den branche, de er i, er på vej ned, og de har brug for at komme over i en anden. Hvis man sparer på den indsats, så det går ud over den hjælp, som ledige får i forhold til at komme hurtigt tilbage i job, så risikerer man, at der kommer flere ledige, som muligvis bliver skubbet helt ud af arbejdsmarkedet, hvilket fører til et mindre arbejdsudbud.

Man har en tanke om om, at man kan spare tre milliarder på jobcentrene, og det kan man måske godt. Men det bliver meget vigtigt, hvordan man gør det, i forhold til hvad det kommer til at betyde for arbejdsmarkedet. Her kan jeg godt være bange for, at man kommer til at ødelægge det aktive arbejdsmarkedssystem. Og så kan det potentielt medføre et fald i arbejdsudbuddet, som regeringen jo gerne vil hæve.

Jeg har også svært ved at se det geniale i ideen om at reducere længden på kandidatuddannelserne fra fem til fire år, hvis man gerne vil have en veluddannet arbejdsstyrke. Det er én af de ting, som skal give et større arbejdsudbud, for idéen er, at man i stedet for at gå i skole i fem år går i skole i fire år, og så arbejder man det ekstra år i stedet for at være under uddannelse. Men en af de ting, der gør, at Danmark er et meget velstående land, er jo netop, at vi har et meget stort fokus på uddannelse, og at vi har nogle super gode universitetsuddannelser, som skaber nogle rigtig dygtige kandidater til arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er, om man også kan gøre det på fire år. Det kan man måske, men det er risikabelt i forhold til, at vi i Danmark ikke lever af olie eller fisk, men af mennesker. Dybest set har jeg svært ved at se, hvilket problem man løser. Man kan godt få folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet, hvilket kan give et større arbejdsudbud og kan give flere penge til de offentlige kasser, fordi man sparer på uddannelse. Men det kan også være, at den arbejdskraft, man får ud på markedet, bliver dårligere og mindre kvalificeret. Det vil gå ud over produktiviteten, og så risikerer man at tabe den økonomiske velstand, man har vundet på at få studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Så jeg er ikke sikker på gevinsten, og jeg har svært ved at se, hvilket problem, man løser.

 

Man fjerner en helligdag permanent for at sikre en kortsigtet finansiering til at øge forsvarsudgifterne tidligere. Det hænger ikke godt sammen
_______

 

Hvordan ser du på den planlagte afskaffelse af Store Bededag for at finansiere de øgede forsvarsudgifter, således at man i 2030 bruger to procent af BNP, som NATO ønsker?

Det, man gør med Forsvaret, er, at man vil op på to procent, og nu vil man så gøre det hurtigere. Derfor har man brug for nogle penge på kort sigt. For at få de penge, vil man så fjerne en helligdag permanent. Det er lidt et sjovt argument, for man fjerner en helligdag permanent for at sikre en kortsigtet finansiering til at øge forsvarsudgifterne tidligere. Det hænger ikke godt sammen. Så skulle man jo kun fjerne helligdagen midlertidigt, indtil man har skaffet de penge, man vil bruge på forsvaret, men det gør man ikke. Så det er en politisk retorik, der siger: Nu skal I arbejde en dag mere, og så har I en dag mindre fri. Det skal vi bruge til at finansiere alle mulige udgifter. Det er formentlig noget, som giver et større arbejdsudbud, som så vil give større aktivitet. Men omkostningen for befolkningen er jo omvendt, at de skal arbejde en dag mere. Det kan man selvfølgelig godt gøre, og det er svært for en økonom at sige, om det er en god eller dårlig idé. Det kommer an på, hvor meget folk sætter pris på den årlige fridag.

Men det har en gavnlig økonomisk effekt?

Ja, men det svære ved det er, at man ikke ved, hvordan folk reagerer. Dybest set har det jo en gavnlig effekt for den dag, hvor vi normalt har fri, men nu skal arbejde nogle ekstra timer. Spørgsmålet er imidlertid, om folk hellere vil tage en ekstra feriedag eller vælger at afspadsere. Så om det har reelt har en gavnlig økonomisk effekt, vil tiden vise, men i princippet kan det godt være.

Regeringen har en målsætning om at hæve arbejdsudbuddet med 45.000. Er det realistisk?

Det er meget usikkert, hvordan man vil opnå det. Det er ikke specificeret, hvordan man vil gøre det. Noget af det kommer jo fra den her helligdag og kandidatuddannelserne, og det giver en forventning om, at det vil have en relativt stort bidrag til arbejdsudbuddet. Så er der usikkerhed om mange af de andre ting. Det kan for eksempel være, at de, der får forkortet deres uddannelser, vil tage flere sabbatår eller flere udlandsrejser. Det kan sagtens være, det vil hæve arbejdsudbuddet, men man kan ikke vide det. En stor del af det er potentialer, hvor man ikke har specificeret, hvordan man helt præcist vil gøre det.

Er Danmark i en situation – den sunde økonomi taget i betragtning – hvor det er så nødvendigt at øge arbejdsudbuddet, som regeringen lægger op til?

Man kan sige, at mangel på arbejdskraft traditionelt set relaterer sig til konjunkturer. Når det går godt i økonomien, vil der være mangel på arbejdskraft, og når det ikke går godt i økonomien, vil der ikke være mangel på arbejdskraft. Det har det med at rykke op og ned. Så er der hele diskussionen om, om der er nok hænder til at varetage de velfærdsopgaver, som kommer over de næste ti til femten år, fordi der kommer rigtig mange ældre. Her kan man godt diskutere, om det vil være hensigtsmæssigt at øge arbejdsudbuddet. Det er jo ikke sikkert, at de her reformer, som regeringen lægger op til, gør, at der kommer flere sygeplejersker eller sosu’er, fordi det er generelle reformer. Det er ikke noget, som er målrettet de grupper på arbejdsmarkedet, der bliver mangel på. Jeg synes mere, det er et udtryk for, at man gerne vil styrke grundformen og forbedre de offentlige finanser, men det er der også nogle omkostninger ved. Så jeg synes ikke, man kan sige, at det er en nødvendighedsdagsorden. Det er mere en politisk ambition.

Burde regeringen sætte mere specifikt ind i forhold til at skaffe arbejdskraft på de konkrete områder, hvor vi kan se, at den mangler?

Der er elementer i regeringsgrundlaget, der peger på, at der skal gøres en målrettet indsats for at styrke rekrutteringen inden for eksempelvis sundhedsområdet. Det er et væsentligt samfundsøkonomisk problem i en situation, hvor der i løbet af de næste 10-15 år kommer en kraftig stigning i andelen af ældre i befolkningen. Det er ikke konkretiseret i regeringsgrundlaget, hvordan udfordringen skal gribes an, og det er vigtigt, at der følges op med konkrete initiativer på det område.

Er det et regeringsprogram, som kun kan gennemføres, hvis vi oplever fortsat vækst, og som derfor må revurderes fundamentalt, hvis vi rammer en recession i 2023?

Nej, det vil ikke være nogen stor hindring, hvis der kommer en afmatning i løbet af 2023. Dansk økonomi er grundlæggende sund, og når man planlægger den økonomiske politik, tages der højde for, at der er konjunkturudsving, hvor det nogle år går dårligere end forventet og andre år bedre. Hvis der kommer en meget langvarig krise vil det kunne have konsekvenser for de økonomiske muligheder for regeringen, men det er der ikke noget, der tyder på vil ske. ■

 

Jeg synes ikke, man kan sige, at det er en nødvendighedsdagsorden. Det er mere en politisk ambition
_______

 

Michael Svarer (f. 1971) er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, senior fellow hos Kraka og tidligere formand/overvismand for De Økonomiske Råd.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland