Michael Kristiansen: Vil Lars Løkke redde Mette Frederiksen fra hendes smuldrende parlamentariske grundlag?

05.10.2022

„Løkke kunne ved det seneste valg se, at hans eget parlamentariske grundlag var smuldret. Der var ikke noget – det kunne ikke lade sig gøre. Mette Frederiksen har lavet den samme analyse. Hun mister med al sandsynlighed sit parlamentariske grundlag, og De Radikale simpelthen er for ustabile at tælle med. Derfor har hun meget klogt ræsonneret sig frem til, at okay, jeg er nødt til at finde på noget andet.‟

Interview med politisk kommentator, Michael Kristiansen, af Mathies Duch Gronemann

RÆSON: Hvad tænker du, at Mette Frederiksen kan, som Lars Løkke ikke kunne i 2019?

KRISTENSEN: Jeg er da heller ikke sikker på, at hun kan noget, som han ikke kunne. Det er et enormt svært projekt at løfte, fordi det kræver, at der er nogen, der gider at være med. Og typisk vil dem, der er på den anden side af hegnet, ikke være med. Så ligesom de røde ikke ville være med sidst, så vil de blå ikke være med denne gang. Men det kan jo bruges til nogle andre ting også – det er jo en platform, som også er populær hos mange vælgere.

På et punkt kan man sige, at situationen er identisk. Løkke kunne ved det seneste valg se, at hans eget parlamentariske grundlag var smuldret. Der var ikke noget – det kunne ikke lade sig gøre. Mette Frederiksen har lavet den samme analyse. Hun mister med al sandsynlighed sit parlamentariske grundlag, og De Radikale simpelthen er for ustabile at tælle med. Derfor har hun meget klogt ræsonneret sig frem til, at okay, jeg er nødt til at finde på noget andet. I hvert fald i første omgang. Fordi det her, det kan jo ende med alt muligt andet, men nu er det ligesom det, der er hendes første valg. Men baggrunden for at gøre det er jo, at man ikke kan få det igennem, som man allerhelst vil. Det skal man bare huske, det var det for Lars Løkke ved det seneste valg, og det er det selvfølgelig også for Mette Frederiksen.

Her mener du en étpartiregering, ikke?

Det har De Radikale sagt, at det vil de ikke være med til. Og sidst med Løkke, der var det jo, fordi hans regering var helt dysfunktionel, og den var ved at falde fra hinanden, og hvis han skulle lave et blåt flertal, så skulle det være med Pernille Vermund, og det kunne han godt se, at det gik ikke. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, han kunne ikke lave en regering, og så var han nødt til at finde på noget andet.

Så er det du siger også, som jeg forstår det, at Mette Frederiksens tilbud til de borgerlige er et udtryk for et dårligt forhold mellem Socialdemokraterne og Radikale Venstre?

Jamen, det er forfærdeligt. Det forhold er jo nærmest ikke-eksisterende længere, og det kan man også godt forstå, altså De Radikale har væltet Regeringen, det skal man bare huske – de har kaldt hende magtfuldkommen. Og implicit må man jo forstå, at alt er så i den skønneste orden, hvis De Radikale kommer med i en regering med Mette Frederiksen, men jeg kan godt forstå, at hun tænker, at det der, det er simpelthen for usikkert.

Og det vil hun også helst undgå?

Jo. Altså hun siger jo, at det er med baggrund i de partier, der stod bag den brede aftale i foråret – det nationale kompromis om forsvar og folkeafstemningen. Det er inklusiv De Radikale, men jeg tror, at i sit eget stille sind, der tænker hun ikke, at De Radikale er med.

 

Implicit må man jo forstå, at alt er så i den skønneste orden, hvis De Radikale kommer med i en regering med Mette Frederiksen, men jeg kan godt forstå, at hun tænker, at det der, det er simpelthen for usikkert
_______

 

Hvor meget tror du, at det her er valgtaktik og spin, fordi hun så, at det virkede for Lars Løkke i 2019, og hvor meget tror du reelt, at det er et nybrud? Altså mener hun det?

Jamen det virkede jo ikke for Lars Løkke – han blev jo ikke statsminister. Jeg ved godt, at Venstre fik et rigtigt godt valg, og det har de jo skændtes om lige siden, hvad der var baggrunden for. Men han blev ikke statsminister, og det er den samme risiko, Mette Frederiksen løber. Så vi skal jo se, om det kan lykkes. Jeg tror, at fordelen for Mette Frederiksen er, at hun gør det på dag ét. Løkke gjorde det et stykke inde i valgkampen, og det virkede lidt voldsomt.

Og så har hun vel Socialdemokratiet bag sig, når hun gør sådan noget her? I modsætning til Lars Løkke, som ikke rigtigt havde baglandet med.

Det er en god pointe, det er en super god pointe. Der er ingen diskrepans i Socialdemokratiet på det her – det er hende der bestemmer linjen fuldstændigt.

Hvad tror du, at der skal til, for at Ellemann giver efter og vil gå i regering med Socialdemokraterne?

Det tror jeg ikke, at han kommer til at gøre.  Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor han skulle gøre det. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen af de såkaldte blå partier, der efter et valg, hvis de ikke selv kan danne regering siger okay, jamen så går vi i regering med Mette Frederiksen. Det tror jeg slet ikke på. 

Hvad er det så Mette Frederiksen tænker, altså hvilket flertal ser hun for sig?

Jeg tror faktisk, hun ser de fem partier fra det nationale kompromis, måske minus De Radikale, men hun kunne måske leve med, at de røg med i svinget. Det er dem, hun tænker på, men jeg tror godt hun ved, at det realistiske er nok mere at få Moderaterne og Lars Løkke med. Og så siger hun, at “det er en bred regering fordi Løkke er blå, ikke? Og de andre har fået tilbuddet, men de vil så ikke være med, og det kan jeg jo ikke gøre noget ved.” Og så kan hun finde ud af, om hun skal have SF med i sådan en regering, det kan jeg ikke gennemskue. Men hun kan jo i virkeligheden gøre det bredt ved at få Løkke med. Jeg tror, at det er det, hun tænker, realistisk set.

Det lød på finansministeren, Nicolai Wammen, i Debatten hos Clement i går, som om at han var meget varm på det projekt, som Lars Løkke taler om med den her fireårsplan. Er det noget, Socialdemokratiet virkelig har taget til sig?

Du kan da være helt sikker på, at de har da snakket sammen, altså det har de da, og det skal en dygtig statsminister jo også gøre. Hun skal jo også sørge for at holde sine muligheder åbne. Jeg tror, der har været sonderinger og diskussioner mellem socialdemokratiet og Løkke henover de seneste måneder.

Hvis vi tager det lange lys på: hvad sker der med dansk politik, hvis vi får et reelt brud med blokpolitikken? Nu siger du godt nok, at Ellemann ikke er villig til at være med, men hvor kan de her forslag om en bred regering føre dansk politik hen?

Altså hvis det virkeligt skal være bredt og holdbart og brugbart, så skal det være en flertalsregering. Og det vil en socialdemokratisk regering med Løkke jo ikke blive, men hvis nu det blev, vi kan sige Socialdemokratiet, Konservative og Venstre, der gik i regering sammen så vil der plus/minus nok være et flertal for sådan en regering, i hvert fald næsten 90 mandater. Så vil det være en flertalsregering, og det vil være et totalt nybrud. Det er vi ikke vant til at have i Danmark, og den vil kunne bestemme på en helt anden måde.

Men så vil problemerne og armlægningerne bare flytte ind i regeringen. Og det er det, jeg nogle gange synes, man tager fejl af med brede regeringer – det er jo, at man tror, at så er alt godt, og alle er glade, men problemet er bare, at forhandlingerne flytter bare ind i regeringen i stedet for. I stedet for at det er forhandlinger, der foregår mellem Regeringen og oppositionen.

Tror du, at vælgerne ville blive i sådan et midterprojekt, eller er du enig med dem, der siger, at så ville man i virkeligheden bare puste til polariseringens ild, hvis man prøver at forene midten?

Der er i hvert fald en risiko for, at mange vil føle, at så er man helt væk, og at man slet ikke bliver hørt. Så det er jeg faktisk enig i. Det er en risiko. ■

 

Jeg tror, der har været sonderinger og diskussioner mellem socialdemokratiet og Løkke henover de seneste måneder
_______

 

Michael Kristiansen (f. 1962) er journalist, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Derudover er han stifter af og partner i kommunikationsvirksomheden Kristiansen+Partners. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland