Michael Kristiansen om ministerrokaden: Kaare Dybvad har udspillet sin rolle som ideologisk bannerfører, nu skal han bare ind og arbejde

02.05.2022

”Mette Frederiksen har ikke på samme måde brug for Dybvads ideologi. Det er nogle helt andre vinde, der blæser. Mange af de projekter, Dybvad har stået for, er ikke noget, man profilerer sig på lige nu. Nu handler det mere om at få de unge byvælgere tilbage.”

Interview af Bjørn van Overeem Hansen

RÆSON: Er Hækkerups exit et lyn fra en klar himmel, eller har det ligget i kortene?
KRISTIANSEN: I i modsætning til Søren Pind – og det er jo 4-års-dagen for Søren Pinds exit som minister – så kom det her fuldstændig som et lyn fra en klar himmel. Der har ikke været optræk til noget som helst. Det er jo også svært at gå rundt og flage med, at man er ved at være træt af det, når man er minister.

Jeg skrev selv lidt med nogle forskellige politikere i går aftes, herunder nogle af regeringens egne ministre, og de var lige så overraskende som alle os andre. Det her var der ingen, der havde set komme.

Så man kan heller ikke sige så meget om timingen? Hvorfor skulle det lige være nu?
Ikke andet end at selve timingen også er med til at sætte gang i nogle spekulationer, som der jo helt naturligt vil være, når en minister går af. Hvorfor lige nu, hvorfor lige op til den 1. juni, hvorfor om aftenen d. 1. maj – hvorfor ikke efter sommerferien? Hvorfor har han så travlt? Timingen er også lidt spøjs, fordi vi nærmer os afklaringen på nogle voldsomme sager. Der naivt og helt malplaceret, hvis nogen begynder at blive irriteret over, at man spekulerer i, hvad den nu forhenværende justitsminister har tænkt.

Hvad med de andre valg i rokaden, hvor Mattias Tesfaye bliver justitsminister, Kaare Dybvad bliver udlændinge- og integrationsminister og Christian Raabjerg-Madsen bliver bolig-og indenrigsminister? Hvor overraskende kommer de valg?
De andre gange Mette Frederiksen har lavet rokader, har man tænkt: “Okay, det havde jeg ikke lige set komme”. Denne her gang synes jeg, at det nærmest er så meget efter bogen, at man ikke kunne have tegnet det anderledes.

 

I det ministerium han får nu, skal han bare ind og arbejde. Han bliver upopulær, og han skal stå på mål 24/7. Det kræver en mand, der er helt loyal. Og det er Dybvad
_______

 

Der var mange, som sagde, at Peter Hummelgaard ville blive justitsminister. Men jeg tror, at han er, hvor han skal være i Beskæftigelsesministeriet. Og han er vigtig for Mette Frederiksen at have på den post, fordi det også er en vigtig socialdemokratisk post. Mette Frederiksen har slet ikke behov for at sparke ham opad på nuværende tidspunkt. Det skal nok komme. Og så er det altså ikke altid en fordel at have en jurist i Justitsministeriet, som Hummelgaard er. Dem er der nok af.

Hummelgaard er for vigtig, hvor han er, hvorimod Kaare Dybvad på en eller anden måde har udspillet sin rolle som den der ideologiske bannerfører med land og by. Det har på en eller anden både tabt sin værdi og sin kræft, både internt i regeringen og eksternt hos vælgerne efter kommunalvalget, som gik så forfærdeligt for Socialdemokratiet. Hele Dybvads projekt og hans doktrin er blevet sat lidt på pause. I det ministerium han får nu, skal han bare ind og arbejde. Han bliver upopulær, og han skal stå på mål 24/7. Det kræver en mand, der er helt loyal. Og det er Dybvad. Men der er ikke så meget brug for hans projekt som bolig- og indenrigsminister.

Mette Frederiksen har ikke på samme måde brug for Dybvads ideologi. Det er nogle helt andre vinde, der blæser. Mange af de projekter, Dybvad har stået for, er ikke noget, man profilerer sig på lige nu. Nu handler det mere om at få de unge byvælgere tilbage.

Mattias Tesfaye har taget en række dårlige sager på sig, fx udrejsecenteret på Lolland, hvor han nærmest blev buhet ud af byen. Hvor stor en rolle spiller loyalitet og belønning i den beslutning, Mette Frederiksen har truffet?
Stor respekt for det, Tesfaye gjorde med at tage over til Lolland og face the music. Der var nok mange, der bare havde droppet den uden at se folk i øjnene. Det er hårdt. Og jeg tror, det er fair at sige, der kun har været en eneste integrations- eller udlændingeminister i det her land, der kunne lide sin stilling, og det var Inger Støjberg, og det taler næsten for sig selv. Tesfaye var slidt, men man kan ikke sætte en finger på hans loyalitet.

Varsler valget af Dybvad nogen form for kursskifte, fx ift., hvis Stoklund var blevet valg?
At sætte på Stoklund havde været at kaste benzin på bålet. Man skal have landet det der med Rwanda på en måde, hvor der ikke går ild i det hele. Det passer regeringen godt, når De Radikale går helt retorisk amok, for så får man vist vælgerne, at de ikke bestemmer noget i udlændingepolitik. Omvendt kan det ikke nytte noget, hvis det stikker helt af. Og det ville være en provokation at sætte Stoklund ind.

Men der kommer ikke noget kursskifte. Det gør der ikke.

Efter ministerrokaden, hvilket generelt projekt tegner sig for regeringen nu?
I virkeligheden er regeringens udfordring, at den har så ekstremt mange dagsordener i spil, som nogle gange virker til at stikke lidt i hver deres retning. Eller risikerer at gøre det. De har hele det med CO2-afgiften, som er kommet til at handle om Aalborg Portland. Det skal de finde en plan for nu. Så har de afstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Hvis det ikke kan blive et ja, står regeringen med en fuldtonet fiasko, som vil tage luften ud af den. Omvendt, kan man godt forestille sig, at Mette Frederiksen tænker på et valg til efteråret, hvis det bliver et ja. For de dagsordener, der venter til efteråret og valgperioden ud, er overenskomster på det offentlige og det private arbejdsmarked. Og det er simpelthen gift for Mette Frederiksen.

Så lige nu handler det om at få ro på sagerne, få nogle forlig på plads og skabe et grundlag for at udskrive et folketingsvalg. Det ændrer ministerrokaden ikke fundamentalt ved, men Justitsministeriet spiller en kæmpestor rolle – ikke mindst i FE-sagen – og det er jo det, vi alle sammen ser hen mod nu.

 

Hummelgaard er for vigtig hvor han er, hvorimod Kaare Dybvad på en eller anden måde har udspillet sin rolle som den der ideologiske bannerfører
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne