Melanie Sisson: Kina står over for et valg. Mon de vælger Vesten?

07.06.2022

„Kina ville være glade, hvis deres forhold til Rusland bliver som før, hvor Rusland er et wild card, der prikker lidt til den store bjørn USA og tager imod lidt tæsk til gengæld, mens Kina kan fortsætte med at forfølge sine interesser. Hvis Rusland svækkes, skaber det et dilemma for Kina om, hvilken vej de skal gå: Med eller mod Vesten?‟

Interview med Melanie W. Sisson, forsker ved Center for Security, Strategy and Technology ved Brookings Institution. Interview af Jakob Sloma Damsholt

RÆSON: I sidste uge sagde Biden, at USA ville forsvare Taiwan, hvis de blev angrebet af Kina. Var det en fejl eller et reelt skifte i USA’s politik om Taiwan og Kina?
SISSON: Jeg forstår godt, hvorfor den kommentar har rejst dette meget vigtige spørgsmål, men det er hverken en fejl eller en refleksion af et skifte i USA’s politik. Jeg tror, Biden tænker sådan omkring den sag, og det formidler han klart. Men helt fundamentalt tror jeg, at USA’s politik på området forbliver den samme. Situationen skal løses af Kina og Taiwan. USA vil fortsat støtte Taiwans indsats for at udvikle en funktionsdygtig forsvarsstyrke, og skulle en konflikt opstå, bevarer USA råderum til at kunne deltage eller lade være med at deltage. Det er først, hvis nogle af de meget institutionaliserede politikker ændrer sig – hvis fx Biden stopper med at forsikre amerikansk støtte – at vi bør fortolke det som et skifte.

Hvor langt tror du, at Biden er villig til at gå for at forsvare Taiwan?
Vi taler ofte for meget om sandsynligheden for kinesisk aggression og USA’s strategiske tvetydighed og glemmer at komme ned i det underliggende spørgsmål: Hvorfor ville USA vælge at forpligte sig til en krig mod Kina, og hvilke vitale amerikanske interesser er på spil? Det lød på mig, som om en grund til at blive involveret militært ville være en uprovokeret invasion. Det ville være et brud i den liberale verdensorden, og Biden ville føle, at USA var tvunget til at svare igen.

 

USA’s budskab til Kina er: “I kunne stoppe sanktionerne mod Rusland, I kunne forsyne Rusland med hjælpemidler, men hvis I gør, får det konsekvenser. Hvis I ikke gør, kan vi snakke om regionale dynamikker og åbne op for bredere samarbejde”
_______

 

Jeg tror, at det er det, der ville ske – USA behøver ikke at understrege den pointe. Det er en passende tid at lade virkeligheden tale for sig selv. Vesten kan galvaniseres og gøre aggressioner dyre. USA’s opgave er at opfordre Kina til at se andre muligheder end at følge Rusland. USA’s budskab til Kina er: “I kunne stoppe sanktionerne mod Rusland, I kunne forsyne Rusland med hjælpemidler, men hvis I gør, får det konsekvenser. Hvis I ikke gør, kan vi snakke om regionale dynamikker og åbne op for bredere samarbejde.

RÆSON: Hvordan ser Kina på situationen? Det ser ud til, at de forsøger at være tvetydige for ikke at samarbejde med Rusland, men de tager heller ikke Vestens parti.
SISSON: Som jeg tolker Kinas opførsel, vil de fortsætte med stærk retorik om uafhængighed og Vestens aggressive intentioner. I deres handlinger har de været moderate. De er strategisk tålmodige og vurderer, hvordan deres interesser bedst varetages – hvorfor det er et godt tidspunkt for USA at komme med sine forslag til måder, hvorpå Kinas interesser kunne blive varetaget uden om Putin.

RÆSON: Hvis krigen trækker ud, og Rusland svækkes, risikerer Kina så ikke at miste en vigtig allieret i deres opposition mod USA og Vesten?
SISSON: Der er noget, man skal huske omkring de langsigtede implikationer, både regionale og globale, hvis Rusland fortsætter i sit nuværende spor. For det første foretrækker Kina stabilitet. De ønsker, at krigen stopper hurtigst muligt, og at verdensøkonomien finder tilbage til ligevægt, for krigen også rammer Kinas økonomi. De ville være glade, hvis deres forhold til Rusland bliver som før, hvor Rusland er et wild card, der prikker lidt til den store bjørn USA og tager imod lidt tæsk til gengæld, mens Kina kan fortsætte med at forfølge sine interesser. Hvis Rusland svækkes, skaber det et dilemma for Kina om, hvilken vej de skal gå: Med eller mod Vesten? Kina kan ikke undgå at vælge; ingen beslutning er også en beslutning. Kina har også pragmatiske bekymringer, for hvis Rusland bliver svækket, ikke kun militært, men også økonomisk, bliver Rusland mere sårbar og dermed utilregnelig. Jo længere landet skal betale krigens pris, desto mere reaktivt og farligt bliver det. Hvis Rusland får indtryk af, at Kina isolerer dem eller undlader at hjælpe dem, kan det ødelægge landenes relation. Uagtet hvor solidt Xi-Putin-samarbejdet var, kan det erodere under disse nye omstændigheder.

RÆSON: Det lyder ikke særligt sandsynligt, at Kina ville angribe Taiwan i den nuværende situation.
SISSON: Jeg prøver at undlade at lave forudsigelser, men jeg tror, at det kinesiske lederskab generelt ser sig selv som deliberativt og strategisk – ikke for at sige, at de ikke laver fejl. En fejl så stor som at invadere Taiwan lige nu, er det usandsynligt, at de vil lave. Der er mange strukturelle begrænsninger lige nu –fx den 20. Partikongres, men også den svære internationale kontekst lige nu, hvor Vesten er mere militært aktivt. CCP’s (Kommunistpartiets) og Xi Jinpings beregninger leder næppe til den konklusion, at lige nu er det rette tidspunkt at slå til.

RÆSON: Det lyder, som om du tror, at USA og Kina kunne få et sundt forhold?
SISSON: Helt sikkert, det gør jeg. Én af de ting, jeg er bekymret for, er at blive for forankret i idéen om rivalisering. Rivalisering behøver ikke at være udfaldet. Der er mange måder, hvorpå USA og Kina kan interagere langt mere positivt. Taiwan er en sag, der kunne etableres et diplomatisk samarbejde omkring – selvom det kræver ekstrem forsigtighed. Derfor bekymrer forvirringen om Bidens udtalelse mig, for den har potentiale til at skabe spænding og derigennem ødelægge mulighederne for udviklingen af et positivt forhold over tid. ■
 

Rivalisering behøver ikke at være udfaldet. Der er mange måder, hvorpå USA og Kina kan interagere langt mere positivt. Taiwan er en sag, der kunne etableres et diplomatisk samarbejde omkring – selvom det kræver ekstrem forsigtighed
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland