Martin Henriksen: Kommentatorerne tager fejl. Valget kommer ikke her og nu

13.08.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
___________________________________________

Kommentar af Martin Henriksen, fhv. MF, medlem af Stevns kommunalbestyrelse

Folketingsvalget kommer lige om lidt lyder budskabet fra politiske iagttagere, kommentatorer og eksperter. Jeg har imidlertid en anden vurdering.

Før sommer var billedet, at S og statsminister Mette Frederiksen (S) lå fornuftigt i de forskellige meningsmålinger. At hun har styret Danmark godt igennem corona, og at hun og regeringen har stillet sig klart og tydeligt på ukrainernes side i Rusland-Ukraine-konflikten hvilket der er både politisk og folkelig opbakning til. Læg dertil, at kampagnen for et ja ved folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold endte i en storslået sejr for, ja rigtig gættet, statsministeren. En af blå bloks største udfordringer er da også at statsministeren på en række områder fremstår som det største mandfolk på Christiansborg. Med andre ord, så har Mette Frederiksen formået at fremstille sig selv som en selvsikker, stærk leder, der kan få Danmark igennem kriser og som kan levere politiske resultater.

Men hvis De Radikale skal bestemme hvornår der kommer et valg, så er Mette Frederiksen pludselig ikke længere den selvsikre, stærke leder. Så er hun en svag leder.

Og hvis årsagen til valget er minkskandalen og hvis skandalen stadig ligger frisk i vælgernes hukommelse, så er Mette Frederiksen ikke længere den selvsikre, stærke leder. Så er hun en usikker leder, der famler sig frem i det radikale mørke med håbet om en spinkel valgsejr. Og håb er – som bekendt – ikke en strategi.
 

I givet fald bliver valget et bevis på, at hun er gået fra at være en stærk leder til at være en svag leder. Eller også var hun måske aldrig stærk?
_______

 

I de seneste meningsmålinger – lige før og lige efter ferien – står Socialdemokratiet heller ikke ligeså stærkt som de plejer.

Derfor er det mit bud at statsministeren ikke kan tillade sig at udskrive et valg før oktober, måske heller ikke før jul og nytår, fordi vælgerne, kommentatorerne, de politiske modstandere mfl. vil vide, at hun gør det fordi hun er blevet presset til det. I givet fald bliver valget et bevis på, at hun er gået fra at være en stærk leder til at være en svag leder. Eller også var hun måske aldrig stærk?

Hun vil med andre ord smide al sin politiske kapital væk. Og hun vil ikke med troværdighed kunne stå i valgkampen som den stærke leder der ikke lader sig presse og afpresse. Det er et dårligt udgangspunkt for et valg. Alt det, som Mette Frederiksen og hendes regering møjsommeligt har opbygget siden folketingsvalget i 2019 vil forsvinde på et splitsekund med udskrivelse af et valg før oktober. Hvis Mette Frederiksen bøjer sig for De Radikales krav, så vil folks opfattelse af Sofie Carsten Nielsen ændre sig, så den vil svare til den opfattelse der var af Marianne Jelved og Margrethe Vestager da de var radikale ledere.

Her var opfattelsen – både på Christiansborg og blandt vælgerne: Det kan da godt være at Socialdemokratiet er størst, men når alt kommer til alt, så er det De Radikale (læs: nu Sofie Carsten Nielsen), der svinger håndtasken. Og så er der byttet om på rollerne i dansk politik.

Her vil det så være oplagt at indskyde, at såfremt Sofie Carsten Nielsen står fast og Mette Frederiksen bøjer sig, at så har Sofie Carsten Nielsen iøvrigt formået at gøre det som Kristian Thulesen Dahl aldrig turde at gøre under Lars Løkke Rasmussen. Men den del kan vi altid tage en anden gang.

 

Det kan være en fordel både for R og S – ja, måske ligefrem en strategisk fordel for nogle af de borgerlige partier – at der er tid til at kritisere og til at gå efter det nye parti DanmarksDemokraterne
_______

 

Mit bud er derfor at Mette Frederiksen træder tilbage uden at udskrive valg, eller inddrager nye partier i regeringen uden at træde tilbage – ligesom Lars Løkke Rasmussen gjorde i 2016 med LA og K – for derved at købe mere tid og politisk goodwill. Eller måske en helt anden løsning, som altså udskyder tidspunktet for valget.

Derved viser Frederiksen også at hun fortsat er den selvsikre, stærke leder som kan håndtere pressede situationer. Hendes stil og image vil altså være nogenlunde intakt og det er hendes bedste chance for at vinde det kommende folketingsvalg. Alternativet er at gå svækket ind i valgkampen. Jeg kan ikke forestille mig andet end at hun og hendes rådgivere selv er helt bevidste omkring dette.

Naturligvis kan De Radikale så ende med at gøre alvor af deres “trussel” om at vælte regeringen og få et valg. Men mon ikke at de hellere vil ind i regeringen? Eventuelt med et løfte om at minkskandalen ikke kan/vil gentage sig med den nye regering? Læg dertil at det kan være en fordel både for de Radikale og Socialdemokratiet – ja, måske ligefrem en strategisk fordel for nogle af de borgerlige partier – at der er tid til at kritisere og til at gå efter det nye parti DanmarksDemokraterne – Inger Støjberg. Det er også en tanke værd.

 

Naturligvis kan De Radikale ende med at gøre alvor af deres “trussel”. Men mon ikke at de hellere vil ind i regeringen?
_______

 

Derfor er mit bud, at der først kommer et valg efter oktober og formentlig først efter jul og nytår.

Vil det være godt nyt eller dårligt nyt for det borgerlige Danmark? Hvis valget først kommer efter nytår, så bør den borgerlige strategi være at “holde liv” i minkskandalen ved at påpege at beslutningen om at lukke et lovligt erhverv ned har haft – og fortsat har – store menneskelige omkostninger for de berørte parter. De borgerlige kan også med fordel bruge tiden på at kritisere den økonomiske usikkerhed som bl.a. stigende fødevarepriser fører med sig for almindelige danskere. Herudover, så bør de borgerlige partier bruge den ekstra tid til at påpege, at trods socialdemokratiske løfter om at føre en stram udlændingepolitik, så er der fortsat integrationsproblemer, heftige bandeopgør mm. Og tænk, hvis de borgerlige partier ligefrem fandt ud af noget, der bare minder lidt om fælles fodslag netop på udlændingepolitikken?

Fastsættelsen af valgdatoen viser hvem, der svinger håndtasken: Mette eller Sofie?

Selv hvis valget skulle komme nu og ende med en sejr for Frederiksen vil hun være en meget svag statsminister –for alle vil vide at de Radikale til enhver tid vil kunne diktere dagsordnen. Måske hun så kun er S-formand et kort stykke tid endnu. Også af dén grund giver det mest mening for Socialdemokratiet og Mette Frederiksen at vente, og om nødvendigt at tage kampen med den Radikale leder. ■
 

Fastsættelsen af valgdatoen viser hvem, der svinger håndtasken: Mette eller Sofie?
_______

 

ILLUSTRATION: Statsministeren under donorkonference for Ukraine på Christiansborg i København, torsdag den 11. august 2022 [foto: Philip Davali/Ritzau Scanpi]