Mads Vesterager Nielsen: Hele Kinas selvforståelse er på spil i COVID-håndteringen

05.05.2022

Det, der udspiller sig i Shanghai, er en forfærdelig situation uden nogen umiddelbar ende i sigte. Men Xi Jinping kan ikke løsne den hårde nedlukningsmodel. For Kinas nultolerancepolitik handler om følelser og selvforståelse, og ifølge partiet er den selve beviset på, hvorfor Kinas politiske system er demokratiet overlegent.

Analyse af Mads Vesterager Nielsen, Kina-analytiker og medstifter af nyhedsbrevet Sinolytica

„Kan I høre mig? Vi har noget, vi gerne vil sige herovre!” råber en mand ud ad vinduet fra sin lejlighed i en video, der gik viralt på kinesiske sociale medier. En gruppe kinesiske embedsmænd inspicerer virusnedlukningen i Shanghais mennesketomme gader, stivner og kigger op mod lejligheden. “Vi har ikke noget mad, og vi kan ikke få fat på noget mad!”

Nedlukningen i Shanghai går ikke efter planen. Logistikken bag den omfangsrige nedlukning brød sammen efter få dage, hvilket forårsagede mangel på mad og tumultariske scener flere steder i millionbyen. Alligevel fortsætter den hårde nedlukningspolitik ufortrødent.

Den kinesiske virusstrategi handler i bund og grund om at begrænse menneskers mobilitet (eller foretage de facto indespærringer), så spredningen af sygdommen stoppes og massetestninger af millioner af indbyggere kan foretages, indtil virussen kommer under kontrol. Strategien skyldes, at de kinesiske vacciner har vist sig at være langt mindre effektive mod coronavirussen end vacciner udviklet i andre lande. Kina eksporterede sidste år store mængder af Sinovac-vaccinen til Brasilien, hvor studier viser en dækningsgrad på omkring 50,4 pct. Til sammenligning har Pfizer BioNTech-vaccinen under lignende studier vist en effektivitet på omkring 95 pct. mod symptomatiske COVID-tilfælde.

De hårde nedlukninger anses af de kinesiske myndigheder for at have lykkedes med at begrænse spredningen af tidligere virusvarianter, men Omikron udfordrer strategien, fordi den er langt mere smitsom og er ved flere tilfælde blevet spredt af myndighedsarbejdere og testpersonale til kinesiske borgere. Det er en af hovedårsagerne til, at nedlukningen i Shanghai har taget en helt anden karakter end tidligere nedlukninger. Det har skabt stor usikkerhed blandt Shanghais borgere, der allerede har fejret det tvivlsomme jubilæum for nedlukningens månedsdag.

Men det kinesiske lockdown er dyrt. Meget dyrt. Og det begynder at kunne mærkes på statsbudgettet.

Uro på de sociale medier
Tidligere på måneden sænkede Verdensbanken Kinas BNP vækstprognose til omkring 5 pct. i år, hvilket er et markant fald fra 8,1 pct. i 2021, og også lavere end landets officielle mål på omkring 5,5 pct. vækst af BNP i 2022.

Siden Omikron-udbruddet tidligere i år, er omkring 45 kinesiske byer kommet under fuld eller delvis nedlukning. Disse byer har omkring 373 millioner indbyggere tilsammen, hvilket tegner sig for en fjerdedel af befolkningen, og omkring 40 pct. af den kinesiske økonomi.

Nu er det ikke kun staten, der mærker krisen kradse. Millioner af kinesere ytrer deres meninger om nedlukningen, og de retter direkte kritik mod regeringen for ikke at håndtere situationen godt nok. Sociale medie platforme som WeChat og Weibo spiller en central rolle, hvor helt almindelige kinesere ytrer deres utilfredshed. Her spreder de videoer og billeder af alt fra folk, der bliver tæsket af politi i hvide sikkerhedsdragter, kæledyr, der bliver slået ihjel, til livet under den forfejlede corona-håndtering, der har efterladt mange uden basale fornødenheder.

Om natten, når mange af Kinas censorer ikke er på arbejde, når de kritiske ytringer deres daglige højdepunkt, og hashtags bliver kapret for at opslå protester mod nedlukningen. Her kan selv uskyldigt klingende hashtags som #indkøb i Shanghai# #上海买菜#, blive censureret bort, fordi de bliver samlingspunkt for utilfredse stemmer. Der er sågar kinesiske rappere, der er begyndt at lave anti-nedluknings tekster, og som går viralt for derefter at blive blokeret kort tid efter igen.

Protesterne er med til at lægge pres på den kinesiske regering. Meget af den tillid, der er blevet opbygget under pandemiens start, begynder så småt at forsvinde under den nuværende situation i Shanghai. Indtil videre er disse protester dog forblevet online.

 

Det kinesiske lockdown er dyrt. Meget dyrt. Og det begynder at kunne mærkes på statsbudgettet

_______

 

Kinas lockdown handler om følelser
Det konkrete argument for hvorfor Shanghai ikke vil kunne lade virussen løbe fri i byen er, at hospitalskapaciteten ikke er høj nok til at kunne håndtere de mange symptomatiske tilfælde, der vil følge med en åbning af samfundet. Derfor vil det ifølge den kinesiske regering forårsage mange COVID-relaterede dødsfald.

Kinas officielle COVID-dødstal er på 4.655 mennesker, og selvom disse tal skal tages med en gran salt, så er det en af hovedargumenterne for, hvorfor Kinas COVID-politik fortsætter. Det Kommunistiske Parti mener, at det viser, at Kina har håndteret krisen bedre end USA, og det anvendes gang på gang som ræsonnement for, hvorfor man skal fortsætte den hårde nedlukning. Til sammenligning har USA 989.000 registrerede COVID relaterede dødsfald – en statistik som kinesiske statsmedier ublu og unuanceret fremstiller som en storsejr for den kinesiske politiske “model.”

Det er derfor vi ser, at nødråb fra balkoner og madmangel i Kinas mest folkerige by, bliver besvaret med SoMe-venligt content, i form af videoer af nedlukningspersonale, bærende ghostbusters lignende desinfektionskanoner, der går igennem røg og damp, til tonerne af Mao-tidens patosladede revolutionære sange.

For Kinas lockdown handler om følelser, og ifølge Kinas Kommunistiske Parti, så er den beviset på, hvorfor Kinas politiske system er demokratiet overlegent. I de kinesiske statsmedier har man nemlig skabt en sejrsfortælling, umiddelbart efter pandemiens start i Wuhan i 2020, hvor man brugte den vestlige og (i kinesisk optik) fejlede håndtering af COVID som modbillede på den kinesiske styreform. Det har givet vind i sejlene og en fornyet tro på kommunistpartiets legitimitet. Men med situationen i Shanghai begynder fortællingen ikke kun at slå revner, men den støtte man har nydt over de sidste to år, er nu også i fare for at visne bort. Kinas selvforståelse er altså på spil i deres COVID-håndteringen.

Alligevel må vi ikke undervurdere, hvilken effekt denne fortælling har haft på helt almindelige kinesere, og på trods af situationen i Shanghai støttes strategien derfor stadig af størstedelen af befolkningen. Grunden til det, er, at der udover en fysisk boble i Shanghai også er en informationsboble i Kina, og mange rundt omkring i landet kender ikke til det fulde omfang af nødråbene fra millionbyen. Til gengæld spreder virussen sig langsomt til andre dele af Kina, og spørgsmålet er nu, om de hårde nedlukninger vil følge med.

Politik over økonomi i Xis parti
De økonomiske konsekvenser for Kinas viruspolitik er enorme, men hvis man sætter politik og økonomi op overfor hinanden i Kina, er det som regel politik, der vinder. Og vi er i et vigtigt politisk år, for kommunistpartiet og Kinas præsident Xi Jinping. Til efteråret løber den 20. partikongres nemlig af stablen, hvor Xi skal stå stærkt, så han kan bryde partiets normer og fortsætte ledelsen af partiet.

Hvis de kinesiske myndigheder forkaster den dynamiske COVID-politik, vil det samtidigt indirekte så tvivl, om den kinesiske tilgang overhovedet har været en succes, eller om man i den nuværende situation skyder gråspurve med kanoner.

Politisk handler håndteringen af COVID nu primært om to ting for Kinas præsident Xi Jinping: 1) At sikre støtte til sit politiske projekt internt i partiet og 2) beholde vinderhistorien om Kinas håndtering af virusudbruddet. Koste hvad det vil. Derfor ser det ikke ud til, at der kommer til at ske et kursskifte inden partikongressen til efteråret. Kommunistpartiet under Xi er lidt ligesom en forening, hvor formanden snart har siddet længe på flæsket. Xi er den stærkeste leder i årtier, bevares, men han skal manøvrere magtkampene internt i partiet. Hvis han overspiller sin hånd, eller hvis han ser svag ud, begynder der at brede sig murren i hjørnerne omkring hans lederskab.

Der er allerede nogen murren i partiet, fordi nogen føler at Xi ganske enkelt er gået for langt med både nedlukning i Shanghai og den indirekte støtte til Rusland under dennes invasion af Ukraine. I Kina kan eliten ikke direkte kritisere ledelsen – det er politisk selvmord. Alligevel har flere teknokrater og ledende akademikere, bl.a. ledende skikkelser fra Beijings prestigiøse universiteter, åbent skrevet om de udfordringer, som landet står over for politisk og økonomisk. COVID-politikken er efterhånden blevet en signatur sag, der klæber til Xi og uomtvisteligt bliver en del af hans eftermæle.

Det, der udspiller sig i Shanghai, er en forfærdelig situation, uden nogen umiddelbar ende i sigte, men Xi vil ikke løsne den hårde nedlukningsmodel. Xi kommenterede under et besøg til den sydkinesiske ø Hainan, at Kina vil fortsætte nultolerancestrategien og den dynamiske udryddelse af COVID, hvilket efterfølgende blev gentaget af flere prominente kinesiske epidemiologer. Mest opsigtsvækkende var en udtalelse, af lederen for Kinas nationale sundhedskommission, Ma Xiaowei, der satte to fede streger under retningen med udtalelsen: “Vi skal modsætte os den forkerte tankegang om ‚sameksistens‛ med virussen.”

Uanset hvor lang tid, der kommer til at gå før de kinesiske myndigheder lader borgerne ud i gaderne igen, så vil nedlukningen af Shanghai komme til at stå som et nyt kapitel i den endnu ufærdige historie om Kina og coronavirussen.

Og på trods af den, vil nultolerancepolitikken nok også blive nævnt, når Xi står på talerstolen til partikongressen til efteråret. Det kan ikke ties ihjel, fordi det ganske enkelt er en bærende fortælling for Kinas retning over de sidste to år. For Xi skal dette blive en succesfortælling. Også selvom virussen nu også har spredt sig til Beijing, hvor partitoppen holder til. Her blev der i sidste uge meldt 138 nye tilfælde af COVID-19. ■

 

Mange rundt omkring i landet kender ikke til det fulde omfang af nødråbene fra millionbyen. Til gengæld spreder virussen sig langsomt til andre dele af Kina, og spørgsmålet er nu, om de hårde nedlukninger vil følge med

_______

 

Mads Vesterager Nielsen (f. 1989), Kina-analytiker og medstifter af nyhedsbrevet Sinolytica, er BA i Kinastudier fra Københavns Universitet og MA i politiske studier fra Copenhagen Business School.

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland