Lucas Honoré: EU skal sikre, at den teknologiske udvikling har demokrati og menneskerettigheder i højsædet
10.10.2022
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
“En demokratisk og rettighedsfokuseret teknologisk udvikling har mennesket i centrum og sørger for at undgå skadevirkninger i jagten på enten profit eller magt. EU skal insistere på, at teknologien skal være til for mennesket og ikke omvendt. I de senere år er denne tilgang blevet truet af særligt den kinesiske tilgang.”
Kommentar af Lucas Honoré, bestyrelsesmedlem i Nyt Europa
Verden er mere forbundet end nogensinde og teknologi spiller en afgørende rolle i udviklingen af vores samfund, både i Danmark, EU og på den helt store klinge. Med internettet og techgiganternes fortsat stigende betydning for demokratiets velbefindende er det afgørende at finde løsninger, der sikrer at den digitale udvikling har demokrati og menneskerettigheder i højsædet.
Industrielle revolutioner har været centrale drivkræfter for samfundsudviklingen. Historien har vist os, at ingen industriel revolution af sig selv har sikret rettigheder, men også at det er muligt at skabe positiv forandring. EU bør fortsat have fokus på, at det demokrati og de rettigheder, som vi har kæmpet for i generationer, ikke bliver smidt ud med badevandet, men styrkes i den digitale tidsalder.
Hvis ikke EU sørger for at have et kontinuerligt fokus på netop det, risikerer vi, at andre, der er klar til at udvande demokratiske værdier for andre mål, sætter retningen. Og ikke nok med det, så risikerer vi, at en anden tilgang til den teknologiske udvikling vil inspirere lande, der endnu ikke har taget stilling til, hvordan de ønsker at håndtere den digitale tidsalders dilemmaer. Det gør kun europæisk lederskab endnu vigtigere.
EU er heldigvis allerede godt i gang, men i de kommende år er der behov for at holde øjnene på bolden både i den fjerde industrielle revolutions første kamp, der så småt lakker mod enden, og alle de kampe, der skal kæmpes i fremtiden. Det er afgørende, at EU lægger et solidt fundament i stil med Digital Service Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), der sætter standarden for en retfærdig og rettighedsbaseret udvikling i den digitale tidsalder. Førstnævnte, DSA’en, sikrer forbrugerne og kan ses som en overbygning på GDPR, der sikrer forbrugerrettigheder online, herunder på de sociale medier og når vi handler på nettet. Sidstnævnte, DMA’en, sørger for at store virksomheder ikke holder andre uden for markedet ved at agere såkaldt gatekeepers. Den kan forsimplet ses som en overbygning på Margrethe Vestagers arbejde, og giver yderligere værktøjer for at sikre fair konkurrence. Tilsammen er DSA’en og DMA’en med til at give en tiltrængt opdatering af den lovgivning, der skal sikre, at internettet og platforme i den digitale tidsalder er demokratiske og rettighedsbaserede. Det er samtidig det, der kaldes rammelovgivning, som er med til at håndtere den hastige udvikling og så at sige fremtidssikre lovgivningen mod ikke at være forældet om et par år.
Seneste skud på stammen er de rådskonklusioner om EU’s digitale diplomati fra midten af juli 2022, der sætter fokus på digitale rettigheder og en teknologisk udvikling med mennesket i centrum, som lander i en tid, hvor krigen i Ukraine ændrer den geopolitiske virkelighed. Det har også understreget teknologiens betydning for stormagtsbalancen og det presserende behov for på dette kritiske tidspunkt at sætte demokrati- og rettighedsfremmende rammer for den stadig accelererende digitale udvikling.
Krigen i Ukraine har vist os, at techgiganterne også kan være afgørende medspillere i kampen mod eksempelvis misinformation
_______
Første kamp lakker mod enden
Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Rom-traktaten var ikke den sidste udvikling af det europæiske samarbejde, og for bare et par år siden havde mange nok svært ved at forestille sig, at EU skulle beskæftige sig med udenrigspolitik. Det er dog blevet tydeligt, at det er nødvendigt for at udbrede de fælles værdier som demokrati og menneskerettigheder og påvirke globale dagsordener, hvoraf den teknologiske udvikling vokser kontinuerligt i betydning. Reaktionerne herpå har forandret sig over tid, og kan for overskuelighedens skyld opdeles i tredele – eller halvlege om man vil.
Første halvleg var kendetegnet af optimisme og ukuelig tro på at techgiganterne naturligt ville styrke demokratiet og verdens forbundethed. Ingen talte alvorligt om et behov for regulering. I en kort pause oven på første halvleg blev vi opmærksomme på, at det skabte problemer, hvis den teknologiske udvikling blev overladt til techgiganterne selv. Både konkurrence- og rettighedsmæssige problemer kan delvist tilskrives forsømmelsen af ansvar for at sætte de rette rammer.
Som reaktion herpå valgte EU i anden halvleg at skrue bissen på og sætte det stærkeste hold med kommissær Margrethe Vestager som anfører, der har gjort meget for at styrke myndighedernes position ved blandt andet at vise, at man kan tage kampen op og stille transnationale tech-virksomheder til ansvar.
I det lys kunne man fristes til at tro, at kampen er slut, og at vi mod slutningen af anden halvleg endelig har sørget for et tilfredsstillende resultat, hvor techgiganterne efterfølgende er blev indkaldt til høringer, har fået bøder og en solid omgang voksen-skældud, der har slået fast, at aktørerne er ansvarlige for at skabe en teknologisk udvikling, der både understøtter og er på linje med demokratiske værdier og ikke holder virksomheder uden for fællesskabet. Det har lært os, at regulering er et værktøj, der blandt andet kan rette op på nogle af de børnesygdomme, der har kendetegnet århundredets to første årtier. Men at stille virksomhederne til ansvar må ikke være det eneste værktøj i vores værktøjskasse.
Det stærkeste værktøj er at sikre, at virksomhederne tager ansvar, snarere end at skulle stilles til ansvar, og der er regulering kun ét blandt flere værktøjer. Krigen i Ukraine har vist os, at techgiganterne også kan være afgørende medspillere i kampen mod eksempelvis misinformation. Det viser os, at ansvaret vokser på dem, når vi spiller på samme hold i kampen for fred, demokrati og menneskerettigheder. Dermed ikke sagt, at alle stridigheder er glemt, men det alligevel et eksempel på et frugtbart samarbejde, der leverer resultater, som staterne ikke vil kunne opnå uden virksomhedernes teknologiske kunnen.
Denne udvikling markerer om ikke starten på tredje halvleg, så i hvert fald en ny fase af anden halvleg, og hvis ikke vi allerede befinder os i overtiden, så starter den, før vi ved af det. Uanset om den er startet eller ej, er det vigtigt fortsat at holde øjnene på bolden, så vi er bedst muligt rustet til fremtidens kampe.
I fremtiden er der fortsat mange kampe, der skal vindes, og en af dem, der allerede er annonceret, er kampen mod autokratiske stater, der udfordrer en demokratisk og rettighedsbaseret teknologisk udvikling. En demokratisk og rettighedsfokuseret teknologisk udvikling har mennesket i centrum og sørger for at undgå skadevirkninger i jagten på enten profit eller magt. EU skal insistere på, at teknologien skal være til for mennesket og ikke omvendt. I de senere år er denne tilgang blevet truet af særligt den kinesiske tilgang. Det står klart i al fald klart, at den kinesiske forståelse af menneskerettigheder divergerer fra den europæiske, hvor demokrati og menneskerettigheder betragtes som et mål i sig selv. Det er en trussel mod de værdier, som vores samfund bygger på og skal bygge på i fremtiden. Vi skal sørge for at det er de europæiske værdier og standarder, der breder sig i verden og ikke de kinesiske i al den tid, at de ikke fremmer demokrati og menneskerettigheder. Derfor er det også tid til, at EU gør sig klart, hvordan samarbejdet skal se ud nu, hvor transfervinduet står på klem, og tiden måske er til at få nogle stærke spillere på holdet, der kan være med til at udbrede en tilgang til den teknologiske udvikling, der bygger på, understøtter og fremmer demokrati og menneskerettigheder.
Løs kriserne, mens tiden er
De seneste mange år har stået i krisernes tegn i EU, hvoraf en del af dem har været vanskelige at værne sig mod, mens andre mere eller mindre har været resultatet af en politik, der har vist sig at være uholdbar. Fælles for disse kriser er, at de enten har haft global betydning, været forårsaget af globale forhold, og i flere tilfælde begge dele. Side op og side ned er blevet skrevet om disse kriser, og mange flere kan skrives. Hvis vi ser nærmere på klimakrisen, er det afgjort et globalt, grænseoverskridende problem, der ikke afgrænser sig til det europæiske kontinent, men hvor Europa har en betydelig aktie i at krisen ikke er blevet håndteret tidligere, hvilket i dag rammer både EU-landene og resten af verden.
Mens klimakrisen er den største krise, som tidligere generationer har forsømt at håndtere, så kan den teknologiske udvikling meget vel være det største spørgsmål som nuværende generationer skal tage ansvar for, så fremtidige generationer sikres en bedre situation, end den vi blev født ind i.
EU skal tage stilling til, hvordan vi vil indrette os efter den fjerde industrielle revolution, for at sikre at demokrati og menneskerettigheder er i højsædet til ære for dem, der kæmpede før os, og til gavn for dem, der kommer efter. Vi bør løse kriser, mens tid er, og ikke først når vi står midt i en krise, hvor vi er nødt til at fokusere på at minimere snarere end at afværge skadevirkninger. En af nøglerne hertil er at sørge for, at politikudviklingen baserer sig på et stærkt værdibaseret fundament. Hvis vi forsømmer det, kan resultatet blive, at vi må træffe vigtige beslutninger fem minutter i lukketid, og det er demokrati og menneskerettigheder simpelthen for vigtigt til.
Kina har for længst indset, at teknologipolitik har en betydning langt ud over det område, det traditionelt er blevet henregnet til
_______
Europæisk værdibaseret lederskab
I den bedste af alle verdener skulle rammerne for den teknologiske udvikling være langt på forhånd for at undgå skadevirkninger, men sådan er det ikke; vi lægger de digitale skinner mens vi kører i fuld fart. Samtidig er EU som nævnt ikke de eneste, der er interesseret i at lægge skinnerne og forme den infrastruktur, der både kan være til gavn og til ulempe for demokrati og menneskerettigheder.
Danmark bliver ofte omtalt som et land, der har større indflydelse på disse globale dagsordener end landets størrelse tilsiger. Med initiativer som Tech for Democracy, der samler virksomheder, civilsamfund og regeringer, går Danmark med bl.a. udnævnelsen af verdens første tech-ambassadør forrest i kampen for en værdibaseret teknologisk udvikling. Det viser sig også ved det danske tech-diplomatis oprettelse af et internationale netværk af cyber- og tech-ambassadører, som flere end 25 lande har tilsluttet sig. På EU-plan er det også Danmark, der har stået i spidsen for EU’s første digitale udenrigspolitik og medvirket til at EU har åbnet et kontor i Silicon Valley efter dansk forbillede. EU har med andre ord taget vigtige skridt mod at påvirke den teknologiske udvikling.
Infrastrukturen i store dele af Afrika og Sydamerika er kinesisk ejet. Et Kina, der buldrer derudaf og næppe skyr mange midler for at øge deres globale indflydelse og udfordre USA’s hegemoni. EU er nødt til vedblivende at insistere på, at fundamentet skal bygge på værdier og sætte retningen for den globale teknologiske udvikling. Kina har for længst indset, at teknologipolitik har en betydning langt ud over det område, det traditionelt er blevet henregnet til, og snarere opfattes og håndteres som benhård geo- og sikkerhedspolitik. Ikke nok med, at infrastrukturen er ejet af stater med andre idéer om demokrati og menneskerettigheder end de europæiske, så er der ligeledes en tendens til, at disse lande forsøger at påvirke afrikanske lande ved at plante anti-vestlige narrativer, hvilket demonstrerer, at ønsket om at plante andre fortællinger i kombination med investeringer er en del af de kinesiske og russiske ambitioner om at skabe en alternativ verdensorden på lang sigt.
EU skal løse konkrete problemer nu og her, og håndtere de både svært forudsigelige kriser og de kriser som tidligere generationer har forsømt at håndtere rettidigt, men må også kontinuerligt sørge for at levere en tilgang til den teknologiske udvikling med demokrati og menneskerettigheder i højsædet. EU skal stå stærkt på en europæisk tilgang, der skal være tiltalende for de lande, som muligvis vil vælge den kinesiske tilgang, hvis vi kigger væk og forsømmer at tage stilling til og handle på den udvikling, der udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Der er brug for et europæisk, værdibaseret lederskab, hvis fremtidige generationer skal sikres de demokratiske værdier og de menneskerettigheder som vi nyder godt af, fordi tidligere generationer har kæmpet for, forsvaret og værnet om dem.
EU må holde snuden i det udenrigspolitiske spor og træde i karakter overfor de magter, der fremmer en teknologisk udvikling, der ikke har demokrati og menneskerettigheder i højsædet. Rammelovgivning er et godt sted at starte for at sikre EU-borgere og sikre fair konkurrence, men vi må ikke stoppe der. EU skal fortsætte med at gøre sig gældende i den del af udenrigspolitikken, der betyder mere og mere for verdensorden. EU skal ikke nødvendigvis have et ubegrænset udenrigspolitisk mandat, men hvis vi virkelig mener det med en værdibaseret verdensorden og mennesket i centrum, så må EU fortsætte med at markere sig – også når man risikerer at brænde nallerne. Hvis der ikke handles, risikerer vi at se ind i et scenarie, hvor de europæiske værdier bliver overhalet af andre tilgange, EU ikke kan tilslutte sig.
Det er et stort ansvar, men et ansvar som EU må påtage sig. Hvis vi handler nu, kan vi få andre med på vognen, der kan tage del i ansvaret og være med til at sikre den udvikling, vi ønsker. Demokrati og menneskerettigheder online er ikke noget EU kan tillade løber ud i sandet, men noget det bør sikre udgør fundamentet for den teknologiske udvikling globalt. ■
EU må holde snuden i det udenrigspolitiske spor og træde i karakter overfor de magter, der fremmer en teknologisk udvikling, der ikke har demokrati og menneskerettigheder i højsædet
_______
Lucas Honoré (1998), kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Den franske præsident Macron og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til EU-topmøde, 6. oktober 2022. [FOTO: Council of the European Union]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
