Linea Søgaard-Lidell (V): Regeringen modarbejder atomkraft i EU. Det er helt galt

02.06.2022

Vi har ikke brug for atomkraft i Danmark, hvor vi jo har virkelig gode forhold for vindenergi. Men at regeringen modsætter sig, at atomkraft blåstemples som grøn investering i EU’s taksonomi, er helt galt. Hvis hele verden skal køre på grøn strøm lige om lidt, får vi brug for alle de teknologier, vi har.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Linea Søgaard-Lidell (V)

HVIS MAN TIDLIGERE har været i tvivl om, at energipolitik er det 21. århundrede vigtigste politiske emne, er man det nok ikke længere. Klimaforandringerne gør det bydende nødvendigt, at vi udfaser al fossil energi, og Europa er nødt til at gøre sig uafhængig af russisk naturgas. Hurtigt.

Vi har en klar opgave foran os, og for at løse den er der behov for, at vi tænker anderledes, end vi har gjort de seneste årtier. Et oplagt værktøj presser sig på: Atomkraft. Frankrig er allerede i fuld gang og vil bygge seks splinternye atomkraftværker. Holland, som ellers havde besluttet sig for at lukke for atomkraft, har ombestemt sig og vil nu bygge to nye værker.

 

Vi har ikke brug for atomkraft i Danmark, hvor vi jo har gode forhold for vindenergi, som vi derfor har satset på herhjemme. Men at regeringen modsætter sig, at atomkraft blåstemples som grøn investering i EU’s taksonomi, er helt galt
_______

 

Det giver god mening. FN’s Økonomiske Kommission for Europa skriver i en rapport fra sidste oktober, at atomkraft er et vitalt værktøj til at begrænse den globale opvarmning til under to grader. Den nuværende energiforsyningskrise gør kun tanken om atomkraft endnu mere besnærende. Fordelen ved atomkraft er, at man ved præcis, hvor meget energi man kan producere. Det er smart i perioder, hvor udsvingene på vind-, vand- og solenergi er høje og i en verden, hvor vi stadig ikke har løst udfordringen med lagring af energi. I kombination med anden grøn energi kan europæisk atomkraft gøre EU selvforsynende med energi.

Desværre har den danske regering besluttet sig for at være arg modstander af atomkraft. Ikke kun på dansk jord; regeringen insisterer også på at ville hæmme atomkraft uden for Danmarks grænser. Vi har ikke brug for atomkraft i Danmark, hvor vi jo har gode forhold for vindenergi, som vi derfor har satset på herhjemme. Men at regeringen modsætter sig, at atomkraft blåstemples som grøn investering i EU’s taksonomi, er helt galt.

Hvis en energikilde kan levere CO2-neutral og klimavenlig energi, er den grøn. Uanset om Dan Jørgensen og Mette Frederiksen synes, at det er en smart idé eller en god investering.

ET ARGUMENT, MAN ofte hører, er, at sikkerheden i atomkraftværker ikke er tilstrækkelig – eller at affaldet ikke er til at håndtere. Men hvis man kigger på data, vil man opdage, at atomenergi bestemt er en sikker energiform. Antallet af mennesker, der dør på grund af atomenergi, er stort set identisk med det for de øvrige grønne energikilder. Og ifølge Europa-Kommissionens forskere har atomaffald ikke større negativt miljømæssigt aftryk end andre bæredygtige energiformer. Man kommer ikke uden om affald, uanset hvordan man producerer energi.

Derudover udvikler innovative virksomheder i disse år nye reaktorer, som opererer på flydende salt. Det er endnu sikrere end konventionel atomkraft, da processen sker ved lavere tryk. De nye reaktorer er mere effektive end de gammeldags modeller, og mængden af affald er markant mindre.

Det er altså muligt at satse på atomkraft uden at frygte for katastrofer som Tjernobyl i 1986. Dengang var teknologien en helt anden end i dag.xxHvad med Fukushima? Man skal ikke afvise atomkraften på grund af gamle spøgelser.

Overalt i verden skal vi på ganske få år have omstillet vores energiforsyning. Verden kommer samtidig til at få brug for langt mere energi de kommende år. Vi bliver flere og flere mennesker – og mange lande udvikler sig og bliver rigere. Heldigvis. Det betyder også, at de vil bruge mere elektricitet. Man forventer for eksempel, at Indiens elforbrug vil blive tredoblet frem til 2040.

Hvis hele verden skal køre på grøn strøm lige om lidt, får vi brug for alle de teknologier, vi har.

I EUROPA GÅR vi forrest og viser ofte det gode eksempel. Når EU sætter bæredygtige standarder på det finansielle område, så kan vi se, at det har en afsmittende effekt på andre lande. Det er jeg overbevist om, at det også vil have, hvis vi anerkender atomkraft som en af fremtidens grønne energikilder i EU.

Pointen med EU’s energitaksonomi er at give den private investeringssektor en klar ramme for, hvad der kan regnes for grønt, og skabe incitamenter til at få den grønne omstilling til at rykke hurtigt. Der hersker usikkerhed om, hvad prisen på ny atomkraftenergi præcis vil blive – men meget tyder på, at den er konkurrencedygtig. Det bør vi lade være op til markedet at vurdere. Hvis der findes privat kapital, som vil satse på at udvikle og forbedre atomenergi, er det ikke politikernes job at stå i vejen. Og tro ikke, at vi ikke står i vejen, hvis vi udelukker atomkraft fra EU’s grønne taksonomi.

Vi har hverken tid eller råd til at forbigå en klimavenlig energikilde i EU på grund af spøgelser fra 70’erne og 80’erne. Atomkraft er en del af verdens fremtid. Det bør regeringen indse. ■

 

Hvis der findes privat kapital, som vil satse på at udvikle og forbedre atomenergi, er det ikke politikernes job at stå i vejen. Og tro ikke, at vi ikke står i vejen, hvis vi udelukker atomkraft fra EU’s grønne taksonomi
_______

 

Linea Søgaard-Lidell er kandidat i journalistik fra Aarhus Universitet og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. xx. ILLUSTRATION: Klimaminister Dan Jørgensen præsenterer årligt klimaprogram 29. september, 2022 [FOTO: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix]